Der findes ikke kræsne børn!

kræsen_barn

 

Den påstand går næsten på krykker i Jylland, for jeg har skrevet og sagt det så mange gange: Fravælger børn alverdens mad, er det måske, fordi de har for lidt mavesyre. Punktum.

Erfaringerne viser nemlig, at hvis vi pirker med lidt urter, med et valg af forsigtige bitterstoffer, der fremmer mavesyren let og elegant, så begynder de måske ikke at spise som en elefant, men mirakler sker der som regel alligevel.

Undervejs vil det være en rigtig god ide at finde nogle bud på meget børnevenlige vitaminer og mineraler, så der ikke er en masse mærkværdigheder, barnets sparsomme madlyst og mavesyre skal tage stilling til.

 

Af Marianne Palm

 

Har et barn for lidt mavesyre, viser det sig oftest som et fravalg af mad. Det kan selvfølgelig også være en måde at tage magten på i familien, at ville bestemme bare lidt i sit liv, men de fleste af de unger, jeg har set i min klinik, har altså bare ikke haft mavesyre nok.

Det resulterer i en hel kaskade af ting, der ikke sker …

 

Det her må gerne ske …

Når vi tygger vores mad, sendes der besked til mavesækken om, at der kommer mad, og normalt vil der produceres mere mavesyre, som en naturlig reaktion på mundens bevægelser og et enzym, der sætter gang i processen. Dernæst sætter mavesyren gang i det videre forløb i tyndtarmen: Her bliver bugspytkirtlen lokket til at producere flere fordøjelsesenzymer, og fra galdeblæren strømmer galde til. Allerede i mavesækken er nedbrydningen af proteiner begyndt, og læg mærke til, at der er rigtig mange børn, som fx fravælger kød … Man tror, de er vegetarer, men måske er det blot endnu et udtryk for, at mavesækkens safter har svært ved at nedbryde de lidt tunge proteiner. I tyndtarmen sørger enzymer for den videre nedspaltning, og galdesaften tager sig af nedbrydning af fedtstoffer.

Når hele denne kaskade går i stå allerede i mavesækken, opstår der meget vel mindre appetit.

 

Børn gør såmænd det, de kan mærke, de skal …

Børn er som sådan kloge nok, deres hjerner ved, at de skal have fedt og sukker for at overleve. Spaghetti med kødsovs er oversat til et kropssprog, der giver hurtigst mulig energi: Sukker og fedt, som de får fra henholdsvis spaghetti og kødsovs, hvor der heldigvis også er proteiner i, men det er ikke proteinerne, barnet er på jagt efter i første omgang. For hjernen skal have sukker og fedt som den hurtigste metode til hjerneoverlevelse. Derfor går jagten i gang efter “hvide fødevarer” som fx franskbrød uden kerner, spaghetti, pasta og lignende, som ikke kræver særligt med mavesyre for at skubbe maden videre ned i tyndtarmen. Det er netop tyndtarmen, som tager sig af nedbrydning af de stivelsesholdige produkter, så de bliver forvandlet til sukker, der bliver til energi. En kortvarig glæde i øvrigt, for det får samtidig blodsukkeret til at svinge mere, end godt er, og rutsjeturen med vægtproblemer, humørsvinger, aggressioner, dårlig koncentration, søvn m.m. er begyndt. Sukker får blodsukkeret til at stige meget hurtigt for derefter at dale, og når det daler igen, så har I måske lige fået spist aftensmaden med al dens stivelse, børstet tænderne, og dit barn råber fra soveværelset, at han er sulten – og det er han! For blodsukkeret er røget ned, når sukkeret er forbrugt …

 

Vitaminer og mineraler kan støtte mavesyre, appetit og svingende humør

Ved at tilføre bl.a. B-vitaminer, zink og chrom får kroppen hjælp til bedre at nedbryde maden, stabilisere blodsukkeret og gøre det meget nemmere at være barn.

Ingen af vitaminerne og mineralerne hjælper nødvendigvis på at danne mere mavesyre, dertil skal der lidt surhed ind i maden, og det er jo en kunstart, når det gælder børn. Måske kan de lide syltede agurker, asier, måske kan de lide en smoothie, hvor du kan blande alverdens ting i, blot hovedparten består af bær? Prøv dig frem, og få inspiration på fx www.sund-forskning.dk

 

Er Kids Zoo kontroversielt, fordi der er lidt rørsukker i?

Kræsne børn vil sjældent have vitaminer og mineraler, men de her skal ofte stå på øverste hylde, så hverken voksne slikmunde eller børn kan rage dem til sig. Serien hedder Kids Zoo, og der er alt, hvad hjertet begærer – og Fødevarestyrelsen forlanger – af et godt kosttilskud. Og ja, de ligner vingummibamser, og de smager også af sødt slik! Wauw, skal det anbefales? Ja! For når det handler om at få vitaminer og mineraler i de små poder uden brok, tænders gnislen og en masse spændingshovedpiner hos mor og far, så må man tage nogle brugbare kneb i brug.

Et af dem er at få det “sure med det søde”, og mineraler samt især B-vitaminer er næsten ikke til at camouflere, de smager altså grimt. Det har Kids Zoo-folkene indset på vegne af deres egne unger (eller dem selv) og tænkt, at den smule rørsukker, der er tilsat, er o.k., så længe indholdet i øvrigt er sundt.

 

Fedtsyrer til hjernen, når det kniber med at spise nok

Tilbage til de kloge børn: De jagter fedtstoffer, men det skal ikke være i form af slik og pomfritter, kager og flødeskum. Det skal være omega-3-fedtsyrer, og de hænger hverken i en pose i slikbutikken eller for den sags skyld i særligt mange grøntsager. Her skal man have fat i fisk, nødder, en god hørfrøolie, og i en periode på nogle måneder vil det være rigtig fint med tilførsel af omega-3 i vingummibamseform. Så får både hjerne, hud og hormoner hjælp på vejen mod teenageårene, hvor det er lidt lettere at overbevise børnene om, at variation i kosten kan overhales af enhver mangel på mavesyre.