Af Marianne Palm m.fl.
Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk – sensommer 2012
Stadig mere forskning peger på D-vitamin som en af de vigtigste faktorer for vores sundhed. Samtidig kan det konstateres, at en stor del af befolkningen mangler D-vitamin. Det er specielt ældre, mørkglødede og de mange, som ikke kommer nok ud i solen, der mangler – og selv de velforsynede mangler D-vitamin, når vi passerer nytår, fordi deres lager simpelthen er opbrugt.
Medierne hungrer efter dårlige nyheder, og selv om det kan være meget godt at skrive om vigtigheden af D-vitamin den ene dag, så ligger der en egen tilfredsstillelse i at kunne pille det ned den næste: Det er alligevel farligt at få for meget! Men er det nu farligt, og især hvor mange er reelt i risiko for at komme op på et niveau, der kunne være betænkeligt?
D-vitamin bliver ved med at trække overskrifter.
Et dansk observationsstudie ”CopD” kunne den 9. maj fortælle om en omvendt J-formet kurve med højere dødelighed ved lave niveauer og lidt forhøjet dødelighed ved høje niveauer – i relation til D-vitaminniveauet i blodet (serum 25 (OH)D). Kort efter – den 17. maj – kom en metaanalyse i samme tidsskrift, som kunne fortælle om nedsat dødelighed efter indtagelse af calcium og D-vitamin.
Hvad er op og ned?
Det burde ikke komme som en overraskelse, at indtagelsen af et stof – selv et nødvendigt stof – kan være uhensigtsmæssigt i høje doser, ligesom der kan optræde mangelsymptomer, måske endda overdødelighed, ved lavt indtag. I CopD-studiet var overdødeligheden ved meget lave D-vitaminniveauer (< 10 nmol/l) over dobbelt så høj som hos dem med den laveste dødelighed (50-60 nmol/l). Ved meget høje niveauer var dødeligheden imidlertid kun 1,4 gange dødeligheden ved 50-60 nmol/l, så det er altså mere ”farligt” at være i underskud end at være overdoseret med D-vitamin.
Studiet omfatter det imponerende tal på 247.574 personer, men når man kigger på, hvor mange personer der var i de forskellige grupper, virker det i høj grad som en øjenåbner.
Vi kigger nærmere på tallene
Hvis man sammenligner med almindeligt anerkendte bedømmelser af D-vitaminstatus (se rammen), var der 55.689 personer med svær eller moderat mangel samt 82.442 med let mangel – i alt var over halvdelen af de undersøgte altså i underskud af D-vitamin. Går man til den anden ende af spektret, var antallet af patienter med en S-25-OHD over 150 nmol/l kun 1365. Det er meget vigtigt, når man skal bedømme, hvilken risiko der er størst og berører flest mennesker at lægge mærke til, at antallet med høje værdier kun er ca. 1 % af ”for lave” værdier – eller 3 %, hvis man også medregner de 2397 med en S-25-OHD mellem 125 og 150 nmol/l, som normalt ikke anses for et problem af danske eksperter.
Levertran har sit eget problem
I en kommentar til studiet bemærker den amerikanske læge John Cannell, at de høje D-vitaminniveauer måske skyldes levertran, som også indeholder A-vitamin, der ikke bør overdoseres. Det bestyrkes af, at andre studier fra nordiske lande, hvor levertran stadig bruges, hvor vist tilsvarende dødelighedskurver, hvorimod studier fra ikke-nordiske lande ikke viser øget dødelighed ved høje doser. Der er ikke kontrolleret for A-vitamin. Det er dog ikke muligt at nå 125-150 nmol/l uden massive tilskud og – alt andet lige – skyldes de, at personen lider af en sygdom, som sandsynligvis i sig selv kan øge risikoen for at dø. Man vil ikke opnå serumværdier på over 100 nmol/l ved at indtage 30 mcg D-vitamin dagligt, som fx produktet Kolos indeholder.
I kontrast til CopD står metaanalysen med førsteforfatter Lars Rejnmark fra Århus Universitetshospital, som har samlet data fra 70.528 patienter, der har indgået i randomiserede kliniske studier med eller uden D-vitamin og/eller calcium. Denne type videnskabeligt arbejde giver væsentlig mere sikre resultater end undersøgelser, hvor man blot registrerer det, der “tilfældigvis” kommer forbi.
I denne analyse er der først og fremmest ingen antydning af øget dødelighed ved D-vitamintilskud. Dernæst viser det sig, at D-vitamintilskud med calcium nedsætter dødeligheden efter 3 års anvendelse.
De anvendte doser ligger på det ret moderate 10 eller 20 mikrogram D-vitamin om dagen, men det er interessant, at ser man på forholdet mellem høje og lave doser, er der en tendens til at 20 mcg om dagen sænker dødeligheden mere en 10 mcg.
Der er derfor ingen grund til at være nervøs for D-vitamin og øjensynligt heller ikke for calcium, sådan som det ellers også har været fremme i de seneste måneder.
Der er en række randomiserede studier på vej, både med syge og raske. Det bliver spændende at se resultaterne fra dem, når de dukker op.
