Akne – når hudens mikrobiom er inflammatorisk og dysbiotisk

 

Af Eva Lydeking, ernæringsterapeut

Forekomst

Akne er et meget hyppigt problem, som rammer 80-85 pct. af unge og yngre voksne, de fleste i let grad, mens i alt ca. ni pct. af verdens befolkning har akne. Akne starter typisk i før-puberteten og er jævnt fordelt i verden hos alle de befolkninger, der spiser ”vestlig kosttype” med forarbejdet og raffineret mad. Akne kan også forekomme med hormonforandringer som graviditet, amning, menopause, ligesom miljøfaktorer, medicin og kemikalier, kan være involveret.

Akne ses som hudorme, papler, pustler, cyster eller knuder i huden, typisk de steder, hvor der er flest talgkirtler: ansigt, opadtil på ryg og bryst.
Akne er multifaktorel og involverer en kombination af genetisk disposition, stress, kostvaner og hormonelle forandringer med rigelig talgproduktion, tilstoppede hårsække, eventuelt pusdannelse og inflammation med rødme og irritation. Der er overvækst af hudbakterien

Cutibacterium Acnes

Mild akne er ikke inflammatorisk og har begrænset udbredelse, mens moderat til svær akne er inflammatorisk og involverer den omliggende hud med rødme og irritation, dannelse af bumser, cyster og knuder i et større område, hvilket kan føre til pigmentforandringer og ardannelse.

Konventionel behandling

Lokalbehandling med benzoylperoxid, retinoider, azelainsyre eller antibiotika har været hovedvinklen på aknebehandling i 50 år. Tabletbehandling med antibiotika eller A- vitaminforbindelser bruges ved svær akne. Langvarig antibiotikabehandling kan bidrage til tarmfloraforstyrrelser, der tager år at rette op på og til resistensudvikling over for antibiotika.

Hvorfor akne? Hudens sammenhæng med bakteriefloraen, kosten og næringsstofferne

 

Cutibacterium aknes (tidligere Propionibacterium aknes, P. aknes) er en normal hudbakterie, der kan blive dominerende, fordi den lever af forøget talgproduktion, og derved opstår inflammation, ophobning af døde hudceller, skader på de raske hudceller, inflammation og irritation, eventuelt pusdannelse.
Den normale bakterieflora på huden bliver dysbiotisk, ligesom det kan ske i tarmen. Der kan dannes biofilm, som hæmmer behandlingseffektivitet.
Der er ofte hormonelle forbindelser til opblussen, fx vækstspurt i puberteten, øget eller svingende mængde af kønshormoner ved menstruation, graviditet (også testosteron hos piger/kvinder) og stress. 

Man ved nu, at akne ikke kun er et lokalt problem i huden, men huden er kroppens største organ, der afspejler mange indre processer, som er relateret til inflammationsstyring, ernæring, stress, tarmflora og livsstil (for meget alkohol, søvnmangel, tobak).