Det er en udbredt opfattelse, at depression skyldes, at hjernecellerne producerer for lidt af signalstoffet serotonin. Dette signalstof er nødvendigt for, at vi kan føle lykke. Der har dog aldrig været fuldstændig enighed i videnskabelige kredse om, hvorvidt denne model kan forklare depression. Modellen kan nemlig ikke forklare, hvorfor effekten af lykkepillerne først indtræder efter flere uger på trods af, at de øger tilgængeligheden af serotonin inden for få dage. Der er derfor noget, der kunne tyde på, at mangel på serotonin ikke alene kan forklare, hvorfor nogle udvikler depression.
Af Tobias Schmidt Hansen, læge
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
Den første ledetråd
Et fingerpeg om, hvad der ellers kunne være på spil, kom, da man kunne observere en markant øget forekomst af depression blandt patienter, der led af inflammatoriske sygdomme såsom Crohns tarmsygdom og leddegigt. Inflammation eller betændelse er en immunreaktion, der sker, når kroppen bliver angrebet af en infektion – eller tror, at den bliver det. Det er fælles for de inflammatoriske sygdomme, at immunforsvaret reagerer som om, at der er en infektion til stede, selvom det ikke er tilfældet. Hvor meget inflammation, der er i kroppen, er ganske nemt at måle i blodet, og førnævnte fund fik forskere til at undersøge inflammation hos depressive patienter, og det stod hurtigt klart, at de havde langt højere niveauer af inflammation end normalt.
Inflammation påvirker vores humør
Der er sandsynligvis flere årsager til, at inflammation kan føre til depression. For eksempel viser hjernescanninger af depressive patienter inflammation i de områder af hjernen, der har med lykke at gøre. Det største sammenhæng imellem depression og inflammation syntes dog at være de signalstoffer, immunforsvaret producerer, når det bliver aktiveret, de såkaldt cytokiner og interleukiner. Disse stoffer fortæller vores hjerne, at vi skal lægge os under dynen og spare på vores kræfter, når vi en har en influenza. Det gør de ved at lukke de centre i hjernen, der giver os lyst til at opsøge det, der gør os glade, for eksempel mad eller godt selvskab. Den slags sygeadfærd er gavnlig, når man har en infektion, men bestemt ikke, når man ikke er syg.
En mangel på antioxidanter
Den store gåde er så, hvorfor der er så meget inflammation, når der ikke er nogen infektion. Svaret syntes at være to-delt. Generelt er vores diæt i Danmark alt for lav på antioxidanter, da vi ikke indtager nok frugt og grønt. Antioxidanterne er nødvendige for at beskytte vores celler imod det oxidative stress, cellernes metabolisme producerer. Når der ikke er nok antioxidanter, tager vores celler skade. Dette opfanges af immunforsvaret, der tror, at kroppen er under angreb og derfor igangsætter inflammationen. Det er grunden til, at vi i studier kan se, at hvis man spiser for få antioxidanter, så har man en betydelig højere risiko for at udvikle en lang række sygdomme inklusive depression.
Endotoksiner forvirrer immunforsvaret
En anden årsag, der meget vel kan være den vigtigste, er gruppen af stoffer kaldet endotoksiner, der findes i bakteriers cellevægge. Vi udsættes for dem, når vi spiser kød, da dyr ikke slagtes i sterile omgivelser, og der derfor findes ganske betydelige mængder af bakterier i kødet. Bakterierne dør heldigvis ved opvarmning, men endotoxiner kan godt klare varmen og kan optages i kroppen, når vi spiser kødet. Immunforsvaret kan ikke skelne endotoksinerne fra den hele levende bakterie og igangsætter inflammationen og frigivelsen af de førnævnte signalstoffer, der så får hjernen til at tro, at kroppen er under angreb med de ændringer, det har på vores adfærd og humør. I forskellige studier er der givet endotoxiner til forsøgspersoner, som inden for kort tid angiver både en manglende evne til at opleve glæde samt en øget oplevelse af social isolation.
Næppe kun én forklaring på depression
Depression er uden tvivl en meget kompleks sygdom, og inflammation er nok ikke den fulde forklaring, men den synes at kunne forklare ganske betydelige dele af mysteriet. Det er for eksempel interessant at bemærke, at psykiske traumer også fører til øget inflammation og dermed kan være med til at belyse, hvordan traumer fører til depression. Det er ligeledes værd at bemærke, at lykkepillerne faktisk også har en anti-inflammatorisk effekt, der måske netop kan være årsagen til, at de virker for nogen. Det er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil se en række nye piller, der har til formål at behandle depression ved at dæmpe inflammation. Som altid er det dog vigtigst at se, hvad den rette kost kan bidrage med.
Plantekost for et godt humør
På baggrund af det vi nu ved om inflammation, giver det god mening at forsøge om en plantebaseret diæt, der er fri for kød og rig på antioxidanter, kan lindre depression. Dette er netop , hvad et større klinisk studie, der lige er blevet afsluttet, har gjort. Her fandt man en klar forbedring, både hvad angik humør og graden af angst, der ofte går hånd i hånd med depression. Med det studie synes der nu alt i alt at være tilstrækkelig solid forskning, der underbygger, at depression i hvert fald delvist er en inflammatorisk sygdom, der som alle de andre inflammatoriske sygdomme bør have en planterig kost som en integreret del af behandlingen.
Undgå inflammation med disse 5 sunde tiltag:
- Minimer indtag af kød
- Undgå sukker
- Spis to spiseske knust hørfrø dagligt for at få dine omega 3.
- Spis rigeligt af antioxidantrige planter. Se mine ti råd for de optimale antioxidantforsvar på min blog på www.sund-forskning.dk
- Spis en lille håndfuld nødder dagligt
