Allergi – hvad, hvorfor og hvordan slipper vi den ?

Diverse allergier
 
 
Det homøopatiske hjørne
 
Allergi kan kort defineres som en uhensigtsmæssig reaktion i immunsystemet overfor et normalt harmløst stof.
 
Allergiske reaktioner er et tegn på, at personen har for meget af et allergiantistof kaldet immunglobulin E – IgE i kroppen. Det er normalt et antistof, der bekæmper parasitter og begyndende cancerceller i kroppen.
 
 
Af Thomas Kjærsgaard, lægemiddelkonsulent og heilpraktikker
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – vinter 2015
 
 
Der er mange forskellige potentielle udløsere af allergiske reaktioner.
  • Fysiske (fx nikkel eller latex)
  • Sæsonbestemte (fx høfeber)
  • Lægemidler (fx aspirin og penicillin)
  • Mad og tilsætningsstoffer (fx nødder, skaldyr og det 3. krydderi – E621)
  • Animalske stoffer (fx kattehår eller bi- og hvepsegift)
  • Miljømæssige (fx støvmider eller sollys).
 
Den første kontakt med et allergen udløser udviklingen af IgE-antistoffer hos følsomme personer. Disse IgE antistoffer forårsager, at celler kan frigøre et stof, der hedder histamin. For meget histamin kan give de klassiske symptomer på tåreflåd, hævelser, løbende næse og kløe, men også systemiske reaktioner som træthed, sløvhed og ubehag. Allergi kan være mild som høfeber til livstruende som anafylaktisk chok.
 
Årsagerne til allergi kan være miljømæssige som forurening, kemikalier, kost, og andre allergener samt ubalance i immunsystemet. Allergier, astma, og eksemer sygdomme, der ofte deler disse årsager. Så helt basalt er vejen ud af allergier at stimulere udrensningsorganerne, forbedre tarmfunktionen og øge immunforsvaret.
 
 
Basisterapi for alle allergier: Afgift og genopbyg
Udrensning og fasteperioder har i årtusinder været kendt som en forudsætning for et godt helbred og en god livskvalitet. En afgiftningskur bør være det første skridt ved enhver form for behandling af allergier og kroniske sygdomme. Et godt fungerende immunsystem skades nemlig af bl.a. fordøjelsesproblemer, forurening, uvarieret kost og stress. Det er derfor helt centralt at genaktivere kroppens egne afgiftningssystemer for at reducere allergiske tendenser.
 
Jeg anbefaler ofte en 6 ugers udrensning med Detox-Kit. Seks uger er fornøden tid til at aktivere kroppens egen afgiftningsevne ved stimulering af de store udrensningsorganer, nemlig lever, nyrer og bindevæv.
 
Det centrale for enhver afgiftning er samtidig drænage af kroppen. Det vil sige, at der bør drikkes mindst 2 liter vand dagligt.
 
 
Tungmetallers skadelige indflydelse på cellemiljøet
Vores moderne livsstil overbelaster organismen med en overflod af syntetisk fremstillede substanser, der ikke er set før i menneskets evolution. Fagfolk skønner, at vi i en alder af 45 år har været i berøring med ca. 280.000 forskellige uorganiske forbindelser.
 
Da vi mangler enzymer til at opspalte alle disse forbindelser, må kroppen først mellemlagre dem i bindevævet, der med tiden bliver fyldt op med affaldsstoffer og derved oversyret og stift. Celleåndedrættet bliver dårligere, hvilket endeligt fører til inflammation – smerte, træthed og meget ofte allergier.
 
Det er derfor vigtigt at få tungmetaller ud af kroppen, da de typisk lagres i fedtvævet. Tungmetaller får vi bl.a. fra tandfyldninger, kosten, køkkenudstyr, deodoranter, dåser og byluft.
 
Et godt bud på en homøopatisk udrensningskur af tungmetaller er Derivatio H tabletter. De stimulerer udledningen af oplagrede stofskifteprodukter og gifte, som fx amalgam fra tandplomber, støtter celleåndedrættet, hæmmer svamp samt lindrer allergier og eksem.
 
 
Probiotika – uden mikrober intet forsvarssystem
Den tredje og sidste del af en effektiv allergikur er at forbedre tarmfloraen. Flere studier viser, at der er en dårlig tarmfunktion før udbruddet af næsten alle allergier. Har man pga. af for mange penicillinkure fået utæt tarmsyndrom, tillader tarmen, at der udledes alt for mange allergener ud i blodet. Det gælder derfor om at lappe tarmen og reetablere en god sund tarmflora, der kan nedbryde allergener som fx pollen, før de får lov til at provokere kroppen.
 
I alt er der ca. 500 forskellige slags mikrober i tarmsystemet. De er i direkte kontakt med tarmslimhinden ved at de danner småtråde. Cellerne på kroppens slimhinder er derfor hele tiden udsat for mikrober. Det betyder, at immunforsvaret trænes dagligt, for at det fungerer. En hypotese for udvikling af allergi er den såkaldte hygiejnehypotese, der siger, at hvis man lever for sterilt og beskyttet, lærer immunforsvaret ikke at bekæmpe udefra kommende provokationer. Kroppen bliver derfor mere allergisk, da den ikke har lært , hvordan den skal reagere.
 
 
Mange lider i dag af en dårlig tarmflora. Den naturlige bestand af tarmbakterier er ofte forstyrret af:
  • Medicin/penicillin/hormoner
  • Svamp/tungmetaller
  • Stress/oversyring
  • Moderne mad med for meget sukker, for lidt fibre
 
Det er et faktum, at en dårlig tarmflora kan være den grundlæggende årsag til mange kroniske sygdomsforløb. Man kan ikke behandle allergi uden at behandle immunforsvaret med fx mælkesyrebakterier, der beskytter og træner immunforsvaret.
 
For at beskytte organismen bedst muligt mod allergener skal dens grænseflader beskyttes, hvilket vil sige hud og slimhinder. Slimhinden i tarmen er meget stor. I alt ca. 400 m2, hvis den blev “strakt ud”. For allergipatienter er det derfor vigtigt at få tilført gode probiotika og køre en afgiftningsterapi for at få bindevævet regenereret.
 
Mange dårlige forsvarsreaktioner betyder mange betændelser, hvilket igen betyder stor risiko for at blive allergiker. Derfor er det vigtigt at regulere betændelsesreaktionen for at dæmpe allergien. Det kræver derfor et godt probiotisk til skud som fx SymbioLact med så mange mulige aktive bakterier, og tilføj evt. en otte ugers Traumeel tablet eller dråbekur.
 
Til akut brug er der en lang række homøopatiske midler. Det kan bl.a. være Luffeel næsespray og Oculoheel øjendråber til lindring af symptomerne. Generelt bør man begynde en allergikur ca. tre måneder før det normale udbrud for at få fuld bonus af den.
 
Læs også om allergier i på www.sund-forskning.dk