Svampe som mad og svampe som medicin har eksisteret verden over i tusind- vis af år. I dag ved man, hvad der gør dem så enestående, og hvorfor de meget gerne må finde vej til vores spisebord. Tilfælles har de deres mystiske liv under og over jorden, og tilfælles har de en række aktive stoffer, som rækker langt ud over, hvad man ellers kan forlange af en enkelt plante på vores grønne jord.
Af Marianne Palm
Artiklen blev trykt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – vinter 2015.
En svamp er da heller ikke i gængs forstand en plante. En svamp er en sporeplante, som kan fremvise utallige former. Sporeplanten adskiller sig fra grøntsagerne ved, at den ikke selv er i stand til at opbygge organisk stof. Den ernærer sig derfor fra organiske rester af planter eller som snylter.
Nogle lever ovenpå jorden, andre nede i jorden som en vigtig komponent til at skabe sunde planter, da den bærer information og næring til de omkringboende planter, og netop fordi den samtidig lever af organiske rester af planter (eller som snylter), lever den som regel i en n symbiose med planterne: Den skaffer næring til planterne og lever samtidig af de rester, der opstår, når en plante nedbrydes.
Det er indholdet af polysakkariderne, kaldet beta-glucaner, som hjælper med at vække vores immunsystem. Ved at påvirke bl.a. nogle særlige immunøer kaldet peyerske plaques i vores tyndtarm, sendes kaskader af beskeder til de mange forskellige immun-komponenter, som har vidt forskellige funktioner: Nogle sørger for, at vi ikke så let får infektioner, andre rydder op i gamle toxiner, som cellerne hvert eneste sekund smider ud som affald, mens nogle tredje tager sig af den del af immun-systemet, som har med behandling af virus eller inflammationer at gøre. Lige netop svampe er der i øvrigt forsket en del på i forhold til cancer, hvilket du kan læse mere om på www.sund-forskning.dk
Svampe kan bruges til:
- Akutte infektioner og forebyggelse af dem (bakterielle infektioner og vira)
- Kroniske infektioner, hvor der er en lav immunitet
- Kroniske inflammationerog dermed en hel stribe af kroniske sygdomme
Det pudsige er, at effekten på det generelle immun- system også gør, at skadelige svampe bliver svækket og dør. Det er bl.a. her, man kan få gjort kål på candida-svampen.
Derfor kan man roligt sige, at den rette svamp og i rette mængde kan gøre en overordentlig forskel for kroppen som helhed.
Har du alvorlige kroniske sygdomme, skal du opsøge en behandler, der kan guide dig, hvad svampe angår.
Vidste du, at den største svamp som enkelt organisme kan strække sig over 200 kvadratmeter nede i jorden? Gennem svampes evne til at formere sig i undergrunden er de nogle af de vigtigste bærere af informationer mellem plante-rødder og dermed også bærere, af livsvigtige næringsstoffer.
Tre asiatiske spisesvampe
Maitake
Maitake kaldes kongen over alle svampe for dens egenskaber til kroniske sygdomme. Nogle af svampens egenskaber skyldes polysakkariderne, herunder beta-glucanerne, men også visse sukker-polymerer er set som en vigtig samspiller, når det fx gælder evnen til at hæmme cancerceller. Studier er gjort på maitake, som viser sin evne til gunstigt at påvirke:
- Alle typer af kroniske sygdomme, hvor immunsystemet spiller en rolle
- For højt blodtryk
- Forskellige cancerformer, herunder prostatacancer
- Overvægt
- Diabetes
Reishi – Ling Zhi
Svampen af udødelighed. Også Reishi er sat i forbindelse med anti-tumor aktivitet og indeholder ligesom de andre svampe en ok polysakkarider, herunder betaglucaner. Ydermere skulle Reishi-svampen:
- Være almentstyrkende(adaptogen)
- Have antivirale egenskaber, modvirke diverse vira, herunder influenzavirus
- Kunne regulere blodsukker
- Være blodtrykssænkende
Shiitake
De smagfulde og kødfulde Shiitake-svampe indeholder lentinan, som er et naturligt kræftbekæmpende stof, der er blevet udviklet og godkendt i Japan til kræftbehandling. Shiitake er måske den mest gennemforskede svamp af dem alle, og den har særlige egenskaber:
- En effekt på arteriosklerose (åreforkalkning)
- Kolesterolsænkende
- Nyere studier viser en lovende effekt på leddegigt
Synergieffekt mellem de tre svampe
Studerer man udenlandske sider, anbefales det meget ofte at blande de tre svampe. Både på grund af den gode smag, men især da de sammen har en sundhedsfremmende effekt på kroppen, som er større end det, de kan skabe hver især.
Mushroom gold – øko
I Danmark finder du et kosttilskud med det engelske navn Mushroom gold.
Produktet er skabt af Pukka, som er verdenskendt for deres økologiske urteteer. I Mushroom gold finder du tre økologiske svampe Maitake, Reishi og Shiitake blandet med tang, ingefær og spirulina. Der er i alt 600 mg beta-glucaner i den daglige dosering på to kapsler. Tang, ingefær og spirulina fremmer den gode udrensning og opbygning af kroppen.
Alle tre svampe kan købes i din helsekost fra Nature Source. Maitake og Reishii som tørrede svampe og Shiitake som et pulver, du kan lave om til en drik, fx en smoothie. Alle er dyrket i de bedste områder i Japan.
Maitake:
Maitake er vilde svampe, som kan spises rå. De er sikre at spise, så længe de er økologiske og fri for sprøjtegifte. At tilberede svampene er meget simpelt: At skære svampene i meget små stykker er den bedste måde at tilberede dem. Tørrede maitake-svampe skal lægges i blød før tilberedning. Friske maitake-svampe kan tilberedes med det samme.
Shiitake: De kan spises rå. Svampene anvendes ofte i stir-fry, salater og pasta- retter. Friske shiitake-svampe kan bevares i en papirspose på køl. Tørrede shiitake-svampe anvendes på samme måde som friske, de skal dog opblødes i varmt vand.
Reishi: De skal koges for at slå alle de bakterier ned, som udviklede sig under dyrkelsen. Ydermere er det svært for kroppen at absorbere de aktive ingredienser i de rå svampe. Det anbefales at tage C-vitamin med reishi, da dette vil medvirke til en øget absorption af de aktive ingredienser i reishi. I videnskabelige studier har man fundet, at C-vitamin nedbryder de komplekse polysaccharider i mindre enheder, som kroppen bedre kan håndtere. (kilde: fuckcancer.dk)
