Problemer med bevægeapparatet – led, knogler og muskler – er blandt de mest udbredte gener i en stadigt ældre befolkning. Slidgigt og tilhørende smerter fra musklerne plager i større eller mindre grad de fleste i alderen 50+, og dertil kommer knogleskørhed eller inflammatoriske problemer som leddegigt, som dog heldigvis kun rammer et begrænset antal.
Af Marianne Palm.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk -forår 2012
Alder kontra sygdom
Man kan strides om, hvorvidt gråt hår, knogleskørhed og slidgigt blot er en uundgåelig følge af en stigende levealder eller snarere skal kategoriseres som rigtige sygdomme. De fleste vil nok kalde gråt hår for en uskyldig foreteelse, men det er jo lige så almindeligt som slidgigt, når man har passeret de 50.
På den anden side er der også ældre, som ikke oplever hverken det ene eller det andet helseproblem fra bevægeapparatet, men det er nok primært en medfødt, sund konstitution, der beskytter dem.
Både brusk og knogler skal repareres jævnligt for at bevare styrken og funktionsevnen. På et tidspunkt i livet slår kroppens evne til at forny disse typer væv ikke til, og vi mister i større eller mindre grad vores knoglevæv, der bliver mere sprødt og udsat for brud, og bruskvævet i de led i skelettet, hvor der foregår bevægelser, som afhænger af en glat og intakt brusk og en ledvæske med den rette konsistens.
Slidgigt følger alderen
En tommelfingerregel siger, at samme % som alderen har generende slidgigt – dvs. 50 % af de 50-årige, 60 % af de 60-årige og så fremdeles. Det kan naturligvis variere i sværhedsgrad, men er typisk generende for daglige gøremål som det at bevæge sig rundt, tage tøj på, række højt på hylder osv.
Ofte vil sværere tilfælde også opleve en vis form for irritation, der typisk vil give inflammation (betændelse uden bakterier) på grund af nedslidt eller beskadiget brusk, der generer vævet.
Leddegigt
Leddegigt er en kronisk betændelsestilstand, hvor den tynde hinde, der findes i ledet, bliver angrebet af vores eget immunforsvar (auto-immun sygdom). Kun omkring 1 % af befolkningen lider af denne alvorlige tilstand, der i høj grad skyldes arvelige faktorer.
Hos enæggede tvillinger vil leddegigt hos én tvilling i 15-20 % af tilfældene også vise sig hos den anden, hvilket afspejler, at den arvelige disponering spiller en stor rolle.
Kostens indflydelse
Den ernæringsmæssige support til forskellige led-problemer afhænger af, hvilken type der er tale om. Vedligeholdelse af led og knogler kan i høj grad imødekommes, hvis man indtager de rigtige byggesten, der er behov for i brusk- og knoglevæv.
For knoglernes vedkommende er calcium og magnesium naturligvis vigtige stoffer, men kroppens rette udnyttelse af dem er betinget af en god forsyning af D-vitamin – og det er efter alt at dømme noget mere, end man tidligere har troet.
De almindelige anbefalinger på 5-10 mikrogram tager ikke hensyn til ændret livsstil, hvor man er mere indendørs og i virkeligheden er lidt forsigtig med at udsætte sig for solen – med god grund, da forskellige former for hudkræft er i kraftig stigning i mange lande.
De fleste danskere har altså – af forskellige grunde – alt for lidt D-vitamin i kroppen, og der skal måske tilskud på 25-50 mikrogram til om dagen for at hæve blodets værdier til et mere optimalt niveau, ikke mindst i perioden fra december til maj, hvor vores depot fra sommeren er ved at være brugt, og solen ikke er stærk nok til at producere noget, selv om vi går udendørs midt på dagen.
Nyere anbefalinger – fx fra den amerikanske reumatologiprofessor Timothy McAlindon fra Boston – understreger betydningen af både vitamin C og D for at imødegå tidlige tegn på slidgigt. Bruskvævet er opbygget af en blanding af kulhydrat og protein, der både sikrer elasticitet og styrke.
De aktuelle stoffer findes også i vores kost, men i koncentreret form kan de fås fra specialbehandlet brusk fra fisk eller andre dyr, der markedsføres som kosttilskud. Denne type produkter indeholder både kollagen og kondroitinsulfat, der også er centrale elementer i bruskvævet hos mennesker. Glukosamin er et andet stof, der indgår som byggesten og frit kan købes som håndkøbsmedicin.
Nutrilenk Gold er et af de få produkter i Danmark, der indeholder hydrolyseret brusk og derfor bidrager med både kollagen og kondroitin samt næringsstofferne C- D-vitamin og mangan, der også på hver sin måde spiller en rolle for vedligeholdelse af vores led.
Kronisk leddegigt kan ikke helbredes, men nyere ”biologisk” medicin kan dæmpe symptomerne ganske betragteligt hos rigtig mange. Mere generelt kan flere elementer i kosten påvirke tendensen til betændelse/inflammation. Det har også betydning for de slidgigtpatienter, der oplever smerter og hævelser som følge af irritation i de slidte led.
Mange har med godt resultat anvendt fiskeolie, der kan lindre inflammatoriske gener, men man skal op i ret høje doser, og de fleste vil opleve at få opstød med en ubehagelig fiskesmag.
Krydderurter
En hel verden for sig udgøres af krydderurterne, der ud over at smage godt også påvirker vores inflammatoriske niveau – både ved at virke som antioxidanter og ved direkte at gribe ind i de inflammatoriske reaktioner.
Til de sidste hører ingefær og gurkemeje, som gennem de seneste årtier også i Vesten er blevet stadig mere udbredt, ikke bare som krydderi, men også som et alsidigt remedie i husapoteket: som kvalmestillende middel (ved graviditet eller transportsyge), som fordøjelsesfremmende middel og ikke mindst for ømme, stive led.
Et dansk-indisk indslag i forskningen
For mere end 20 år siden løftede forskning på Odense Universitetshospital sløret for nogle af de mekanismer, ingefær påvirker i den inflammatoriske proces.
Krishna Srivastava og hans medarbejdere afdækkede virkningerne af ingefær og andre krydderurter i en række eksperimenter og fik resultaterne publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter.
I en af publikationerne rapporterede 56 patienter (28 med leddegigt, 18 med slidgigt og 10 med muskelsmerter) om, hvordan ingefær i forskellige doser kunne dæmpe symptomerne. En patient med leddegigt indtog 50 gram om dagen, en dosis, der langt overstiger det anbefalede, som kun er nogle få gram om dagen.
Ikke desto mindre havde denne person indtaget høje doser i mange år – vel at mærke uden gener af nogen art, og hans gigtsymptomer forsvandt stort set.
En person, der havde døjet med slidgigt fra 17-årsalderen, kunne nu som 69-årig gradvist nedsætte sit medicinforbrug og gennem anvendelse af ingefærpulver få styr på de værste smerter og gigtsymptomer.
Flere personer kunne også rapportere om god effekt på smerte og stivhed i muskulaturen, så konklusionen dengang var, at ingefær bør få en plads som ”førstevalg”, inden man griber til stærkt virkende medicin med risiko for alvorlige bivirkninger.
