Vi nordeuropæere skal passe på i den første forårs- og sommersol. Vores lyse hud bliver let skoldet, når vi glædestrålende lægger os ud for at solbade de første uger i foråret. Nogle skal endda passe på hele sommeren, fordi deres hud er ekstra lys og følsom.
Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet Sund-forskning – juni/juli 2017
I gamle dage var en solbrun glød et tegn på fattigdom. De rige behøvede ikke at arbejde, men havde folk til at passe markerne, huset og haven, og derfor var arbejderklassen ofte kendetegnet ved en sommerkulør, fordi meget arbejde foregik under åben himmel. De mere velstillede havde ofte stillesiddende arbejde indendørs eller holdt sig i skyggen, væk fra solen. I dag er billedet vendt på hovedet. Det er et tegn på velstand i vores del af verden, at man har mulighed for at holde så meget fri, at man har tid til solbadning, ferier sydpå og dermed at tillægge sig en smuk kulør.
Solens stråler er vigtige for os
Det er vigtigt at passe godt på huden. Når vi overdriver solbadningen, risikerer vi forbrændinger og skader på huden. Overdreven solbadning, selvom man ikke får skader, kan også give tør, rynket og kedelig hud. Dertil kommer en øget risiko for hudkræft.
Solbadning er dog også sundt, fordi det er en vigtig kilde til at danne D-vitamin i huden. Det er UVB-strålerne, som danner D-vitaminet, og her har vi med vores lyse hud en fordel, fordi vi kun skal være under solens stråler i 30 minutter for at få den daglige ration. Så 30 minutter hver dag i solskinsmånederne uden solbeskyttelse er at foretrække frem for ingen sol.
Beskyt huden indefra, mens du får glæde af solens stråler
Kraftige solfaktorblokkere er så effektive, at det er svært for huden at danne D-vitamin. Derfor er det en rigtig god idé at søge andre muligheder for at beskytte huden og dermed stadig sikre den vigtige omdannelse af UVB-stråler til D-vitamin.
De to naturlige antioxidanter C-vitamin og betacaroten er her et godt valg.
Både og
De to stoffer skaber en bedre tolerance over for UV-strålerne og dermed også muligheden for på naturlig vis at få det D-vitamin, vi har brug for. Uanset solcremens værdi som beskyttelse mod solskoldning er meget solcreme fuld af kemi, som ikke er særlig sund for vores krop. Derfor bør vi altid afveje fordele og ulemper og ikke udsætte os selv for mere kemi end nødvendigt.
Forskningen godkender betacaroten
En metaanalyse fra tidsskriftet Photochemistry and Photobiology samlede resultaterne fra syv forsøg med betacaroten. Den samlede konklusion var, at betacaroten yder en effektiv solbeskyttelse, men også at man skal gå i gang 10 uger før, for at den optimale beskyttende virkning opstår.
Man kender endnu ikke den præcise årsag til, at betacarotenet beskytter mod solen, men man mener, at carotenoiderne fremmer hudens produktion af melanin, som er det beskyttende hudpigment, der giver en brun kulør. Betacaroten er også en antioxidant, som kan yde beskyttelse mod den produktion af frie iltradikaler, som UV-strålerne forårsager i huden. Også dette kan være en beskyttende faktor i forhold til skoldning.
C-vitamin forbruges under varmepåvirkningen fra solen. Vitaminet hjælper desuden med dannelsen af kollagen i huden og fungerer derfor godt sammen med betacarotens solbeskyttende egenskaber.
Undgå solskoldning
Berthelsen Beta Factor fra Dansk Farmaceutisk Industri indeholder betacaroten og C-vitamin, som begge beskytter huden mod solskoldning. Selvfølgelig stadig under betænksom solbadning. Produktet er 100 % vegetabilsk.
Daglig dosis: 1 tablet.
Hvad sker der i huden ved en solskoldning?
Når huden udsættes for ultraviolet lys (UV-lys) over længere tid, kan der opstå en betændelseslignende reaktion, i daglig tale kaldet en solskoldning. Huden bliver rød, varm og kan hæve lidt. I svære tilfælde opstår der blærer på huden. Skoldningen udvikler sig fire til seks timer efter sidste solpåvirkning.
Man mener, at det er UVB-strålerne, som er skyld i solskoldning. UVA-strålerne menes at være årsagen bag soleksem.
Når UVB-strålerne rammer huden, begynder den at danne mere pigment for at beskytte sig. Det er det, vi oplever som den lækre brune farve, vi stiler efter at få. Med skandinavisk, lys hud skal vi være opmærksomme på, at det tager lidt tid at danne en god mængde pigment, og solbadningen bør derfor foregå langsomt og med respekt for de signaler, huden sender. Så snart man observerer, at huden begynder at rødme en anelse, bør man fjerne sig og lade pigmenteringen få lov at arbejde. Når alle tegn på rødmen er væk, kan man dosere lidt mere sol, og sådan må man gå forsigtigt til værks, hvis man vil undgå skader i huden.
