Det handler ikke kun om hormoner…

 

 

Det handler ikke kun om hormoner, det handler om så meget andet. Om hvordan vores nervesystem, immunforsvar – og nå, ja, alle de øvrige organers samspil fungerer. Helt fra de allerstørste organer som huden til den mindste celle: Uden de rette næringsstoffer er der intet at danne hormoner af. Eller nerveceller, immunceller, tarmceller eller nogen som helst andre celler.

 

Af Torunn Laksafoss og Marianne Palm m.fl.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

Turen begynder ved hormonerne, og hvordan hormonkirtler arbejder sammen med nervesystemet, også kaldet det neuroendokrine system.

Vores krop har en central styring af vores hormonkirtler via vores neuroendokrine system. Chefen hedder hypothalamus, og den flittige afdelingsleder hedder hypofysen. Sammen sørger de for, at vores endokrine organer holdes i stram snor, så de danner de hormoner, der bliver bedt om at lukke ned, når der er tilstrækkeligt i blodbanen.

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke/testikler. Styringen er som regel god, men indimellem kan det gå galt. Hvor vigtig denne styring egentlig er, gør vi os sjældent klart, før tingene går skævt.
Læs med her, og find måske en forklaring på, hvorfor dine hormoner ikke arter sig som de burde.

 

”I dag er det blevet så dejligt trendy at tale om hormoner. Måske fordi vi tidligere kun kunne mærke dem. I dag handler det ikke kun om at føle, vi ved også lidt mere. Men der er så meget andet, der går forud for irriterende hormoner: Lad os få alle vores organer retur.”

Marianne Palm, biopat/naturopath ibm og redaktør

 

Under normale omstændigheder:
De tre organer, binyrer, skjoldbruskkirtel og æggestokke/testikler, har til daglig stor indflydelse på, hvordan vores krop fungerer. De sørger for, at vi kan klare at blive presset, uden at kroppen lider under det, at vi er i stand til at forbrænde vores makronæringsstoffer til energi, som cellen kan bruge, og sidst, men ikke mindst, har æggestokke/testikler en afgørende betydning for vores reproduktion.

De fleste af os lægger dårligt mærke til, at de er der, men bliver vi pressede, kan balancen mellem dem gå skævt, og vi får symptomer på alt fra glemsomhed, ændring i stofskiftet til en ubalance i kønshormonerne, der gør det svært at få børn.
Lad os se på, hvordan billedet ser ud, hvis alt er normalt.

 

Stress respons – HPA-aksen:
Når vi bliver forskrækket, eller der opstår akut stress på anden måde, sendes der en nervestimuli fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen. Hormonerne kommer ud i cirkulation og virker derfra på flere organer. Effekten indtræder hurtigt og får bl.a. pulsen og blodtrykket til at stige, bronkierne og pupiller til at udvide sig, samt nedsætter fordøjelsen. Adrenalin sørger også for, at der frigives glukose og fedt fra leveren for at sikre nok energi, så du kan enten flygte, kæmpe eller ”fryse fast”.

Når den første reaktion har lagt sig, sætter hjernen ind med hippocampus som næste trin for at involvere binyrebarkens hormon, kortisol. Meningen er, at kunne bevare indholdet af næringsstoffer i blodet højt i et stykke tid endnu. Hippocampus sender derfor besked til chefen for hormoner, hypothalamus, der bringer ordren videre til afdelingslederen, hypofysen, og videre til binyrebarken. Binyrebarken sørger for, at kortisol kommer i cirkulation i blodbanen, hvilket på dansk betyder, at kortisol overtager lidt af rollen fra adrenalin og sørger for, at kroppen kan forblive klar til respons i højeste gear. En rigtig god måde at være i beredskab på, når bare der ellers falder ro på igen indenfor et par dage.

 

Stofskifte og celleforbrænding – HPT-aksen:
I vores skjoldbruskkirtel danner vi hormonerne T3 og T4. Der dannes mest af T4 (ca. 80 %), som er inaktiv og tilsvarende mindre af den aktive T3 (ca. 20 %). T3 vil virke direkte på cellerne fra blodbanen, mens T4 først skal have klippet et iod-atom af inde i cellen, inden det virker lige så godt. T3 er nemlig ca. fire gange så effektivt som T4, hvorfor det er en fordel at have et godt lager af T4 i blodet, så der altid er noget at tage af.

Inde i cellen vil T3 både påvirke cellekernen til øget proteinsyntese samt mitokondriet til at øge iltoptagelsen og dermed også forbrændingen af makronæringsstofferne kulhydrat og protein til dannelse af energi. Uden T3 og T4, får vi ikke holdt hjulene kørende i cellen, og kroppen begynder at gå ned i gear.

Reguleringen af T3 og T4 sker på samme måde som for binyrebarken. Hypothalamus reagerer på et lavt indhold af T3 og T4, hvorefter den frigiver hormonet TRH, der stimulerer hypofysen til at frigive sit hormon TSH, der så igen stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne og frigive T3 og T4. Når niveauet i blodet igen er tilstrækkelig højt, vil det virke hæmmende på både hypothalamus og hypofysen – lige til der er brugt tilstrækkelig meget – og så starter vi forfra.

 

HPG – aksen:
Forbindelsen mellem hjernen og vores kønskirtler/gonader kaldes for HPG-aksen, hvilket er forkortelsen for hypothalamus – hypofyse (pituitary) – gonader.

For at kunne aktivere hormondannelsen i kønskirtlerne, skal der bruges hormoner fra både hypothalamus og hypofysen. Lige som med de to første akser gælder der også primært negativ feed-back her, der er dog lidt forskel på, hvordan effekten er på kvinder og mænd.

Fra hypothalamus kommer GnRH, som stimulerer hypofysen til at frigive FSH og LH, der vil stimulere hhv. æggestokkene og testiklerne til at afgive kønshormoner som østrogen, progesteron og testosteron i varierende mængder, alt efter om du er kvinde eller mand.

Hos mænd er FSH og LH vigtigt for at danne tilstrækkeligt testosteron og dermed befrugtningsdygtige sædceller. Desuden er testosteron afgørende for udvikling af de mandlige karaktertræk som den dybe stemme, brede skuldre og en måske mere udfarende adfærd.

Hos kvinder har FSH og LH en mere omfattende effekt, da begge hormoner er styrende for kvindens menstruationscyklus. Der er igen tale om en negativ kontrol til hjernens kirtler, hvor FSH og LH stimulerer til modning af en follikel i æggestokken samt brist af denne, så der sker en ægløsning. Ægget vandrer ind mod livmoderen via æggelederen, mens folliklen omdannes til et gult legeme. Folliklen, som tidligere dannede østrogen, ændrer karakter ved omdannelsen og begynder også at danne progesteron. Så længe det gule legeme er aktivt, udvikles og modnes livmoderslimhinden, men efter en uge vil det gule legeme gå til grunde – medmindre at ægget er blevet befrugtet. Uden østrogen og progesteron vil slimhinden afstødes som menstruation, hvorefter det hele starter forfra.

I bund og grund er det nogle ret så solide og velregulerede hormonakser, men hvorfor går det så galt nogle gange?

Der kan være mange årsager, men en af dem, som kan stikke af, er mængden af kortisol i forbindelse med stress, hvad enten det skyldes noget udefrakommende eller noget i os selv. Resultatet er, at mængden af kortisol stiger, og dette har en stor indvirkning på hormonerne i hypothalamus og hypofysen.

 

 

 

 

Effekten af høj kortisol på lang sigt
De fleste er nok klar over, hvor stor påvirkning en vedvarende stresset hverdag kan have på vores krop. Den samme negative påvirkning opstår også, når det drejer sig om kronisk sygdom/inflammation eller i den ”lette” afdeling, eksempelvis insulinresistens med større udsving i blodsukkerbalancen samt en dårlig tarmfunktion og fødevareintolerancer.

Fælles for alle disse er, at de påvirker vores nervesystem til et højere alarmberedskab, hvilket øger mængden af både adrenalin og kortisol.

Da kortisol egentlig er det vigtigste hormon i en krisetid, hvor der er tale om overlevelse (virkelig eller uvirkelig), vil mange andre endokrine kirtler blive nedjusteret, hvis mængden af kortisol i blodet er høj nok. Kortisol kan nedsætte dannelsen og respons af de hormoner, som kommer fra hypothalamus til hypofysen. Dertil kan kortisol hæmme udskillelsen af stimulerende hormoner fra hypofysen til både skjoldbruskkirtlen og kønsorganerne.

