Fækal mikrobiomtransplantation, kaldet FMT, er en nyere behandling, der almindeligvis bruges til patienter med alvorlige tilbagevendende tarminfektioner. Men nu ser man også en effekt hos anorektikere.
Af Pil Andersen
Restriktivt fødeindtag, kompenserende adfærd og emotionelle ændringer. Sådan lyder de typiske symptomer på lidelsen anoreksi, der også kaldes anorexia nervosa – som omkring 5.000 danskere menes at lide af.
Lidelsen er ofte livsændrende, da anorektikere ikke kan undgå både metaboliske – og endokrinologiske komplikationer (fysiologiske- og hormonforstyrrelser), som kan finde sted ved underernæring. Grænsen mellem sundhed og anoreksi er, når vægttabet bliver patologisk, når kroppens celler og væv begynder at nedbryde sig selv. Ifølge læge på voksenpsykiatrisk afdeling er anorexia nervosa en multifaktoriel lidelse.
Multifaktoriel lidelse
Anoreksi er en kompleks sygdom med mange forskellige årsager, symptomer og behandlingsmetoder. Nogle af de primære årsager til at udvikle anoreksi kan være lavt selvværd, tendens til perfektionisme samt et øget vægttab. Typisk for anoreksi er, at der er mange, som har svært ved at anerkende lidelsen, og derfor kan det være en svær lidelse at behandle. Desuden er behandlingen til anorexia nervosa i dag lang, det tager oftest 4-10 år og kræver massiv støtte fra familien og anden omgangskreds, fordi det ligesom med mange andre sygdomme også handler om samspillet med omgivelserne. Hvis anoreksien løber løbsk med vægten, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt med indlæggelse for at opnå en nogenlunde stabilisering af vægten. Dog oplever mange anorektikere at leve med sygdommen hele livet, men på en måde, hvor det ikke begrænser hverdagen.
”Anoreksi er en livstruende spiseforstyrrelse kendetegnet ved et forstyrret kropsbillede, fobi for vægtøgning og restriktiv spisning, hvilket fører til svær undervægt med fysiske og psykiske følgesygdomme,” fortæller lektor ved KU FOOD Kenneth Klingenberg Barfod. Ud over disse fysiske komplikationer er anoreksi en sygdom, som præger hele hverdagen, både for den syge og de pårørende. Det er derfor vigtigt ikke at glemme det hele menneske, når vi taler om en potentiel fysisk behandling til en psykisk diagnose.
Mikrobiomets mærkværdige ændringer
Vi bliver født med et helt unikt tarmmikrobiom, lige så unikt som vores fingeraftryk. Hos personer med anoreksi ser man ofte en ændring i mikrobiomet i forhold til personer uden anoreksi. Det retter sig ikke op igen selv efter vægtøgning og fuldgyldige kostvaner. Kroppen er ved underernæring i konstant underskud af energi, og tarmens bakterier får svært ved at opretholde sin eksistens. Netop denne problemstilling har Kenneth Klingenberg Barfod og hans team taget op.
“En stor del af patienternes mave-tarm-problemer er forbundet med rigtig meget ubehag,” understreger Kenneth Klingenberg Barfod. Det ændrede mikrobiom kan således være én af de mange vedligeholdende faktorer i forhold til anoreksien, da man oplever, at mange patienter frygter at indtage føde grundet mavesmerter, fordi anorektikere typisk lider af forstoppelse (obstipation). Kenneth Klingenberg Barfod understreger, at de desværre ikke kan hjælpe alle, men håber at kunne hjælpe den gruppe af patienterne, der fastholdes i sygdommen på grund af manglende signaler fra bakterier i tarmen til hjernen, som er ødelagt under sygdomsforløbet.
Sådan støtter du tarmen og mikrobiomet
✔ Spis fibre: Grove grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn gavner tarmen.
✔ Drik nok væske: Fibre kræver væske for at undgå forstoppelse.
✔ Vælg gæret og syrnet mad: Syltede agurker, yoghurt og surdej styrker tarmen – ikke alkohol.
✔ Amning hjælper babyens tarmflora: En god start for babyens tarme, hvis muligt.
✔ Kom ud i naturen: Mindsker risikoen for astma og allergi.
✔ Lyt til kroppen: Gå på toilettet, når du føler trang. Det mindsker risiko for forstoppelse.
Fedtstoffernes funktion
Anorexia nervosa bliver påtalt som en psykisk lidelse, men læger samt psykiatere fastslår, at der i virkeligheden mere er tale om en metabolisk-psykiatrisk lidelse. Dette skyldes anoreksiens påvirkning på kroppens evne til at omsætte næringsstoffer og energi korrekt, hvilket også ses ved andre metaboliske sygdomme, bl.a. vægttab, træthed og nedsat immunforsvar. Dog vil der med anoreksi fortsat være fokus på det mere psykologiske spektrum, da anoreksien er styret af en ændret kropsopfattelse.
