Æbler !

Trees with red apples in an orchard

 

Oktober! Denne tid på året finder jeg altid hyggelig, inspirerende og frisk. Det kolde pust i luften og de orangerøde blade fra træerne sammen med den, for det meste, blå himmel udgør for mig en tid på året, hvor det er tid til selvforkælelse, gåture i skoven og hygge inden døre.

Af Karina Willumsen

Det er desuden sæson for saftige æbler. Det danske vejr giver unikke vækstbetingelser for æbler, da vekslende dage med varme og kølige nætter udvikler intense og aromatiske æbler med mange nuancer.

Til dessert er det vigtigt at bruge et æble, der kan holde på formen og samtidig give en god smag og syrlighed til bagværket. Mange danske æbler er søde og smagfulde i rå form, men de bliver melede og flade, når de bliver bagt eller kogt.

De bedste æbler er dem, der smager syrligt, som fx Granny Smith, Belle de Booskop, Cox Orange, Rød Ingrid Marie eller Danmarks nationalæble, Gråsten. Disse æbler holder form, smag og farve og ender ikke som en æblemos.

Snyd ikke dig selv for lækkert bagværk med æbler.

Velbekomme!

Æblevafler

Med kanelglasur og smeltet chokolade

Ingredienser

1 lille æble (ca. 150 gram)

Citronsaft til æblet, ca. 1 tsk.

2 æg

¾ dl ahornsirup eller 1 dl kokospalmesukker

50 g smeltet neutral kokosolie eller olivenolie

1 ½ dl fuldkornsrismel

½ tsk. johannesbrødkernemel

1 tsk. bagepulver

Glasur og topping

1 skrællet æble

citronsaft

½ dl flormelis/Sukrin Melis

½ tsk. kanel

Kogende vand

70 % chokolade uden mælk

Sådan gør du:

Skræl æblet, og skær det i små tern. Dryp citronsaft over, så ternene ikke bliver brune.

Pisk æg og ahornsirup skummende.

Tilsæt olien og pisk igen.

Rør fuldkornsrismel, johannesbrødkernemel og bagepulver i.

Vend forsigtigt æblestykkerne i til sidst.

Fordel dejen i vaffelformen.

Bag i 20-25 minutter ved 200 grader.

Når vaflen er kølet af, lægges skiver af æblet, dryppet med citronsaft, på vaflerne.

Smelt chokoladen ved svag varme i en gryde eller over vandbad.

Rør flormelis med lidt vand og kanel, til jævn glasur.

Fordel glasur og smeltet chokolade over vafler og æbler.

Æblekage

Saftig æblekage med æblestykker

Til en 1-liters-form

Ingredienser

100 g fuldkornsrismel

50 g hirsemel

50 g mandelmel (evt. fra kværnede mandler)

2 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepulver

½ tsk. johannesbrødkernemel eller 1 tsk. fintmalede loppefrøskaller

1 knsp. salt

1 dl vegetabilsk ”mælk”

2 æg

100 g smeltet kokosolie

4 spsk. honning, ahornsirup eller agavesirup

Ca. ½ dl citronsaft fra en økocitron

Revet skal fra en økocitron

3-4 skrællede æbler uden kernehus (200 gram i tern og 100 gram i papirtynde skiver)

Sådan gør du:

Sæt ovnen til 200 grader.

Bland de tørre ingredienser i en skål. Derefter tilsættes ”mælk”, æg, smeltet kokosolie, sødemiddel, citronsaft og skal. Bland godt. Hæld æbler i tern i, og rør rundt.

For en 1-liters-form med bagepapir. Læg et lag med æbler i skiver i bunden. Hæld dejen over.

Bag kagen i 35-40 minutter ved 200 grader, indtil den er gylden og gennembagt.

Tag kagen ud ad formen efter bagning. Når kagen er afkølet, kan den skæres i skiver.

Æble-crumble

Kan laves nøddefri!

Til et stort fad på ca. 20×30 cm

Ingredienser

6 æbler, skrællet, uden kernehus og skåret i grove tern

3 dl blåbær

2 dl brombær eller hindbær, evt. frosne

Saft og skal fra 1 økologisk appelsin

2 spsk. glutenfri havregryn

¼ tsk. havsalt

½ tsk. kanel

¼ tsk. kardemomme

¼ tsk. vaniljepulver

1/8 tsk. nellikepulver

Topping-ingredienser

1 ½ dl mandler (Nøddefri version: solsikkekerner)

1 ½ dl pekannødder (Nøddefri version: græskarkerner)

6 dadler eller tørrede abrikoser

2 spsk. kokosolie

2 spsk. groft kokosmel

1 ½ tsk. kanel

¼ tsk. havsalt

Sådan gør du:

Sæt ovnen til 180 grader.

Bland ingredienserne sammen i en skål. Hæld det hele i et smurt fad – brug gerne kokosolie til at smøre fadet med.

Blend alle topping-ingredienser i en foodprocessor, og hæld det over æbleblandingen i fadet.

Bag æble-crumblen i 35 minutter, til toppen er brun og sprød.

Spis varm eller kold. Servér eventuelt som dessert med en lækker mælkefri vaniljeis på toppen.

Bagte æbler

Med sprød marcipantop

Ingredienser

250 g marcipan

1 dl sukker (eller ¾ dl ahornsirup)

2 små æg (massen skal føles grødagtig)

½ tsk. vaniljepulver

4 æbler, der halveres (eller pærer eller ferskner)

Sådan gør du:

Marcipanmassen røres sammen med håndmikser.

Skær et lille stykke af skrællen, så æblet ligger fast og fladt på fadet.

Læg marcipanmasse på hvert æble.

Bag æblerne i 20-25 minutter ved 170 grader, til marcipanmassen er lysebrun.

Serveres evt. med kokosyoghurt eller kokosflødeskum.