De hårde facts er lagt på bordet, og de viser tydeligt, hvor grelt det står til med D-vitaminniveauet hos den brede befolkning. sund-forskning.dk har kigget med over skulderen.
Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – vinter 2013
Vi hører ofte eksperter tale om, at kosten har mangler, og at folk er for dårlige til at leve sundt, men der er virkelig grund til at høre efter, når den britiske ekspert professor Mitch Blair fra The Royal College of Paediatrics and Child Health (RCPCP) tager bladet fra munden og fortæller BBC Health News, hvor alvorlig situationen er med hensyn til Dvitaminniveauet hos briterne. Han skriver blandt andet at:
- Op imod 25 % af alle britiske børn mangler D-vitamin og har øget risiko for knogle deformiteter (også kendt som engelsk syge)
- Antallet af personer med engelsk syge var 183 i 1996, men i 2011 var tallet steget til 762
- Halvdelen af den hvide befolkning i Storbritannien menes at mangle D-vitamin, og for de mørklødede og asiatiske folk i samme geografiske område ligger tallet på 90 %
- Mangel på D-vitamin øger risikoen for diabetes, tuberkulose, multipel sclerose og en række andre alvorlige komplikationer
- Kun omtrent 10 % af en voksen persons dagsbehov for D-vitamin findes naturligt i føden
- En relativ ny undersøgelse har afsløret, at en tredjedel af australiere under 25 år mangler D-vitamin (hvilket i høj grad kan undre, da det ikke ligefrem er solskin, de mangler)
Det er jo bare englændere
Og hvad så, vil mange nok tænke. Vi er jo danskere, og dette handler om englændere. Javist, men så forskellige er vi nu ikke. Den britiske befolkning såvel som skandinavere har nemlig det til fælles, at de får relativt lidt solskin, og det er netop kombinationen af det relativt lave D-vitaminindhold i føden og de få solskinstimer, der er årsagen til, at vi ganske enkelt ikke kan få nok D-vitamin.
Videnskaben har ændret sig
Går man blot 10 år tilbage, var det helt andre vinde, der blæste. Dengang yndede myndighederne at referere til Dvitamin som et af de næringsstoffer, ”man let kunne overdosere”. Man var af den klare overbevisning, at alle fik rigeligt med D-vitamin, og det hænger jo fint sammen med, at den anbefalede dagsdosis på det tidspunkt lå på sølle 5 mikrogram for voksne (en anelse højere for børn).
Man blev dog klogere, efterhånden som forskerne kom frem med nye undersøgelser, der tydeligt viste, dels hvor vigtigt D-vitamin er for vores helbred i almindelighed, dels afslørede, at der skulle meget højere mængder til end hidtil antaget.
Stor konservatisme
På trods af at mange internationale eksperter anbefaler et betydeligt højere indtag af D-vitamin, end hvad folk i vor del af verden har – måske en tre- eller fire-dobling – er der fortsat udbredt konservatisme hos myndighederne. I Danmark er den anbefalede dagsdosis for D-vitamin fordoblet og ligger på 10 mikrogram for voksne.
En fordobling kan for mange lyde radikalt, men i betragtning af, at 10 mikrogram stadig er forsvindende lidt i forhold til de mængder, videnskaben mener er nødvendige, har vi stadig et stykke vej igen. Imens vi venter, er vi mere eller mindre overladt til selv at afgøre, om vi vil følge de officielle anbefalinger, eller om vi vil tage sagen i egen hånd og tage et D-vitamin-tilskud.
Mulig årsag til lav fødselsvægt
Gravide, som har for lidt D-vitamin i blodet, har dobbelt så høj risiko for at føde undervægtige børn, afslører en ny undersøgelse foretaget af et forskerteam fra University of Pittsburgh i USA. Ved hjælp af velbevarede blodprøver, som oprindeligt blev taget fra 2.146 gravide kvinder i årene 1959 til 1965, har forskerne kunnet analysere sig frem til, at lavt D-vitamin hos de vordende mødre gav en voldsomt forhøjet risiko for at føde undervægtige børn.
Lav fødselsvægt sættes i forbindelse med en øget forekomst af hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og type-2 diabetes senere i livet.
Den nye forskning er offentliggjort i Journal of Clinical Endocronology & Metabolism.
Ikke D-vitamin fra solarier
Solarier nævnes somme tider som en kilde til D-vitamin. Problemet er, at mange solarier ikke udsender den type stråling, som er nødvendig for, at huden kan producere D-vitamin.Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. De fleste solcentre bruger solarier, der giver 95 % UVA-stråling, fordi den trænger dybere ind i huden og giver en længerevarende, gylden, brun hud.
Solcentre har en tendens til at undgå rør med UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens ydre lag, hvorfor man lettere bliver solskoldet, og fordi hudens brune farve ikke holder så længe. Hudens D-vitaminproduktion kommer imidlertid kun fra UVB-stråling og ikke fra solarierørenes UVA-stråling.
Solskin på piller
D-vitamin er fedtopløseligt og optages bedre i kroppen, hvis man indtager det med et fedtholdigt måltid. Man kan alternativt tage det dansk fremstillede D-vitaminpræparat D-Pearls, som indeholder D-vitamin opløst i vegetabilsk olie (olivenolie). Vitamin-olieblandingen er indkapslet i små gelatine-kapsler (”pearls”), som er lette at sluge. Hver kapsel forsyner kroppen med 38 mikrogram biologisk aktivt D3 vitamin, så en kapsel dagligt er rigeligt til at dække det umiddelbare behov.
