Aspartam – et gennemtestet og sikkert sødestof

 

 

 

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har igen og igen risikovurderet og godkendt sødestoffet aspartam. Godkendelsen, der beror på omfattende videnskabelige undersøgelser, viser, at stoffet ikke er sundhedsskadeligt for mennesker, ej heller kan det give skader på arveanlæg, give fertilitetsforstyrrelser eller cancer i de tilladte mængder.

 

Af Trine Røn, klinisk diætist og cand.pæd.stud
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Toksikologerne, der undersøger aspartam, er ikke betalt af industrien og er derfor upartiske i deres vurdering. En kritik, der ellers ofte lyder fra alternative kredse.

Sødestoffet, også kendt som e-nummer 951 eller under navnet NutraSweet, forekommer ikke naturligt, men ​​de to aminosyrer (phenylalanin og asparaginsyre), som det består af, er naturlige og findes i proteinerne i vores mad, fx i ost, kød, fisk og æg. Faktisk er phenylalanin en såkaldt essentiel aminosyre og derfor livsvigtig at få tilført via kosten. I naturen optræder førnævnte aminosyrer altid sammen med andre aminosyrer, men når de isoleres og sættes sammen, opstår en meget sød smag. Aspartam består desuden af methanol (med trivialnavnet træsprit), der også findes i fx frugtjuice, dog i noget højere koncentration end i sødestoffet. Methanol omsættes af kroppens enzymer til formaldehyd, der til sidst ender som kuldioxid og vand.

Aspartam indeholder samme mængde kalorier som sukker pr. gram, men da det søder 200 gange mere, kan man nøjes med at anvende en meget lille mængde for at opnå den søde smag.

Acceptabel Daglig Indtagelse (ADI) udgør den mængde af et stof, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. ADI for aspartam er ud fra et forsigtighedsprincip sat 100 gange lavere end den dosis, der gives i forsøg med dyr uden skadelig effekt.

Mange ting i denne verden er der god grund til at være bange for. Aspartam er ikke én af dem – med mindre man lider af den sjældne sygdom phenylketonuri (PKU), der er en medfødt fejl i omsætningen af phenylalanin pga. et manglende enzym i leveren.

Ergo: Hvis man gerne vil drikke en sodavand hver dag og samtidig spare på kalorierne, er der intet i vejen for at slukke tørsten i den sukkerfri udgave.