Kan Q10 holde ældre mennesker mentalt friske?

Ældrehjerne

 

Ny forskning kæder ældre menneskers tab af mentale evner sammen med mangel på coenzym Q10 i kroppen. Der er efterhånden en del grunde til at overveje at tage et tilskud af det naturligt forekommende stof, hvis man er oppe i årene.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

En af de ting, som kan svække livskvaliteten hos ældre, er, når de mister deres mentale kapacitet og får problemer med hukommelse og koncentration. Derfor er forskere på evig jagt efter nye metoder til at bevare åndsevnerne hos folk, der er kommet op i alderen. Og måske har en gruppe spanske forskere fat i noget brugbart. I en ny undersøgelse, som er offentliggjort i the Journals of Gerontology, kæder forskerne tab af kognitive evner sammen med lavere indhold af stoffet coenzym Q10 i blodet.

 

Målte omfanget af oxidativ stress

Forskerne, som er tilknyttet Pablo de Olavido-universitetet i Sevilla, har studeret en gruppe ældre mænd og kvinder i aldersgruppen 65-99 år. De inddelte forsøgsdeltagerne i fire grupper, afhængig af hvor meget Q10 de havde i blodet. Herefter kiggede de på de ældres tab af kognitive evner samt forekomsten af oxidativ stress, der er et mål for de celleskader, som frie iltradikaler er skyld i.

 

Flest skader hos dem med lavt Q10

Det viste sig, at de deltagere, som havde mindst Q10 i blodet, havde det største tab af kognitive evner. Samtidig var der større oxidativ skade på deres hjerneceller. Dette er ikke nogen tilfældighed, eftersom coenzym Q10 foruden at indgå i energiomsætningen i cellerne er en kraftigt virkende antioxidant, som effektivt modvirker oxidativ stress.

 

Mange kunne få glæde af et tilskud

Vi får en ganske begrænset mængde coenzym Q10 fra føden. Kroppen er også i stand til at danne stoffet i relativt små mængder, men den evne aftager med alderen. Derfor har ældre mennesker målbart mindre coenzym Q10 i blodet. I betragtning af at knap 20 procent af europæerne er 65 år eller ældre, kan rigtig mange have glæde af at tage et Q10-tilskud. Bio-Qinon Q10, som er et lægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel, har været testet i en lang række undersøgelser og har vist at hjælpe mod forskellige aldersbetingede tilstande.

 

Dokumenteret i stor svensk undersøgelse

Eksempelvis blev præparatet testet i kombination med selengær på ældre svenske mænd og kvinder i den store KiSel-10-undersøgelse, hvor man fandt, at det reducerede hjerte-kar-dødeligheden med 54 procent. De fik desuden forbedret deres livskvalitet på en række områder, og der var langt færre blandt dem, der fik Q10 og selen, som kom på hospitalet.

 

Hjalp mod hjertesvigt

I Q-Symbio-undersøgelsen, som er udført på 420 patienter med kronisk hjertesvigt, viste Bio-Qinon Q10 sig at reducere dødeligheden med 43 procent, og de Q10-behandlede patienter fik forbedret deres hjertemuskelfunktion markant i forhold til gruppen, der fik snydekapsler. Begge undersøgelser er offentliggjort i førende internationale tidsskrifter.

 

Kilde: The Journals of Gerontology, januar 2023

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *