Søg dit hjerte – 6 hjerte kvaliteter der er værd at have fokus på

mikkel billede til blog 1
 
 
Hjertet er ikke bare noget pladder romantisk noget – et stærk og åbent hjerte kan sige til og fra overfor andre, kender sine egne grænser og kan blive vredt, hvis det er nødvendigt. Dit hjerte ønsker det bedste for dig, ligesom det ønsker det bedste for andre. Jo mere vi kan være i hjertet, jo bedre har vi det, og jo mere forbundet føler vi os med andre mennesker.
 

Af Mikkel Franklin, BodyBliss behandler
 

Jeg tror på, at vores hjerte er den stærkeste energi vi har i os – hjertet er mere end bare en pumpe der pumper blod rundt, det er kærlighed og sædet for vores livskraft og intuition, som er stærkere end frygt. Det modsatte af frygt og angst er kærlighed, selvom alt i dybeste instans er kærlighed – selv frygt og angst. Dit hjerte er den du er på det dybeste niveau, det er din essens.

Hjerte kvaliteter gør dig stærk, mens ego kvaliteter ofte gør dig svag. Vi har alle ego kvaliteter og må vedkende os disse, men jo mere du kan søge dit hjerte hver dag – hele tiden, jo stærkere vil du stå i dig selv.

Hjertet er ikke bare noget pladder romantisk noget – et stærk og åbent hjerte kan sige til og fra overfor andre, kender sine egne grænser og kan blive vredt, hvis det er nødvendigt. Dit hjerte ønsker det bedste for dig, ligesom det ønsker det bedste for andre. Jo mere vi kan være i hjertet, jo bedre har vi det, og jo mere forbundet føler vi os med andre mennesker.

6 hjerte kvaliteter der er værd at kultivere, så meget som muligt i dit liv

Tålmodighed både med andre, mens specielt med dig selv. Det er vigtigt at have tålmodighed med din egen udvikling i livet – du kan ikke nå det hele på en gang, og tingene går sjældent så hurtigt som vi ønsker de skal gå. Du kan forstå nogle ting med hovedet, men der går noget tid, inden de lander i dit hjerte og underbevidsthed. Husk at processen er en del af oplevelsen ved at være menneske, fremfor altid kun at kigge efter at nå målet.

Gør alt hvad du kan for at finde fred i dette nu, som er det eneste vi har. Vi kan ikke vide præcis hvordan fremtiden kommer til at se ud, og det er heller ikke meningen. Kys og accepter dit kaos, livet er alligevel noget rod og kan ikke altid kontrolleres. Men gør en lille ting hver dag, for at komme tættere på dine mål, og de ting du ønsker i livet – så skal du nok nå derhen på et tidspunkt. Måske ikke lige præcis på den måde du havde forestillet dig, men på den måde der er bedst for dig :)

Tålmodighed anses nogle gange for at være dovenhed, men i virkeligheden gør det os helhjertet. I et samfund hvor alting går så stærkt nu om dage, er tålmodighed virkelig en dyd. De fleste af os lider af tidssyge – altså vi føler aldrig vi har tid nok! De fleste af de presserende ting vi skal, er faktisk ikke så presserende. Vi mærker det sådan, men det er falsk. Med mindre vi bløder, ikke kan trække vejret eller er syge – er det for det meste ikke en hastedag. Sæt dig ned stille og roligt og vær sammen med andre, eller vær sammen med dig selv – og mærk dig selv 

Taknemmelighed hvis du har det svært, eller bare i al almindelighed er en fantastisk hjerte egenskab. Skift fokus ved at finde noget at være taknemmelig for. Har du svært ved at finde noget, så start med det helt simple. Du kan trække vejret, du har måske et godt helbred, du har vand at drikke lige ved hånden. Tænk på du har et sted at bo og kan få mad hver dag, det er ikke alle der kan det.

Vær taknemmelig overfor de folk du har i dit liv – familie, venner, kollegaer eller andre. Det kan være en god ide, at skrive ned hvilke ting du er taknemmelig for eller evt. starte og slutte din dag, med at tænke på de ting du er taknemmelig for. Gør du det til en fast rutine, vil jeg love dig, at det ændrer dit fokus.

