Måske har du i årevis anvendt indisk urtemedicin baseret på den ayurvediske tankegang og ved derfor, at det er et stort filosofisk system, som ikke bare lige er til at hælde ned i nogle dåser med skruelåg på.
Men derfor kan man godt hejse nogle af de bedste urter ud af Indien og med europæisk mindset tænke, at her er nogle værdifulde egenskaber, vi også kan bruge i lille Danevang.
Værsgo, tre produkter til tre store problemstillinger, der hærger som en steppebrand gennem vores samfund.
Af Marianne Palm
I tusindvis af år har mennesker verden over gjort brug af lindrende eller støttende egenskaber fra urter, rødder, blomster og bark. Og ja, der var masser af mennesker, som døde af den forkerte behandling og ja, der var hekse, som blev brændt på bålet, fordi de var bedre end præstens bønner.
Ser vi på al den viden, som trods alt har samlet sig gennem al den tid, der har været mennesker på kloden og lader teleskopet pege mod Asien, opdager vi med moderne øjne, at der selvfølgelig er utallige droger, som har sin berettigelse udi at skabe positive forandringer i krop og sind.
Morten Krabbe, ganske dansk, men altid med radaren mod Indien, har nu sammensat tre nye produkter, der med sit indhold kan gøre en forskel.
Du vil sikkert kunne genkende gurkemeje, der har gået sin sejrsgang over hele verden, du har også mødt ingefær på din vej, så de to inflammationshæmmende droger lader vi lige ligge her på den snævre spalteplads. I stedet er det interessant at kigge på nogle af de andre ingredienser, som kan lyde meget eksotiske, men faktisk har de alle undergået en stribe af forskningsforsøg og bevist deres berettigelse på de danske helsehylder.
Inflammationer i slimhinder, i muskler og led
Sammen med ingefær og gurkemeje finder du i produktet Reumazall to andre droger sammen med peber. Boswellia serrata er et lille træ, hvis harpiks kan have en stor betydning for at afhjælpe inflammationer rundt om i kroppen, og det er ligesom med gurkemeje ikke kun i led og muskler, men også de inflammationer, der kan opstå på slimhinder, fx i luftveje og tarmsystemet. Det gør sammen med granatæblet, som er en super aktiv antioxidant, det samlede produkt til en værdifuld støtte for kroppens funktioner:
Boswellia Serrata:
- Beskytter fordøjelseskanalen, beroliger tarmene og kan hjælpe til at vedligeholde slimhinderne i fordøjelsen.
- Understøtter mave-tarm-kanalens sundhed.
- Støtter ledfleksibilitet. Hjælper med at holde leddene kølige og komfortable.
- Understøtter og forfiner de mentale funktioner.
- Hjælper med at holde blodkolesterol på sunde niveauer og støtter hjertefunktionen.
Ingefær:
- Vedligeholder et godt helbred for luftvejene. Vedligeholder sunde bronkier.
- Hjælper til at vedligeholde optimal sekretion i luftvejene. Hjælper til naturligt åndedræt.
- Vedligeholder optimal immunaktivitet i luftvejene.
Curcumin:
- Beskytter celler og hjælper til at beskytte led og vedligeholde leddenes fleksibilitet.
- Hjælper til at vedligeholde sundheden i led og knogler.
- Bidrager til at vedligeholde en sund lever. Hjælper leveren til at nedbryde fedt.
- Støtter nervesystemets funktioner.
- Hjælper til at bevare en sund lunge- og vejrtrækningsfunktion.
- Støtter produktion og kvalitet af blod. Støtter hjerte og kredsløb.
- Bidrager til at bevare en sund hud.
Indisk næring til dit kredsløb
Også kredsløbet kan blive udsat for inflammationer. Faktisk er de fleste forskere i dag enige i, at åreforkalkning er et udtryk for lokale inflammationer i blodkarrenes vægge. At de så ikke er enige i, at det er disse inflammationer, der skaber for meget kolesterol (hvad det så end er for en størrelse, det diskuteres også af de lærde), det er en helt anden sag.
Her og nu skal det handle om fem droger, der hver især og sammen kan skabe en større sundhedstilstand i hjerte og kredsløb. Du skal selvfølgelig som ved alle andre symptomer og sygdomme have din læge med på råd, men der er intet i vejen for, at du hver eneste dag sørger for at fodre kroppen med masser af farverige grøntsager og frugter, nødder og bær og undgå stegeos, for meget dyrisk fedt, og alt det ikke-mad, vi hælder i os her i Vesten: sukker, slik, alkohol og sukker. Der er uendelig mange hyldemeter af junk i vores supermarkeder. Lad det bare blive liggende, og sørg i stedet for at fylde indkøbskurven med kropsglæde.
Fra Indien har Morten Krabbe fundet ingredienserne, hvor gurkemeje igen og igen kommer ind på en af førstepladserne, hvad angår forskning og inflammationer. I Cardiozall finder du også den indiske Amla sammen med antioxidanterne fra granatæblet. Sidstnævnte er især kendt for sin evne til at bidrage til bedre elasticitet i blodkar og hjælpe på dannelsen af kollagene fibre, der overalt er med i dannelsen af bindevæv mellem vores organer, mens Amla især er kendt for sin evne til at styrke vores blodkar. Amla støtter også de lange tarme i deres bestræbelser på at skabe et naturligt og sundt afføringsmønster.
Produktet rundes af med de lidt sure havtornebær, som med deres strålende orange farver indeholder en god portion omega-7, som dit kredsløb elsker.
What’s not to like, som de vil sige på deres helt særlige indisk-engelsk i det store land med de mange urtetraditioner.
Hold hovedet klart med nervestyrkende urter
Vi har skrevet om Bacopa monnieri, også kaldet Brahmi, et væld af gange, og indimellem er Centella asiatica, også kaldet Gotu kola, ligeledes landet her i sund forsknings spalter. Men sjældent sammen, og det gør vi så nu, hvor de danner makkerskab udi en helt særlig kunstart: At få de to hjernehalvdele til at spille sammen. Er du meget højresidig eller venstresidig, synes du fx, at du let vælter til den ene side, har halvsidige smerter, altid bliver belastet mere i den ene halvdel af kroppen, så kan det være – men ikke altid – dine hjernehalvdele, der har brug for at spille bedre sammen. Traumer, kriser, ulykker og alle mulige andre belastende faktorer i barndom eller ungdom kan meget vel være medårsag til problemerne, og de skal selvfølgelig klarlægges og elimineres, hvis det er muligt. Alle disse faktorer kan måske bedre afhjælpes, hvis du samtidig fodrer din hjerne med gode gedigne droger. Og det er her det indiske afbalancerende makkerskab kommer ind på banen, hvor de bliver fulgt af curcumin, havtorn og sort peber, så de aktive stoffer lettere når op i den ellers af hjernekassen og blodbarriere meget beskyttede fedtklump, som hjernen jo sådan set er.
Prøv Neurorzall når du er mentalt træt, vintertræt, eksamenstræt eller har alt for meget om ørerne. Eller hvis du føler dig sårbar, distræt, mangler koncentration og styrke. Med andre ord støtte til dit nervesystem direkte fra Indien til den danske hverdag.
”Ifølge Ayurveda balancerer både Brahmi og Gotu kola energien mellem de to hjernehalvdele, forbedrer hukommelse samt øger intelligens og bevidsthed.”