I takt med at levetiden øges, er et aktivt liv med fysiske aktiviteter ikke længere noget, der er forbeholdt de unge. Vi går i motionscenter, løber maraton, cykler motionsløb og dyrker triatlon, til vi er langt oppe i pensionsalderen.
Af Marianne Palm
Det er takket være vores fokus på sundhed, at kroppen kan følge med og holde til vores aktive livsstil. Men visse dele af kroppen er slet ikke gearet til at fungere i så mange år, som vi nu i gennemsnit lever. Fx kan vores øjne ikke følge med.
Når vi bliver ældre, begynder vores syn at blive dårligere, de fleste får brug for læsebriller, og risikoen stiger for udvikling af aldersrelaterede øjensygdomme, som har betydning for vores syn og livskvalitet. Det er alt sammen noget, vi i mange år har levet med og accepteret, fordi det hørte med til at blive ældre. Men sådan behøver det ikke at være. Vi er nødt til at udforske betydningen af næringsstoffer, der opretholder sunde øjne og mindsker risikoen for aldersrelaterede øjensygdomme.
Øjnene er ekstremt afhængige af sunde antioxidanter og andre plantestoffer
En sund og varieret kost er, sammen med en sund livsstil i øvrigt, det bedste generelle råd, du kan følge, hvis du vil øge muligheden for at bevare et godt syn i den tredje alder. Nogle elementer i kosten har dog alligevel karakter af nøgleingredienser på grund af deres specificitet for synet eller særlige potente virkning, og nogle af de ingredienser sætter jeg lup på herunder.
Blåbær
Der er talrige fordele ved blåbær for øjenhelsen, hvilket kan være særligt gavnligt for ældre, der har højere risiko for forskellige synsrelaterede lidelser. Vi kigger her på nogle af dem:
- Styrke nethindens struktur
- Blåbær er rige på anthocyaniner, kraftige antioxidanter, der kan styrke kollagenstrukturen i nethinden, hvilket giver ekstra beskyttelse for synet. Denne forbedring af nethindens struktur er med til at opretholde god øjensundhed, når man bliver ældre.
- Forbedret styrke af blodkar og kapillærer i nethinden
Anthocyaninerne i blåbær har en gavnlig effekt på nethinden ved at aflejre sig i vævet og styrke blodkar og kapillærer. Det hjælper igen med at sikre flow af væske inde i øjet og normaliserer dermed trykket i det.
Du skal have mange af de rigtige antioxidanter
Ved at inkludere blåbær i kosten kan du øge niveauet af antioxidanter i øjet, hvilket er gavnligt i bekæmpelsen af oxidativt stress, en almindelig faktor i aldersrelaterede øjensygdomme. Blåbær kan tilføjes salater, smoothies eller spises som en snack.
At indarbejde blåbær i ens kost kan være et vigtigt skridt mod at opretholde sunde øjne og potentielt forebygge eller afbøde aldersrelaterede øjetilstande. Det skal være som tilskud og gerne med supplement, vel at mærke, af de vilde blåbær fra vores nabolande.
Lutein og zeaxanthin
Lutein og zeaxanthin er to fedtopløselige carotenoider af typen xanthophyll, der ofte findes i kosttilskud til øjnene på grund af deres funktion og tilstedeværelse i nethinden. Kemisk er stofferne næsten identiske, men placeringen af en dobbeltbinding i strukturen afviger. Plantestofferne er derudover de eneste carotenoider, som findes i nethinden.
Lutein er en antioxidant, der er fundet i mange forskellige planter. Næringsstoffet er et af de mest undersøgte stoffer, bl.a. i AREDS2-studiet fra 2013, der dokumenterede, at en særlig sammensætning af vitaminer, mineraler og plantestoffer kunne forebygge yderligere synstab hos patienter med øjensygdommen AMD. Lutein findes i udkanten af øjets nethinde, hvor det bidrager til at forbedre detaljesynet og kontrastfølsomheden.
Zeaxanthin virker også som en antioxidant og er koncentreret i nethindens gule plet og findes i mørkegrønne grøntsager, orange og gule frugter og æggeblommer. Dette stof var også en vigtig komponent i forsøgsproduktet i det banebrydende AREDS2-studie.
Begge stoffer spiller en rolle i beskyttelse af øjnene mod skadelige lysbølger med høj energi, og stofferne bidrager til at øge nethindens pigmentdensitet (jo større tæthed i pigmentlaget, jo bedre beskyttelse mod skadeligt blåt lys), som er et vigtigt og objektivt mål for sunde nethinder og dermed et godt syn. Endelig beskytter lutein og zeaxanthin øjnene mod frie radikaler, som er ustabile molekyler, der stjæler elektroner fra sunde celler. I nethinden er disse celler synsreceptorer, og det er derfor nødvendigt at beskytte dem bedst muligt for at bevare et godt og sundt syn.
Safran
Safran, der stammer fra blomsten Crocus sativus, er et kraftigt farvestof og krydderi.
Safran indeholder mere end 150 forskellige stoffer, herunder mange antioxidanter, og krydderiet har været brugt i traditionel medicin i årtusinder.
Safrans mest interessante antioxidanter er crocin, picrocrocin og safranal. Safranekstraktet i Florasyn Blueberry er standardiseret til at indeholde mindst tre pct. crocin, som menes at have størst betydning for synet.
Safrans evne til at fungere som et pigment er så kraftig, at selv minimale mængder er tilstrækkelige til at farve mange tekstiler.
A-vitamin
A-vitamin er nødvendigt for øjnenes lysfølsomme celler, også kendt som fotoreceptorer. A-vitamin er involveret i produktionen af et pigment, som bestemmer vores opfattelse af svagt lys. Derfor er et af de tydelige tegn på en A-vitaminmangel netop nattesynsproblemer.
Zink
Zink er essentielt for øjensundheden. Du har høje niveauer af mineralet i din makula, som er den gule plet i nethinden. Zink hjælper vitamin A med at skabe et pigment kaldet melanin, som beskytter dit øje. Når zink binder til rhodopsin, er det i stand til at kontrollere øjet, så det bedst passer til enten lys eller mørke, hvilket gør det muligt for os at se ordentligt. Zink er også en vigtig antioxidant for øjet – receptorerne i øjnene er særligt sårbare over for oxidativ stress, da de konstant er udsat for lys.
Find et tilskud med gode ingredienser
Florasyn Blueberry er et kosttilskud udviklet og markedsført af øjenfirmaet Medivit ApS, som har markedsført dokumenterede kosttilskud til øjnene i mere end 20 år, fx med kosttilskuddet Synvital. Florasyn Blueberry henvender sig til alle, der ønsker at beskytte sig mod aldersbetingede synsforringelser. Øjentilskuddet kombinerer vitamin A og zink med safran, lutein og zeaxanthin samt blåbær.