GI, glykæmisk indeks, er en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodbanen. Dette har stor betydning for energiomsætning og vægtregulering. I oversigten er det hvide brøds påvirkning af blodsukkeret sat til 100. Værdier over 100 har en kraftigere påvirkning, og værdier under 100 har en lavere påvirkning. Generelt stiger en fødevares GI, jo mere den tørres, raffineres, tilberedes og opvarmes.
| Vitaminer | Betydning | Gode kilder |
| A | Immunforsvar, hud, øjne | Gulerødder, spinat, lever, levertran |
| B | Stofskifte, nervesystem, blod, hud, hår | Grønsager, frugter, nødder |
| C | Immunforsvar, kredsløb, afgiftning | Friske frugter og grønsager |
| D | Kalkoptagelse og knogledannelse | Sollys, fede fisk, levertran, avo |
Læs og lær om forskellige krydsallergener ved allergier
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Klor (Cl) er den tredje elektrolyt. Den findes i ionform sammen med natrium i alle kroppens væsker. Klor er med til at opretholde væskespændingen i blod og vævsvæsker. En gennemsnitsvoksen indeholder 80 g klor, hvoraf 60 g findes i vævsvæskerne og blodpasmaet. Resten findes hovedsagelig i knoglerne. Klor indgår i mavesyren og er en forudsætning for de røde blodlegemers evne til at transportere kultveilte. Klor støtter hjernens funktioner og virker stærkt bakteriedræbende. Desuden fremmer det leverens afgiftende funktioner.
Kalk (Kalcium, Ca) er afgørende for knoglernes og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk, sammen med magnesium og D-vitamin. Vigtigt for musklernes funktion. Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Kalium (K) regulerer væskebalance i samarbejde med natrium. Sikrer normal muskler og nervefunktion. Nedbringer syreoverskud. Regulerer hjerterytmen.
Jod (J) er afgørende for stofskiftet og for skjoldbruskkirtelens funktion. Beskytter skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod. Virker desinficerende.
Jern (Fe) indgår i hæmoglobinmolekylet og er dermed afgørende for ilttransport i kroppen. Forbedrer modstandskraft imod infektioner. Sikrer vitale livsfunktioner, indlæring og vækst.
Franskmanden Jaques Forestier begyndte for 60 år siden at behandle leddegigtpatienter med guld (Au). Hans tanke var, at så alvorlig en lidelse måtte behandles med så dyr medicin som muligt.
