Som heilpraktiker, biopat eller anden komplementær behandler ser man alle slags klienter med problemer fra top til tå. Vi ser jo kroppen som ét hele, der hænger sammen i mange slags systemer og lag, der hele tiden øver indflydelse på hinanden. Det kaldes et holistisk menneskesyn. Derfor er der ikke special-terapeuter i snævre anatomiske områder som fx kvindesygdomme, reumatiske sygdomme eller øre-, næse- og halssygdomme. Jo mere lokalt man anskuer en sygdom, jo oftere vil man lave symptombehandling uden at komme det oprindelige problem til livs.
Så skærer man ind til benet, findes der ikke sygdomme, men kun syge mennesker. Man bør derfor behandle hele mennesket for at forbedre kroppens egen evne til selv at overkomme de sygdomme, der prøver at få greb i organismen. Her er homøopatien en flere hundrede år gammel og gennem-prøvet terapi, der opfylder alle moderne krav om effektivitet, minimum af bivirkninger og lav terapipris.
Denne måneds Homøopatiske Hjørne er eksempler på sygdomme fra top til tå, nemlig paradentose og forvreden ankel.
Af Thomas Kjærsgaard
Paradentose
Paradentose er inflammation i vævet omkring tænderne, altså i tandkødet og måske kæben. Det drejer sig om, at samspillet mellem sygdomsfremmende bakterier, og endnu vigtigere, patientens immunforsvar kan resultere i betændelse. Det sker mest almindeligt i kanten af tandkødet (gingivitis) og kan føre til dannelse af lommer i tandkødet og yderligere betændelse i det dybere væv, der udgør tandens fastholdende støttevæv og i svære tilfælde også i alveolær-knoglen. Dette kaldes paradentose og kan udvikle sig til løse tænder, knoglenedbrud og til sidst ende med tab af tænder.
Akut tandkødsbetændelse, i gamle dage omtalt som skyttegravsmund (bakteriel infektion, mange soldater fik under 1. verdenskrig), er defineret som en smertefuld bakteriel infektion, der påvirker mund og tandkød. Det er en alvorlig og akut form for paradentose forårsaget af forskellige sygdomskim i mundhulen. Det kan resultere i ødelæggelse af vævet og lokal eller systemisk spredning af infektion til resten af kroppen.
Som den kroniske lokale inflammation skrider frem, udvikles der lommer, hvor tandkødet skiller sig fra tanden. Disse lommer kan blive dybe og bløder ved tandbørstning, brug af tandtråd og endda ved normal tygning. Når inflammationen fortsætter, nedbrydes den lokale alveoleknogle, hvilket resulterer i, at tænderne bliver løse og til sidst falder ud.
Tobak, alkohol og dårlig ernæring anses for at være risikofaktorer. Der er også mange lægemidler, såsom blodfortyndende, antikoagulerende lægemidler, epilepsimedicin, p-piller og calciumkanalblokkere, der kan forårsage blødning og unormal vækst af tandkødet. De hormonelle forandringer, der sker i kroppen under graviditet, pubertet samt steroid-terapi, gør også tandkødet sårbart over for bakterielle infektioner. Da overvægtige udskiller flere proinflammatoriske celler, er der også en sammenhæng mellem fedme og øget risiko for paradentose.
Tandkødsbetændelse og paradentose viser sig normalt ved blødende gummer, når man børster tænder, anvender tandtråd eller spiser noget hårdt (fx æbler og hård brødskorpe). Mere alvorlige former af sygdommen kan forårsage dårlig ånde, hævet tandkød og tegn på infektion i det øvrige bløde væv i munden. Det er derfor vigtigt at vedligeholde tandkødets væv, herunder jævnlig tandbørstning, daglig brug af tandtråd i forbindelse med tandbørstning. Det sammen med kost- og livsstilsændringer hjælper til at forbedre sundheden i tandkødet og tænder.
Rent homøopatisk anvender jeg Mercurius-Heel tabletter ved blødninger og kroniske tilfælde. Dog anbefaler jeg altid Traumeel Gel til børstning af tandkødet med en blød tandbørste eller massage med en finger. Det giver meget hurtige resultater på få uger.
Forstuvning af ankel og andre ledskader
Skader på ledbånd benævnes en forstuvning. Skaderne kan være fra en forstrækning af et par muskelfibre til fuldstændigt brud/overrivning af ledbåndet samt afhængigt af hvor længe, med hvilken hastighed og intensitet og hvor belastningen foregik. Uanset hvordan skaden er opstået, er resultatet en dårligere funktion af leddet med smerte, inflammation og en på sigt ændring af det indre væv.
For at vurdere skadens omfang bør læge eller skadestue konsulteres for eventuel røntgen eller scanning af skaden.
Er der ikke tale om operationskrævende skade, plejer jeg normalt at smøre et godt lag Traumeel salve på skadestedet, og hvis det er muligt derefter at køre et par lag Vita Wrap-plastikfolie omkring skaden. Man laver derved en ”passiv massage”, hvor salven kun kan trænge ind i vævet, og varmen fra plastikken omkring øger cirkulationen og dermed helingsprocessen. Ved mere omfattende skader anbefaler jeg en uge med to tabletter Traumeel tre gange dagligt eller 50 dråber i en halv liter vand, der indtages slurkvis over dagen.
Med disse ord ønskes alle en dejlig og forhåbentlig varm sensommer.
