Duften af de rene olier til krop, sind og ånd

 

En miniguide til de flygtige og værdifulde olier skabt af Moder Natur.

 

Af Marianne Palm

 

I hundredvis af år har man kendt til æteriske oliers magiske evne til at give styrke i trange tider. Vi finder dem i madlavningen, når krydderierne under varme afgiver deres dufte, som opfanges af vores små fimrehår i næsen, vi kender dem som de velduftende ingredienser i cremer og lotions, og olierne har i hele verden været brugt som ganske almindelig hverdagslindring til små skavanker eller til lise for krop og sjæl.

 

Sæt gang i din energi her og nu

Rosmarin finder man i de fleste urtehaver, og gnider du lidt på de grågrønne blade, breder der sig hurtigt en duft, der minder om solskin og tørre egne rundt om Middelhavet. Rosmarinolien er kendt for sine kredsløbsstimulerende egenskaber, og sniffer du et par dråber fx efter et ikke-hjerteligt møde, en strabadserende tid med sygdom i familien eller bare trænger til et hurtigt pift af energi, så skru låget af rosmarinolien, og lad den helt særlige duft smyge sig ind i dine næsebor. Det virker næsten hver gang, og olierne er, hvis de kommer fra et velrenommeret firma, helt i overensstemmelse med de bedste fremstillingsmetoder uden tilsætning af alverdens kemikalier.

Måske kender du allerede lavendelolie for dens beroligende effekt, blot en dråbe eller to på hovedpuden kan skabe ro i et nervøst sind. Den kan bruges til både børn og voksne.

 

Timian- og pebermynteolie i et vandbad

Er der en snue på vej, eller lidt halsonde, så kan en dråbe timianolie, som du gurgler og spytter ud, give lindring i mundhule og den øverste del af svælget. Timian er kendt for sit indhold af thymol og virker dermed desinficerende lokalt på slimhinder. Du kan blande den med et par dråber pebermynteolie, som begge kan indgå i et vandbad, alle unge, voksne og ældre kan have gavn af. Børn må ikke bruge metoden, den skal være under kontrol, så man ikke skolder sig på det varme vand. Kog en gryde med vand, bare sådan en halv liter, og tag gryden af blusset. Stil den sikkert på et bord, som ikke er højere, end du kan læne dig ind over gryden, hvor du har tilsat bare en til to dråber pebermynteolie og en til to dråber timianolie. Hav et par håndklæder og noget at pudse næse i (!) parat, læn hovedet indover, og indånd forsigtigt og med lukkede øjne de opvarmede olier. Hvis du kan trække vejret gennem næsen, så gør det endelig, men gør ellers det via munden. Det må ikke være for generende, men heller ikke for svag en blanding. Du kan regulere det ved enten at tilsætte mere kogende vand eller holde hovedet længere væk fra den varme gryde. Gør det gerne i 20-30 minutter, og mærk, hvordan de varme dampe trænger ind og skaber lindring.

 

Lad de flygtige olier skabe ny stemning i en tung, tung stue

Det er snart forår, vintergækkerne titter frem, og måske er det lige nu, du er gået i gang med den helt store hovedrengøring. Der ryddes op i pulterkamre, måske er det ikke i år, du får malet stuen, selvom støvet og dystre stemninger har bredt sammen med nullermænd og savnet af sol og sommer. Hæld et par dråber appelsinolie eller citronolie i støvsugeren, og en frisk duft af ferie, forår og fred vil brede sig til krop, sind og ånd. Eller lad de fine dufte brede sig i dit badekar, hæld nogle dråber op i et glasfad med små skaller af citron og appelsin, og nyd tiden sammen med nogle af de allerfineste noter skabt af naturen. For det bliver helt sikkert forår igen.

 

Er du superallergisk over for dufte, skal du naturligvis finde andre løsninger end æteriske olier i din dagligdag. Der er dog rigtig mange, der ikke kan tåle diverse duftkemikalier, men godt kan tåle den rene vare. Så kig dig godt for, og kast dig ikke ud i nogle eksperimenter, der kan genere dit helbred.

 

Tag en tur ind på www.natur-drogeriet.dk, hvor du kan se deres sortiment af de helt rene olier. De er skabt på destillerier med speciale i at udvinde olierne fra mange forskellige planter og helt uden tilsatte kemikalier, hverken undervejs i processen eller i det færdige produkt. De er alle certificerede og godkendte for deres kvalitet, som er i overensstemmelse med kravene fra IFA (International Fragrance Assocoation).

 

Alle har råd til de lindrende dråber

Alle de æteriske olier kan købes i din lokale helsekostbutik, som også gerne rådgiver dig om Natur Drogeriets forskellige muligheder for helt rene råvarer.

Med priser mellem 59,- kroner og 119,- kroner pr. flaske – og der er til flere år i hver af dem – kan du nemt skabe dig en duftserie, du kan bruge til hjemmet, som dråber tilsat lotions og sæber eller til at få fimrehår i næsen og nervesystemet til at finde energi eller ro, helt afhængigt af hvad du lige nu og her har brug for.

God fornøjelse!

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x