Af Marianne Palm.
Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// – vinter 2014
Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i 1906. Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens.
Symptomerne
Typiske symptomer er glemsomhed og problemer med at finde ord. Det kan blive sværere at huske navne selv på personer, man kender godt, og på helt dagligdags ting. Det er især hukommelsen for det, der er sket for nylig, der forringes. Ofte kan det være nødvendigt at få hjælp til at styre aftaler og gøremål, ligesom evnen til at finde vej eller overskue forskellige situationer bliver påvirket. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan svinge. Tilstanden må ikke forveksles med fx PTSD, posttraumatisk stress disorder, som typisk opstår efter voldsomme hændelser som fx ulykker, pludselige dødsfald eller som tilskuer til krige og ulykker. En neurolog eller en psykiater vil som regel udføre nogle tests, som viser, hvorvidt det er demens, der er ved at udvikle sig. Spørg din læge til råds, og få en henvisning, så du ikke bare slår det hen med, at vi alle har svært ved at finde n’gler i ny og næ. For noget tyder på, at vi faktisk ved at ændre livsstil kan gøre noget selv.
Det typiske forløb
Symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten er forringelsen af de mentale funktioner ganske diskret og ikke til at skelne fra almindelig forvirring og glemsomhed. Efterhånden bliver forandringerne dog tydelige især for nær familie og tætte venner, fordi sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen. Det kan blive umuligt at passe et arbejde, og dagligdagens opgaver som indkøb og madlavning bliver uoverskuelige. Med tiden sker der en yderligere forringelse af de mentale og praktiske færdigheder. Der kan opstå problemer med tidsopfattelse og døgnrytme, så der vendes om på dag og nat. Sygdomsforløbet har en gennemsnitlig varighed på 8 – 10 år fra diagnosetidspunktet.
Hyppighed
Den er som nævnt den hyppigste årsag til demens, idet omkring halvdelen af alle demente lider af Alzheimers sygdom. Det svarer til ca. 40.000 tilfælde eller 3-4 % af alle ældre over 65 år. Udviklingen af Alzheimers sygdom er netop stærkt forbundet med alder forstået sådan, at risikoen øges, efterhånden som man bliver ældre. I aldersgruppen 65-69 år rammes knap 1 % af Alzheimers sygdom, mens det gælder for omkring 20 % af de ældre, som bliver over 90 år. Studier bl.a. i England viser, at der gennem de næste 40 år vil være en stigning på 25 % af demente, og intet tyder på, at det skulle være anderledes for Danmark. Stigningen skyldes selvfølgelig, at vi alle bliver ældre, men det er værd at bemærke, at man nu forsker i forebyggelse, og at det indiske krydderi, gurkemeje, med sit indhold af curcumin kan gøre en forskel, hvis man altså sikrer sig en høj optagelighed.
Årsagen
Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med indbyrdes.
Risikofaktorer
Den væsentligste risikofaktor for Alzheimers sygdom er som nævnt høj alder. Også rygning, forhøjet blodtryk, sukkersyge m.m. har betydning for udviklingen af sygdommen. Det interessante er, om vi kan forebygge udviklingen af Alzheimer? Det er der noget, der tyder på. Et af de mest undersøgte stoffer mod inflammationer er curcumin fra gurkemeje. Man ved, at det aktive stof virker mod så forskellige – og på grund af inflammationen alligevel så ens – sygdomme: kredsløbsforstyrrelser, åreforkalkning, smerter i muskler, smerter generelt, ledsygdomme og visse hudsygdomme. Men virker det også på inflammationer i hjernen? Ny forskning fra bl.a. USA giver nye muligheder: Det hele handler om, hvorvidt man kan stoppe udviklingen af en række kemiske substanser, der føres rundt med blodet, og som er medårsag til udviklingen af hjernesygdommen. Det kræver et særligt bioaktivt stof, og amerikanske forskere har udviklet en curcumin, som opfylder tre vigtige kriterier for effekt:
1 – Optagelighed fra tyndtarmen
Ved at pakke curcumin ind i et fedtmolekyle bliver det lettere nedbrudt af galde og optaget inde i blodstrømmen.
