Holistisk skønhed
June 12, 2019

 

 

 

Skønhed kommer som sagt indefra, men det skader ikke, at du hjælper til udefra. Kombineres ansigtsbehandlingen med kosten, zoneterapi, akupunktur og massage, tilgår du din hudpleje på en holistisk måde. Sund-forskning var på besøg hos GreenZone i Næstved, hvor netop den tilgang er i højsædet.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

 

Når du hører ordet hudpleje, tænker du sikkert diverse ansigtsbehandlinger, som findes på menuen hos din kosmetolog. Når du træder ind hos Mette My Opperman, indehaver af GreenZone, kommer du ind i en verden af metoder som gua sha, cupping, diamant peeling, japansk lifting, akupunktur, massage og kostråd – ja, du går ikke derfra med en simpel frugtsyrebehandling.

 

Lyt for første gang til sladder

Huden er din krops største sladrehank, og hudproblemer er en multifaktorel sygdom. Oplever du tør, uren, fedtet hud, eller har du eksem, er det som oftest en ubalance i kroppen. Det nytter derfor ikke kun at behandle huden udefra med diverse skrappe salver og ansigtsbehandlinger. Din krop er en helhed, og vær opmærksom på, at du får de nødvendige fedtstoffer, vitaminer, mineraler og aflaster dine ekskretionsorganer: luftveje, fordøjelsen, især leveren og urinveje. Vær opmærksom på, at nyrer og binyre styrer dine hormoner, fedtstofbalance, allergier og dit stressniveau. Sørg derfor for, at alle dine organer fungerer perfekt – først der oplever du balance i kroppen. Hold derfor øje med din hud! Små knopper i panden kan fx relatere sig til stress eller fugtmangel, men langt mere alvorlige sygdomme kan din hud også sladre om.

 

 

Hvad er Gua sha?

Gua betyder ”at skrabe” og Sha betyder ”røde pletter/rødmen”.

Det er en gammel kinesisk metode, hvor huden skrabes med fx rosakvarts eller jadesten. Metoden virker afspændende, huden iltes og væskeophobninger fjernes. Anvender du jævnligt gua sha terapi kan du opleve, at dine ansigtsmuskler virker mere afslappede, og du opnår et friskere udseende. Søg på ’gua sha’ på sund-forskning.dk og læs mere om metoden.

 

 

Seks gode råd til en sundere og smukkere hud

  1. Vand! Kroppen bruger rigtig meget væske til de indre organer, herunder fx tyktarmen og nyrerne. Din hud sladrer, hvis du er dehydreret, og det ses oftest som en runken og glansløs hud. Drik vand med citron, agurk, urter og fx mynte, brændenælde (lav det som Infusion) eller grape. Dit vand bliver friskt og vitalt.
  2. Spis koldpressede planteolier, hvor især EPA og GLA er super gode til din hud.
  3. Regelmæssige ansigtsbehandlinger. Du kan gøre meget selv derhjemme med fx dermaroller, gua sha terapi, daglig rens, masker og olier. Men dygtige kosmetologer kan lige hjælpe dig med det ekstra, som du ikke selv kan gøre hjemmefra.
  4. Få opbyggende og hudstyrkende naturlige ingredienser. Kosttilskud med collagen som Skin Care Collagen Filler og hyaluronsyre finder du i Skin Care Hyaluron Shot, begge fra New Nordic. Din hud bliver også glad for C-vitamin og zink, begge dele finder du i Skin, Nails and Hair fra Solgar.
  5. Søvn! Helst syv-otte timer. Huden regenereres, og hormoner udskilles.
  6. Glem ikke kosten. Få masser af antioxidanter. Begræns indtaget af animalske fedtstoffer, chips og junkfood. Spis phytoøstrogener som græskar- og solsikkekerner, sesam og mandler.

 

 

Hvad er cupping?

Cupping går også under navnet sugekopterapi, bindevævsmassage og detox sugekopsbehandling. Behandling udføres ved, at en sugekop sættes på huden for at skabe undertryk. Blodcirkulationen øges dermed, opløser spændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer.

 

 

 

Se på din hudpleje fra et holistisk synspunkt, og lad ro, næring, væske, glæde i livet, søvn og individualiserede ansigtsbehandlinger gå op i en højere enhed.

 

 

Akupunktur til frisk og glat hud

Nålene påvirker dine indre organer via medianbaner. Ved akupunktur arbejdes der derfor både med anti ages behandling, men også dysfunktioner i kroppen som stress, hormonelle problemer eller ubalance i fordøjelsen. En velfungerende fordøjelse spiller en essentiel rolle i en smuk hud. Nålene kan også hjælpe dig med hovedpine, spændt kæbemuskulatur, ”hængemule”, poser/rander under øjnene og 11-taller mellem brynene.

 

 

 

Vores hud er genial! Vi kan aflæse en masse ved at kigge på hudens tilstand, poser/rander, tørhed, bumser.

 

 

Naturens svar på filler

Oxygenlift aktiverer hyaluronsyren, som findes naturligt i huden, samtidig med at den iltes. Oxygenlift booster læderhuden (Dermis), som indeholder en masse bindevævsfibre. Fibre, som sikrer stabilitet of fylde. Alder og uhensigtsmæssig levevis som rygning, stress og overdreven solbadning, skader hudens elasticitet, men tilføjer du huden aktive stoffer, kan du genvinde noget af stabiliteten.

 

 

I huden findes et hav af nerveceller og et netværk af lymfeåbninger. Massage kan derfor have gavnlig effekt på hele din krops velvære og medvirker ikke mindst til smuk hud.

 

 

Gå ind i zonen

Iltning er i højsædet hos GreenZone, da en iltning af huden blødgør musklerne, forbedrer optageligheden af næringsstoffer og udskillelsen af affaldsstoffer.

 

Den holistiske tilgang til hudpleje har Mette My Oppermann oparbejdet igennem sin uddannelse i Ernæring og Sundhed, zoneterapeut, materialist og diverse kurser, fx i cupping og japansk lifting.

 

Du får altså ikke ’bare’ en almindelig kosmetologbehandling, men din hudpleje anskues ud fra et holistisk synspunkt, hvor ro, næring, væske, glæde i livet, søvn og individualiserede ansigtsbehandlinger går op i en højere enhed.

 

Iltning af huden blødgør musklerne, forbedrer optageligheden af næringsstoffer og udskillelsen af affaldsstoffer.

 

 

Sørg for, at alle dine organer fungerer perfekt – først der oplever du balance i kroppen. Hold derfor øje med din hud! Små knopper i panden kan fx relatere sig til stress eller fugtmangel, men langt mere alvorlige sygdomme kan din hud også sladre om.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: