Blogger hos sund-forskning.dk
Efterhånden er der mere og mere forskning, der viser, at disse naturligt søde rodfrugter besidder flere fantastiske egenskaber i form af deres antioxidante, anti-inflammatoriske og sygdomsbekæmpende evner. Læs her hvorfor du bør erstatte den almindelige kartoffel med den fantastiske søde kartoffel.
Efter Christopher Columbus’ introduktion af yams til Europa, bragte også de spanske og portugisiske opdagelsesrejsende sødekartofler med tilbage til forskellige dele af verden, herunder Europa, Asien og Afrika. Omkring 400 sorter af sødekartofler er blevet opdaget, og de kan skelnes fra hinanden ved hjælp af farven på deres skind. Nogle er fx cremefarvede, brunlige, gule, orange, pink og nogle er endda lilla. De orange/brune er tilgængelige hele året rundt i Danmark – men er desværre ret svære at få økologisk endnu, men de er selvfølgelig værd at lede efter.
Den almindelig kartoffel – allergi og symptomer
Du kender dem måske ikke så godt – sødkartoflerne, men de ligner små aflange knolde, som er brunligt orange, og de er faktisk slet ikke i familie med kartoflen. De er en del af græskarfamilien. Den helt almindelige kartoffel, som vi kender så godt, kan faktisk godt være et problem for nogle mennesker. Men nogle mennesker er allergiske over for kartofler og andre fødevarer i samme familie, nemlig natskyggefamilien. Den inkluderer alle former for peberfrugter, cayenne, chili, tomat, karry, paprika, aubergine og gojibær.
Så selvom det objektivt set er sunde fødevarer, kan du altså godt have en skjult allergi, der gør at du fx reagerer ved at få kløe i øjnene, når du skræller kartofler, får oppustet eller tynd mave, når du har spist peberfrugter, eller du kan opleve ømme stive led som følge af allergien. Det kan faktisk være en del af grunden til, at så mange går rundt med gigtsymptomer uden at kunne få stillet en klar diagnose. Prøv 14 dage helt uden natskyggefamilie planter og se, om du får det bedre energimæssigt, ledmæssigt eller fordøjelsesmæssigt. Introducer så den fødevare, du plejede at spise mest af igen og se, hvordan det føles i kroppen. Får du symptomer inden for de første 2 døgn, er det højst sandsynligt, fordi du ikke kan tåle den type fødevare. Det er i øvrigt en metode, du kan bruge overfor alt, hvad du måtte have en mistanke om ikke at kunne tåle – fx gluten eller mælk. De prøver, lægerne tager for fødevareallergi, er nogle gange ikke præcise nok, så det kan være en god idé at prøve eliminationsdiæten, som den også kaldes.
Den lækre, søde kartoffel
Nå, men tilbage til den søde kartoffel, for den kan du med fordel bruge til alt, hvad du førhen brugte almindelige kartofler til. Der er virkelig mange måder at nyde en sød kartoffel på. Den kan anvendes som en ingrediens til desserter, gryderetter eller kan indtages i ristet form som en letsaltet snack. Den kan med andre ord bruges som et super lækkert alternativ til almindelige hvide kartofler. I slutningen af denne artikel, deler jeg en simpel hjemmelavet sødkartoffelopskrift.
Den gode og sunde søde kartoffel
Mens både kalorie- og saltindhold stiger ved tilberedningen af almindelige kartofler, sker det ikke med søde kartofler. Og de langkædede kulhydrater, der er i sødkartoflen, påvirker blodsukkeret meget mindre end de kortkædede, man ser i almindelige kartofler. Absorberingen af de enkelte kulhydrattyper sker alt efter deres sammensætning med forskellig hastighed. Kortkædede kulhydrater, især raffineret sukker, sødede drikke og slik, når efter få minutter ind i blodet med en kraftig blodsukkerstigning til følge.
Kulhydrater fra melprodukter, særligt raffineret korn, franskbrød og altså også almindelige kartofler kommer ud i blodet efter 10-15 minutter. Langsomst er absorberingen af kulhydrater fra salater og grønsager som fx græskar og sødkartofler. Denne proces kan tage timer, derfor er langkædede kulhydrater et godt grundlag for en kontinuerlig energitilførsel og dermed for modvirkning af sultfølelse.
Ved indtagelse af kortkædede, hurtigt absorberbare kulhydrater ses en hurtig stigning i blodsukkeret. Det bevirker så en øget udskillelse af insulin fra bugspytkirtlen, hvilket så igen fremkalder en hurtig fjernelse af sukker fra blodet og transport over i vævet. Det forårsager derpå igen et stærkere fald i blodsukkeret og dermed opstår følelsen af træthed, svækket koncentration og faldende ydeevne, og ikke mindst trangen til ny tilførsel af sukker og øget appetit. En ond cirkel med andre ord!
Hvorfor er de så gode?
En anden god grund til at søde kartofler må betragtes som værende overlegne i forhold til almindelige kartofler er betydningen af de livlige farver, og dermed næringsstoffer sødkartoflen har. Den orange farve, de søde kartofler har i Danmark, skyldes et højt indhold af carotenoider og beta-caroten. Carotenoider er de naturlige pigmenter ansvarlige for farverne – fx også på gulerødder og andre frugter og grøntsager. Beta-caroten er en antioxidant, der kan hjælpe med at afværge frie radikalers skader på cellerne (gennem oxidation, som kan fremskynde aldring og gøre dig sårbar overfor kroniske sygdomme). Denne antioxidant kan bidrage til at støtte dit immunsystem, såvel som sænke din risiko for hjertesygdomme og cancer. Sødkartofler kan også bidrage til at fremme hudens sundhed, idet den indeholder vitamin A, som er anti-inflammatorisk og kan hjælpe med at slippe af med fx akne-forårsagede bakterier og inflammation i øvrigt også andre steder som fx i tarmsystemet. Den indeholder nemlig også noget, der hedder anthocyaniner, der er en anden type af naturlige pigmenter. Undersøgelser har vist, at de hjælper ved alvorlige sygdomme i mave, tyktarm og lunger. De forebygger desuden blodpropper ved at stoppe trombocytternes fra sammenklumpning.
Sødkartofler indeholder desuden vigtige vitaminer såsom C-vitamin, B5, kobber, niacin, kalium, jern og masser af fibre, der hjælper fordøjelsen. Et studie offentliggjort i ‘The Journal of Medicinal Food’ viste, at sødkartofler som sagt har anti-inflammatorisk effekt, fordi de er så næringsrige. De skulle især hjælpe med at reducere inflammation i hjernen og i nervevæv i hele kroppen.
Alt med måde
Hvis du lider af diabetes, ved du forhåbentlig, at det ikke er en god ide at spise kartofler, fordi de indeholder meget stivelse, der agerer som sukker i kroppen. Men de søde kartofler agerer ikke på samme måde. De er lavglykemiske, det vil sige, at de kun frigiver sukkeret langsomt ud i blodbanen, derfor giver de også en bedre og længere varende mæthed. Studier har vist, at sødkartofler kan have en direkte blodsukkerregulerende effekt, fordi de er i stand til at hæve blodets indhold af adiponectin, et protein/hormon, der er skabt af fedtcellerne, der hjælper kroppen med at omsætte insulin. Hvis du har diabetes, (og også selvom du ikke har) skal du selvfølgelig kun spise dem som et tilbehør og ikke i rå mængder, da de jo trods alt indeholder kulhydrater. Alt med måde.
Madlavning med søde kartofler er nemt. Du kan fx koge eller bage dem. Men da beta-carotenet i kartoflen er fedtopløseligt, vil jeg råde dig til altid at bruge lidt god økologisk olivenolie eller økologisk smør ved tilberedningen af kartoflen. Fedtopløselige næringsstoffer kræver nemlig fedt for at kunne absorberes effektivt i kroppen.
Min yndlings opskrift på sødekartofler er:
Fritter i olivenolie
Du gør sådan her:
Skræl fx fire mellemstore kartofler til en almindelig families tilbehør i stedet for hvide kartofler.
Skær dem i både, som du normalt ville gøre med almindelige bagte kartoffelfritter og vend dem i olivenolie (ca. 3 spsk.) med lidt islandsk havsalt, peber og evt. Provence krydderi og et lille skvæt balsamicoeddike.
Bag dem i et stor fad eller en bradepande i ovnen ca. ½ time ved 200 grader eller i luftovn ved 180 grader.
De skal være sprøde uden på og ikke alt for bløde indeni, så er de lige klar til at sætte tænderne. Du kan også stege dem på panden i olie i tynde skiver, og drysse med salt bagefter – så de bliver sprøde som kartoffelchips – men pas på – de er bare gode.
Kilde:
foodfacts.mercola.com/sweet-potatoes
