Det nytter bestemt, at gravide tager D-vitamin

Det nytter bestemt at gravide tager D-vitamin

 

Forskere kan se, at det giver stærkere og sundere knogler hos børnene, når deres mødre tager et dagligt tilskud af D-vitamin under det meste af graviditeten.

Af Bjørn Falck Madsen

To af de ting, som D-vitamin er kendt for, er at hjælpe med opbygning og vedligeholdelse af stærke knogler og velfungerende muskler. Begge dele kunne tydeligt ses og måles hos børn af mødre, som under det meste af deres graviditet havde taget et dagligt tilskud af D-vitamin.

I forsøget, som er lavet af britiske forskere, blev en stor gruppe gravide kvinder inddelt tilfældigt i to hold. Et hold fik 25 mikrogram D-vitamin dagligt fra 14.-17. uge af deres graviditet, helt frem til de fødte. Den anden gruppe fik i samme periode snydepiller.

Stærkere knogler og mere muskelmasse

Da forskerne efterfølgende målte mineral-indhold og mineraltæthed (som er afgørende for knoglestyrke) hos børnene, da de var i alderen fire til syv år, så de en markant forskel. Børn af mødre, der havde taget D-vitamin under graviditeten, havde signifikant stærkere knogler. Forskerne observerede ligeledes, at de samme børn havde markant mere muskelmasse sammenlignet med børn, hvis mødre ikke havde fået D-vitamin.

Kilde:

Pregnancy vitamin D supplementation and offspring bone mineral density in childhood.

Follow-up of a randomised controlled trial

The American Journal of Clinical Nutrition, 16. September 2024


Sådan virker vitaminet

D-vitamin har en styrkende effekt på knoglevæv, og der er flere mekanismer involveret:

Calciumoptagelse: D-vitamin fremmer tarmens optagelse af calcium fra kosten og fra kosttilskud. Calcium er et af de vigtigste mineraler for knoglestyrke.

Knogledannelse: D-vitamin hjælper med at regulere celler, som er med til at opbygge (osteoblaster) og nedbryde (osteoclaster) knoglevævet. Begge processer er vigtige for opbygningen og vedligeholdelsen af knoglerne.

Muskelsammentrækning: D-vitamin hjælper med at regulere muskelsammentrækninger og er forbundet med øget muskelstyrke.

Antiinflammatorisk virkning: D-vitamin har antiinflammatoriske egenskaber, som kan mindske muskelinflammation og derved støtte sund muskelfunktion.


Eksperter anbefaler et højere D-vitaminindtag

I de senere år er der kommet mere fokus på D-vitamin, end der har været tidligere. Man har erfaret, at dette vitamin, som på mange måder sidestilles med et hormon, har en lang række vigtige funktioner i kroppen. Vi har D-vitaminreceptorer i alle kroppens væv, og undersøgelser peger på, at der skal mere D-vitamin til at sikre de forskellige funktioner, end man hidtil har troet.

Få målt blodets D-vitaminindhold

Det er en god idé at få målt blodets indhold af D-vitamin, fordi folk optager og omsætter vitaminet vidt forskelligt. Det er samtidig vigtigt at vælge et præparat, som har den fornødne kvalitet til at sikre god optagelighed. Førende eksperter anbefaler et blodindhold af D-vitamin på mindst 75 nmol/L for at være sikker på, at det er optimalt.

Vigtigt at vælge et godt præparat

Men det er på ingen måde ligegyldigt, hvilket præparat man tager. D-vitamin skal optages effektivt i fordøjelsen, så det kan nå ind i blodet og blive distribueret til de forskellige dele af kroppen. Præparatet D-Pearls, som bliver fremstillet af virksomheden Pharma Nord, er afprøvet i over fem offentliggjorte undersøgelser, hvor forskere har set på ting som muskelfunktion, kognitive evner og immunforsvar.


Forskning peger på D-vitamin som en kilde til mere energi

Selv om D-vitamin hovedsageligt er kendt for sin vigtige rolle for knogler, tænder og muskler, er der andre områder, hvor vitaminet – eller rettere mangel på det – har vist at påvirke os. Det passer ganske fint i tråd med, at vi har receptorer for D-vitamin i alle kroppens væv, hvilket giver et fingerpeg om, hvor stor betydning vitaminet har for vores kropsfunktioner. Flere undersøgelser har peget på en sammenhæng imellem D-vitamin og energi. Det viste forskere blandt andet i en undersøgelse offentliggjort i 2016 i tidsskriftet Medicine. Her sammenlignede de to grupper af forsøgspersoner, hvor alle deltagere døjede med træthed og havde mangel på D-vitamin. Den ene gruppe fik D-vitamin, og den anden gruppe fik placebo. Efter fire uger mærkede D-vitamingruppen en signifikant stigning i deres energiniveau.
   

Mere energi og bedre muskelfunktion

En anden undersøgelse offentliggjort i Journal of Endocrinology and Metabolism i 2013 viste, at D-vitamintilskud forbedrede muskelfunktionen hos en gruppe forsøgsdeltagere og desuden boostede deres energi-niveau. Denne forskning peger på, at træthed kan være en følge af svækkede mitokondrier i muskelvæv. Mitokondrierne er de små kraftværker, som laver energi til cellerne.