Forhøjet kortisol kan medføre en ændring i reguleringen af stofskiftet og en forstyrrende effekt på bl.a. kvindens menstruationscyklus.

Læs videre om mulig støtteterapi til trætte binyrer og nervesystemet på de næste sider i bladet.

 

Indvirkning på stofskiftet
For skjoldbruskkirtlen kan konsekvensen være en nedsat udskillelse af TSH fra hypofysen, som skjoldbruskkirtlen ellers skal bruge, hvilket nedsætter dannelsen og udskillelsen af T4 samt T3. Dertil vil den forhøjede mængde af kortisol i blodet aktivere et af de enzymer, som omdanner T4 til T3, men desværre aktiveres det enzym, som danner en inaktiv form af T3, kaldet rT3. Samlet set vil dette nedsætte stofskiftet og en hel del andre ting som fx fordøjelsen og opbygning af knogler.

 

Indvirkning på kønshormonerne
Den forhøjede mængde af kortisol i blodet har en negativ indflydelse på frigivelsen af GnRH fra hypothalamus. En tilstrækkelig høj mængde af GnRH skal stimulere hypofysen til at frigive hormonerne FSH og LH, men når kortisolet er forhøjet, kommer der ikke nok GnRH igennem og især frigivelsen af LH kommer til at mangle. Samlet medfører det en forstyrrelse i menstruationscyklus og især en manglende ægløsning og dermed fertilitet.

 

Men er det kun kortisol, vi kan bebrejde for denne negative effekt?
Ja og nej er vel det korte svar.
Ingen tvivl om at svær stress har en negativ effekt, men der findes også fysiske årsager til, at kortisol stiger kraftigt – som egentlig ikke har en direkte relation til stress.

En forhøjet mængde af insulin i blodet, som bl.a. ses ved diabetes II samt insulinresistens, kan direkte øge mængden af hormoner fra hypothalamus og hypofysen til binyrebarken med det resultat, at mængden af kortisol stiger i blodet. Her er der således ikke tale om en dårlig arbejdsplads, for mange børn og ingen fritid, men nærmere, at kosten ikke er hensigtsmæssig og derfor virker destabiliserende på blodsukkeret.
Omvendt, så vil et forhøjet kortisol også medføre et forhøjet insulinniveau.

 

 

Er det så muligt at gøre noget selv?
Har du ustabilt blodsukker og oplever en stærkt øget trang til sødt efter måltidet, bliver så træt om eftermiddagen, at du nærmest kan stå op og sove for så at vågne til dåd et par timer, inden du skal i seng – så er det nu, at du skal se på om du kan regulere på dit indtag af hurtige kulhydrater. Læg gerne kosten om til mange grøntsager, en god portion protein, og suppler med lidt fedt. Få evt. hjælp til at rette kosten til, så du får energi til hele dagen – og måske kan du sove bedre og længere om natten.

Har du mistanke til, at dit stofskifte har brug for lidt hjælp, vil selen være vigtigt. Selen indgår nemlig som cofaktor i dannelsen af stofskiftehormonerne samt til det enzym, som skal omdanne T4 til T3. Den bedste effekt opnås erfaringsmæssigt, hvis kosten er blodsukkerstabiliserende.

Er det kønshormonerne, det især går ud over, vil den blodsukkerstabiliserende kost igen være særdeles relevant. Dertil kan du supplere med vitaminer, mineraler og urter, som vil virke regulerende på hormonbalancen.

 

Arbejd hele vejen rundt
Da udfaldet af den dårlige hormonregulering kan have mange årsager, skal der arbejdes på alle kroppens organsystemer. Koks i hormonerne står meget sjældent alene og afhjælpes ikke ved kun at tilføre det ene hormon, som mangler.

Der skal rettes op på feed-back systemerne, så de overordnede kirtler kan få den balance tilbage, der er brug for. De samme kirtler har nemlig mange opgaver ud over de tre nævnte, og disse steder skal der også sættes ind.

Opsøg derfor en biopat, en naturopath, en ernæringsterapeut eller lignende, og få den grundlæggende hjælp til at rette op på alle kroppens organer.