Giv til andre, jo mere du giver til andre, jo bedre får du det. Giv af et ærligt hjerte og forvent ikke noget til gengæld, men gør det fordi det føles godt. Jo mere vi giver til andre, jo mere giver vi også til os selv. Husk dog altid at fylde dig selv op først, men giv så derefter til andre. Du kan give en gave, hjælpe en i supermarkedet, du kan give din tid og dit gode selskab, men du kan også bare give et smil, til en du møder på din vej. Når alle giver lidt, så bliver verden et bedre sted at være 

Vær dig selv med alt hvad det indebærer. Stå ved dig selv, vær den du er, sig din mening og udtryk dig- men gør det så det ikke sårer andre. Bliv altid på din egen banehalvdel og fortæl hvad du føler, fremfor at angribe eller kaste med skyld på andre – vis dine følelser. Når du er helt dig selv, vil der være følelser – du kan være glad, men du kan også være bange, vred eller ked af det.

Del det med andre og vis hvordan du virkelig har det. Vi lukker vores følelser ned af frygt for at blive afvist af andre. Den barriere skal vi hjælpe hinanden med at nedbryde, så vi kan se, hvem vi i virkeligheden er under alle de tillærte masker og facader. Vi er alle ens og til tider, er vi alle sårbare – hjertet er sårbart og selvom nogen vil synes, at det er en svaghed, så er det faktisk en af vores største styrker. Det er det som forbinder os rigtigt og inderligt med hinanden, vi er alle ens under overfladen

Medfølelse som jeg forstår ordet, betyder at være sammen med – at holde ærligt selskab med andre, eller med dig selv. Det vil sige at hvis nogen har det svært, så vær der for dem – støt dem og trøst dem og bare vær sammen med dem. Du skal ikke prøve at fixe andres problemer, men bare vær der for dem, og hør deres smerte. Bliver du bedt om et råd, skal du naturligvis give det :) Livet handler rigtigt meget om at lære at rumme sig selv og sine egne følelser, men vi har alle brug for et øre eller et kram fra tid til anden, når det hele føles svært. Lad os være medfølende med hinanden

Enkelthed betyder at røre livet direkte – det er førstehånds erfaring. Når vi lever direkte, lever vi helhjertet.  Løb en tur, hop i vandet, dans, giv en person et kram, mærk dine følelser, gå en tur, læs en bog, tag på den tur – eller til den workshop du drømmer om, eller hvad det måtte være for dig. Hav det sjovt og gør det som gør dig glad, det skal ikke være forpligtelser og regninger det hele, livet skal leves. Vi har et liv at leve! Tænk ikke kun på det du synes er sjovt, og som du drømmer om – gør det! Hvornår skal jeg gøre det? Det skal du gøre lige nu! Og hvis du ikke kan gøre det lige nu, så gør det så snart du kan :)

Enkelthed kan forveksles med dumhed – det er det ikke, det er at leve helhjertet

En lille hjerte meditation til dig, der måtte have lyst til det :)   

Jeg sætter mig et uforstyrret sted og mærker mine følelser.

Jeg trækker vejret dybt ned i maven, og bliver ved med at trække det dybt, helst igennem en let åbnet mund. På vejen ned til maven møder mit åndedræt mit hjerte, her lægger jeg fokus, og møder det mest velmenende kærlige sted i mig. Når jeg puster ud, så slipper jeg alt luften (ligesom når man siger ahhhh :)

Jeg trækker vejret dybt nogle gange. Min hjerne fokuserer på vejrtrækningen. Kommer der tanker er det okay, jeg giver dem ikke mit fokus. Mit fokus er på min vejrtrækning. 

Jeg accepterer hvad der måtte være i dette øjeblik. Måske er jeg glad, måske møder jeg svære følelser – jeg accepterer også dette.

Jeg italesætter ikke det “negative”, jeg er bare sammen med det og reflekterer evt. over det bagefter eller samtidig.  

Jeg accepterer at noget måske føles ubehageligt og modstridende i mig. Jeg indser at jeg selv kan stoppe kampen, ved bare at give slip, på hvad det end måtte være. 

Jeg trækker vejret igennem følelserne, og møder den fra det allermest velmenende kærlige sted i mig – igen træk vejret igennem hjertet. Jeg siger ja til at møde frygten, eller det som måtte komme.

Jeg bliver ved med at trække vejret og bare være med det, uden at analysere, placere skyld eller årsag. Der er ingen følelser der er forbudte. Det handler om at rumme dig selv. 

Jeg indser at det ikke handler om overlevelse mere. Jeg er tryg nu, alt er okay, alt er som det skal være lige nu. Jeg har lige brugt 15 minutter på at være sammen med, og rumme mig selv :)