Når anoreksiens symptomer skal afhjælpes, kræver det en optimalt ernæret krop. Komplikationer såsom udeblevne menstruationer, osteoporose samt ændringer i fordøjelsen ophører, når fødeoptagelsen genoptages, og kroppen derved får den rette næring. Nogle af komplikationerne skyldes ophør af østrogenproduktionen. Kønshormoner er komplekse molekyler, som bl.a. opbygges af fedtstoffer, og disse har anorektikeren mistet en stor procentdel af. Derudover kan hjernens biokemi ændre sin struktur, hvilket kan føre til ændringer i selve personligheden samt primitive reaktions- og handlemønstre, som oftest er tvangspræget med rituelle handlinger. Derfor kan underernæring være en vedligeholdende faktor. Derudover mener Kenneth Klingenberg Barfod, at “der er en manglende signalering mellem hjernen og tarmen, og netop dette kan gøre det svært for anorektikere at komme ud af lidelsen.”
Liv i tarmen
Tarmen er hjem for milliarder af tarmbakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer, hvor tarmens mikrobiom spiller en stor rolle i forhold til både sundhed og sygdom. Mikrobiomet er fx med til at nedbryde fibre, som via tarmmikrobiom omdannes til signaler, der giver os mætheds- og sultfornemmelse. Hypoteser og teorier påpeger, at der findes en sammenhæng mellem psykiske sygdomme og sammensætningen af tarmens bakterier.
Hypotesen baseres på som nævnt først i artiklen, at der hos anorektikere ses en ubalance i tarmens mikrobiom.
Nye tarmbakterier bekriger nedbrudt system
Tarmens indvirkning på sundhed og sygdom har optaget Kennet Klingenberg Barfod og hans team, som undersøger en behandling, hvor anorektikere kan modtage raske individers tarmbakterier. Den nye fysiologiske behandlingsmetode, fækal mikrobiom transplantation, FMT mod anoreksi, kan potentielt hjælpe en række anorektikere, som fastholdes i lidelsen grundet manglende signalering mellem hjernen og tarmen. Patienterne vil få udskiftet deres tarmbakterier med et sundt økosystem og dermed gå det sidste skridt. Man vil med forsøget undersøge, om kapsler med tarmbakterier fra en rask donor kan hjælpe anoreksipatienter med at vende tilbage til normale spisemønstre.
FMT-behandling
✔ Tarmbakterier udskiftes: Atypiske tarmbakterier udskiftes med sunde bakterier fra en rask donor.
✔ Forløb: Op til 20 patienter indtager 25 frosne kapsler på én time.
✔ Donorer: Screenes for sygdomme før donation.
Forsøget med befolkningen
For at et forsøg som fækal mikrobiom transplantation kan føres ud i virkeligheden, kræver det forsøgspersoner. Både patienter med anorexia nervosa, men også 100 pct. raske individer kan bidrage til denne forskning. Som Kenneth Klingenberg Barfod understreger, “kan denne form for behandling ikke hjælpe alle, da det kræver, at den syge er et sted i forløbet, hvor personen er motiveret til at tage på i vægt.” Når man har fundet en rask donor, skabes kapslerne, og kan ordineres i forsøget til anorektikere. Behandlingen kan gøre det nemmere og mere behageligt igen at tage på. Man kan modtage koncentreret, rask tarm-mikrobiom rektalt med slange, oralt med slange eller oralt i kapselform. Hvilken måde der er mest optimal, ved man endnu ikke, da der ikke er forskning nok på området.
Kenneth Klingenberg Barfod fortæller, at “viden fra FMT-behandlingen i forbindelse med tarminfektioner viser meget få bivirkninger, meget høj helbredelsesprocent, og at patienterne var meget villige til at prøve, på trods af at behandlingsformen kan virke frastødende.”
Efterspillet
Kenneth Klingenberg Barfod forestiller sig, at nogle patienter langsomt vil vende tilbage til deres oprindelige tarmmikrobiom. Man håber dog på, på sigt, at kunne skabe en optimal hjerne-tarm-kommunikation for en gruppe anorektikere ved at give fem behandlinger over en længere periode. Dertil håber man, at anorektikere ved behandlingerne kan blive deres egen donor. Det kræver blot, at man tager patientens egen tarmmikrobiom efter første behandling, fryser det ned og bruger det til fremtidig behandling. Med denne FMT-metode vil en gruppe anorektikere måske nemmere og på mere behagelig vis end før kunne opnå vægtøgning.
Kenneth Klingenberg Barfod
Associate Professor (lektor)
University of Copenhagen
Faculty of Science
Food microbiology, Gut Health and Fermentation
Rolighedsvej 26 – Frederiksberg C
Kenneth Barfod kan kontaktes på Kenneth.barfod@food.ku.dk, og man kan følge med på LinkedIn.
Det første forsøg er færdigt, og der søges om penge til at lave et placebokontrolleret forsøg.
Man kan skrive til Kenneth, hvis man vil skrives på venteliste til næste forsøg.
