Danske mænd laver verdens dårligste sæd

 

 

Undersøgelser viser, at sædkvaliteten hos mænd i hele verden er dalet kraftigt, og det ser især slemt ud hos danske mænd. Hvis du er bekymret for din sæd, skal du måske overveje, om du får nok af det vigtige sporstof selen.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018

 

Det står sløjt til med sædkvaliteten. På baggrund af undersøgelser af godt 42.000 europæiske og nordamerikanske mænd kan forskere konsta-tere, at den er faldet med cirka 50-60 procent i de seneste 50 år. Tilsyneladende ser det især slemt ud for danske, tyske og norske mænd, hvis sædkvalitet er ringere, end den er hos mænd i andre europæiske lande.

 

Levedygtigheden er afgørende

Forskerne har defineret sædkvaliteten som antal sædceller per milliliter sædvæske, men i virkeligheden er det ikke en specielt anvendelig målestok. Det er nemlig ikke blot et spørgsmål om, hvor mange sædceller man danner, men i høj grad også hvor levedygtige de er, og hvor effektivt de kan svømme.

 

Selen har vigtig rolle

Et af de stoffer, som har betydning for dannelsen af normale sædceller, er sporstoffet selen. Det er et næringsstof, som danskerne ikke får ret meget af, da det kun findes i begrænset mængde i landbrugsjorden. Vi får selen fra de afgrøder, der vokser på markerne samt fra kød og mælk fra dyr, der spiser af-grøderne. Derudover findes selen i fisk og skaldyr og nødder m.v.

 

Selentilskud øgede frugtbarheden

Der findes ligefrem forsøg, der viser, hvordan selentilskud kan hjælpe mænd, der lider af nedsat fertilitet. Det så man blandt andet i en undersøgelse, som den skotske forsker Alan MacPherson offentliggjorde i 1998 i British Journal of Urology. Her påviste han, at tilskud af organisk selen (han anvendte præparatet Bio-Selen + Zink) øgede antallet af levende sædceller og samtidig forbedrede sædcellebevægeligheden. Som resultat blev 11 procent af forsøgsdeltagerne efterfølgende fædre.

 

Hvorfor gør vi ikke som landmændene?

Man ved med andre ord, at mangel på selen kan påvirke sædcelleproduktionen hos såvel mennesker som dyr. Af samme årsag giver man ekstra selen til grise, køer og får for at sikre normal forplantningsevne. Det store, ubesvarede spørgsmål er, hvorfor man ikke rutinemæssigt gør det samme med mennesker. Det er jo en kendsgerning, at flere og flere vælger kunstig befrugtning, men man kunne jo med fordel begynde et mere logisk sted, nemlig med at sørge for at manden får nok selen hver dag.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *