Allergi

birkeblade_0

 

Det er ikke tilfældigt, hvis du lider af allergi. Udover, at du måske har arvet tendensen, er der andre faktorer, som kan give høsnue, pollenallergi eller støvallergi.

 

Tyndslidte slimhinder

For at der overhovedet kan opstå allergi, skal stofferne kunne trænge ind i blodet. Immunforsvaret vil opfatte det som noget fremmed og gå til angreb. At undgå indtrængerne kræver, at vores slimhinder i luftvejene, i tarmen og mikrofloraen på vores hud fungerer optimalt. Og det gør de ikke, hvis de er tyndslidte af tobaksrøg, for få vitaminer og mineraler eller hvis immunforsvaret hele tiden skal koncentrere sig om gamle kroniske infektioner, som er opstået efter en akut infektion, der ikke er blevet behandlet korrekt.

 

Gamle infektioner kan spille en rolle

Sagt med andre ord: langt de fleste allergikere har haft nogle betændelsestilstande eller infektioner, som umiddelbart ikke er til at mærke længere, men der er stadig sarte slimhinder og et immunforsvar, som ikke fungerer optimalt. Vi kan dæmpe allergien med antihistaminer, men årsagerne bliver der aldrig gjort noget ved.

 

Årsager og behandling

Som regel kræver en fuld udredning af årsagerne en tur hos en kvalificeret behandler. Ernæringsterapeuter, heilpraktikere, biopater og phytoterapeuter hører blandt de behandlere, der kan hjælpe med en klarlægning af symptomer og årsager. Akupunktur i det helt tidlige forår kan ofte stoppe de sæsonbetonede allergier. Indtil da er det værd at beskytte dig selv og komme i gang med at forebygge.