Af Rikke Godthjælp, akupunktør, zoneterapeut, posturolog og auriculomediciner – Tlf: 25 11 45 41
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – vinter 2012
Måske har man endelig fundet en af de mere tydelige forklaringer på, hvorfor fx akupunktur virker. For noget tyder på, at de helt specielle merkelceller kan give et indblik i, hvorfor vi kan behandle selv dybtliggende organer gennem huden.
Behandlere ved allerede, at de kan påvirke immunforsvaret via huden, bl.a. med akupunkturnåle, og at auriculomedicineren bruger lys og frekvenser til at påvirke nervesystemet. Nu kan vi måske begynde at forstå, hvorfor de forskellige metoder egentlig virker.
Dr. Michel Marignan er læge og forsker og har sin klinik i Sydfrankrig nær Marseille. Han er en af de mest respekterede posturologer i verden. Han har de sidste 30 år viet sit liv til forskning og udvikling af posturologien.
Dr. Michel Marignan fortæller om sin viden ved forelæsninger i hele verden, og under sit sidste besøg i Danmark fortalte han om den nyeste forskning i merkelceller.
Merkelceller findes overalt i vores underhud og i slimhinderne. Indtil nu er merkelcellen kendt for at videregive information til hjernen, når huden bliver udsat for selv en let berøring. Hjernen registrerer, hvilken type berøring der er tale om og også om graden af fugtighed og temperatur, huden bliver udsat for. Altså mekanisk udefrakommende informationer.
Cellerne reagerer også på lys
Ifølge Michel Marignan og andre forskere ser det nu ud til, at disse celler også reagerer på lys, ultraviolette informationer, frekvenser og elektromagnetisk påvirkning. Det vil sige, at det er en multisensoriel celle, der fodrer vores hjerne med næsten alle udefrakommende informationer.
Michel Marignan forsker sammen med andre i denne celles indflydelse på vores kropsholdning, og hvordan vi kan påvirke disse til fordel for genopretning af en ikke korrekt kropsholdning samt smertelindring og immunstimulering.
Store celler med dramatiske virkninger
Merkelcellen er en meget stor celle, og kernen udgør næsten hele cellen.
Merkelcellen kan indeholde flere kerner, og den indeholder poser med store mængder af molekyler, der kan overføre information gennem nervesystemet – og kun gennem nervesystemet.
Disse celler har en speciel egenskab. De påvirker vores endokrine system, immunsystemet, og kan stimulere til udskillelse af ACTH og neuropeptider.
Neuropeptider er molekyler, der bruges af neuronerne til kommunikation, og de påvirker information til hjernen. De er således involveret i bl.a. information om smerte, indlæring og hukommelse.
Ny forskning tyder nu på, at disse celler er afledt af neural-crestceller. Det særlige ved neural-crestceller er, at de kan vandre. Det betyder, at cellens form og evne ændrer sig i takt med, hvor i kroppen den befinder sig. Det er en unik celletype, der kun findes i hvirveldyr og mennesker.
Når merkelcellen påvirkes af lys, elektromagnetisk energi, frekvenser eller ultraviolette stråler, øges antallet af celler i området. Ikke fordi cellerne multiplicerer sig selv. Cellerne findes allerede i kroppen. Forskerne har en teori om, at cellerne kan vandre hen til det område, hvorfra den kan påvirkes.
Merkelcellerne indeholder melanosomer, som igen indeholder krystaller og jernoxider.
Melansomerne er mest kendt for at indeholde melanin, som giver vor hud og hår farve, men her får de en anden indflydelse.
Melansomerne er forbundet til cellemembranen med små fibre. Når cellerne stimuleres med bl.a. elektromagnetisk felt som eksempelvis fra en mobiltelefon, trækker disse melansomer mod midten af cellen og åbner derved cellen og frigiver ioner.
Det fænomen er interessant ifølge Michel Marignan, da det kan betyde, at cellen kan forandre sig afhængig af, hvilke påvirkninger den udsættes for.
Ny viden rejser nye spørgsmål
Når vi søger efter viden, finder vi jo ikke altid kun det, vi leder efter. Der dukker således flere interessante informationer op, når man leder efter svar i merkelcellerne. Men det fører også til nye spørgsmål: Hvad sker der, når vi via vores mobiltelefoner har et elektromagnetisk felt til øret halvdelen af dagen? Og hvilken effekt har det på vores celler og helbred, at vi døgnet rundt lever i et spændingsfelt af sendemaster og trådløse apparater?
Kan hyperstimulering af disse celler have noget med nældefeber at gøre?
Hvad sker der, når vi udsætter os for en MR scanning? Er det her, vi finder forklaringen på, hvorfor nogle mennesker bliver lyssensitive, især over for elektrisk lys?
Måske er det netop Michel Marignan eller andre forskere tæt på posturoligien, der løser gåden. Ikke kun om, hvorfor berøring kan være så healende, hvad enten det er via nåle, lys eller chip i indlægssåle. Men også hvorfor nogle mennesker rent faktisk bliver syge af den forkerte type stråling.
