Bakterier og svampe på flugt

 

 

Hvor tit vasker du hænder? Hvor tit går du i bad? Forhåbentlig svarer du ofte til begge dele. Men hver gang du vasker din hud, påvirker du sammensætningen af mikroorganismerne i huden. Tea Tree Oil er antiseptisk og virker plejende på huden vask efter vask efter …

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Syv gange – så mange gange går du på toilettet om dagen. Det er dog et gennemsnitstal, så falder du uden for det, skal du ikke være urolig. Men du vasker selvfølgelig hænder efter hvert toiletbesøg. Hertil kommer dit daglige morgenbad og for nogen er et bad efter træning også en del af hygiejnerutinen. Kort sagt – din hud afvaskes mange gange i løbet af dagen.

Hyppig vask med vand og traditionel sæbe kan skabe hudirritation, da vand- og fedtopløselige ingredienser trænger ned i huden og beskadiger den beskyttende hudbarriere. Ved vask med sæbe dræbes bakterierne ikke, de fjernes blot som en del af processen og skylles af med vandet – sammen med hudens naturlige bakterieflora.

Skylles den naturlige bakterieflora ofte ud i afløbet, er der stor risiko for, at den gode mikroflora påvirkes permanent, og de skadelige bakterier får bedre vækstvilkår.

 

Farvel naturlige bakterieflora

En normalt fungerende hud er koloniseret med forskellige mikroorganismer i en tæthed på mellem 100 og 1.000 levedygtige kolonier pr. cm2. Ud over den naturlige flora findes der mikroorganismer overført fra omgivelserne. Den naturlige bakterieflora har blandt andet til opgave at forhindre, at sygdomsfremkaldende bakterier koloniserer huden. Det vil vi jo helst undgå.

Personlig hygiejne indebærer ofte daglig afvaskning af både krop, ansigt og hår, rens af hud og påsmøring af cremer. Hvert trin har betydning for sammensætningen af mikroorganismerne i huden og kan altså være med til at opbygge eller nedbryde en sund mikroflora.

Hvert trin i din daglige hygiejnerutine har betydning for sammensætningen af mikroorganismer i din hud.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke indholdsstoffer der er i dine hudplejeprodukter, og hvordan din hud påvirkes, når du bruger dem.

Produkter som indeholder Tea Tree Oil har vist sig at have den særlige egenskab, at de virker antibakterielt uden at påvirke hudens gavnlige mikroorganismer.

Tea Tree Oil (TTO) er en æterisk olie fra det australske træ Melaleuca alternifolia, som gennem århundreder er blevet dyrket i Australien og bladene anvendt som te. Men det er ikke kun lækker te, du får fra bladene – de indeholder også en velgørende olie, som udtrækkes ved hjælp af vanddampdestillation.

 

Lidt sjov baggrundsviden om naturens bakteriedræber

Værsgo – nu får du lidt historie om en olie, der virker effektivt mod en lang række af de svampe, som kan beklæde vores slimhinder og hud. Tea Tree Oil kommer fra Australien, hvor oliens antiseptiske/bakteriedræbende egenskaber har været kendt i århundreder. Det særlige tea tree vokser i et sumpområde i staten New South Wales. Allerede den oprindelige befolkning, aboriginals, helbredte hudproblemer ved at lægge knuste blade fra træet under varme omslag eller badede i søer, som var omkranset af tea tree træer, og som derfor var blevet til store antiseptiske bade af træernes blade.

Indvandrere, der kom til Australien, havde også øje for oliens egenskaber. Den blev blandt andet sendt med i rygsækken hos de australske soldater i anden verdenskrig. Olien var især vigtig under kampe i junglen, hvor også blodsugende insekter plagede soldaterne. Sår, rifter og insektbid blev behandlet med olien. Oliens antiseptiske egenskaber lettede ubehaget og fremmede helingen, samtidig med at risikoen for betændelse i sårene blev mindsket betydeligt.

I 1923 blev Tea Tree Oil officielt registreret som bakteriedræbende og har siden været en naturlig del af australiernes hjemmeapotek.

Så ved du det!

 

I 1923 blev Tea Tree Oil officielt registreret som bakteriedræbende og har siden været en naturlig del af australiernes hjemmeapotek.

 

Down under – her findes magien

Det er kun olien fra Melaleuca alternifolia træets blade, der har den rette kombination, som gør olien antiseptisk og samtidig hudvenlig. Australien er landet, hvor vi skal finde standarden for Tea Tree Oil med 15 vigtige aktive indholdsstoffer. Olien består af over 100 forskellige indholdsstoffer, hvoraf kun 80 % er kendt ved navn, herunder de 15 standardiserede indholdsstoffer.

Kompleksiteten gør den antiseptiske olie unik og meget tyder på, at bakterier og svampe ikke kan udvikle resistens mod lige præcis olien.

ISO 4730:2004(E) siger dig måske ikke så meget, men det er den standard, som sikrer, at olien altid har samme egenskab.

Nova TTO-serien er en antiseptisk serie baseret på Tea Tree Oil fra Australien, vitaminer og plejende æteriske olier. Serien er sæbefri, så den indeholder ikke sulfater, og det gør den velegnet til hyppig vask. Den er desuden også fri for parabener.

Tea Tree Oil har desinficerende, inflammationshæmmende, svampehæmmende og mildt lokaltbedøvende egenskaber.

Bruger du sæbe med australsk Tea Tree Oil, er der absolut ingen undskyldning for, at du ikke skal stå i kø ved håndvasken.