2 – Gennemtrængelighed
Ud over hjælp fra galdestrømmen, skal curcuminen også hjælpes hen over tyndtarmens barriere ved at være ioniseret. Ellers vil kun ganske lidt curcumin nå ud i det lymfatiske system, hvor det skal påvirke forskellige skadelige substanser, som ellers kan starte kaskaden af stoffer inde i hjernen.
3 – Stabilitet
Ved at stabilisere produktet undgår man, at for meget mavesyre eller for mange basiske stoffer i tyndtarmen ødelægger effekten af de aktive stoffer. Den stabile form af curcumin vil endvidere blive frigivet og halveret langsommere end andre produkter, og derfor er det nok med én dosis om dagen.
Behandling
Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men man har medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne.
De hyppigst anvendte lægemidler virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Alzheimers sygdom og kan ikke stå alene som behandling. For patient og pårørende udgør rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen de vigtigste elementer i behandlingen.
Men måske man kan forebygge?
Det mener i hvert fald Verdenssundhedsorganisationen WHO, som udover at mene, at demens har en epidemilignende natur, også mener, at demens ikke behøver at være en naturlig del af det at blive gammel. Derimod burde sygdommen være mulig at forebygge. De to grundlæggende stoffer i hjernen, som er årsag til udviklingen af alzheimer, er beta-amyloide plakker og tau (rimer på hav og består af sammenfiltrede tangler). Denne plak og disse tangler akkumulerer mange år før, der sker kognitive forandringer, som man går til læge med. Og hvis man kan stoppe denne akkumulation, kan vi sandsynligvis også stoppe demensstrengene i hjernen.
Forskning viser vejen for hjernen
Der er mere end 4600 publicerede studier på curcumin, men mange af dem lider under, at der ikke altid er påvist en særlig god optagelighed af produkterne.
En måde at blive klar over, hvorvidt de aktive stoffer overhovedet når deres mål, er at tage udgangspunkt i en lang række biomarkører. Sådanne markører fortæller noget om fx udviklingen af forskellige immunstoffer, som man ved er involveret i inflammationer. Ved at måle, hvordan de opfører sig, hvilken mængde de er i før og efter tilførsel af fx curcumin, får man også et billede af, hvorvidt man kan regne med en god optagelighed og dermed effekt at et givent produkt. 10 års forskning i det amerikanske firma har ført til udviklingen af den curcumin, som findes i Fortodol, og hvor man kan se en effekt på samtlige af de biomark’rer i blodet, der fortæller noget om inflammationstilstanden hos forsøgsdeltagerne. Derfor har man også kunnet se en effekt på så forskellige sygdomme som kredsløbslidelser, smerter i led- og muskler, stress, hvor cortisolniveauet er for højt, og nu også på hjernens kæmpe netværk af hjernenerver, som ikke må forandre sig eller gå til grunde med den stærkt svækkende sygdom Alzheimer til følge.
Studier fra USA viser, at bare 80 mg af den letoptagelige curcumin påvirker biomarkører, som har at gøre med:
Signifikante resultater på beta-amyloid plak og på tau. Reduktion af inflammationsmarkører. Gunstig effekt på markører for følgende segmenter: antioxidanter, kredsløb, neurogenetik, hukommelse og adfærd.
På nettet kan du fx finde Lubulity, udviklet af neuropsykologer, du kan spille wordfeud, gætte kryds og tværs – eller hvad med en gang bridge, en dans, svømning eller crossfit? Kravl om nødvendigt, bevægelserne stimulerer de to hjernehalvdele.
Et studie i USA viste, at en hel stribe af forbedringer i kroppen kunne opnås ved blot 80 mg daglig i 30 dage af det specielle vandopløselige curcumin. Af parametre, der blev opnået, var bl.a. effekten på beta-amyloid plak, inflammation generelt, oxidation og stress. Det er i øvrigt det første studie, som viser, hvordan det rette curcumin ekstrakt kan hjælpe raske midaldrende mennesker og forbedre en lang række mekanismer i kroppen. De fleste andre studier (flere end 4600!) er baseret på syge mennesker. Det antyder, at vi kan anvende curcumin til forebyggelse af en lang række sygdomme, hvoraf de fleste i en eller anden form involverer en inflammation.
EU er i gang med at behandle mere end 30 anprisninger på gurkemeje. Indtil videre er følgende anprisning tilladt: Curcumin støtter nervesystemets funktion (ID4014).
