Efter fødslen

morbarntæer

 

Det er vigtigt, at moderen hurtigt kommer til kræfter efter fødslen, så hun har overskud til at amme og passe sin baby. Her kan adaptogene urter som Panax ginseng (ginseng) og Eleutherococcus senticosus (russisk rod) gøre en stor forskel.

 

Heling af underliv

Kostråd:

Kosten bør være nærende. Bladgrønt som persille, svesker, rosiner, rødbede og abrikoser er bloddannende. Sort te og kaffe kan hæmme jernoptagelse. Ammende kvinder bør undgå kål, porrer, løg og stærke krydderier, som kan irritere barnets fordøjelse.

 

Vitaminer og mineraler:

Spis et stærkt vitamin- og mineralprodukt i tre måneder. Ved kejsersnit er der brug for ekstra C-vitamin, E-vitamin og eventuelt ekstra zink og silicium. E-vitamin kan også anvendes udvortes til indgnidning på arvæv. Skær kapslen op og dup indholdet på de ødelagte områder.

 

Urter:

Der findes flere urter, som kan anvendes, men få hjælp af en naturopath, som ved, hvilke urter der må anvendes under amningen. Aloe vera kan anvendes på maveskindet efter kejsersnit.

 

Andet:

Bækkenbundsøvelser, skedeknibeøvelser, mavedans og ridning kan anbefales til at styrke underlivet og stramme maven op igen, så hurtigt som muligt efter fødslen. Tal med din læge om det bedste tidspunkt. Et homøopatisk middel, Arnica D6, er et fint middel, både efter fødsel og kejsersnit. Spørg din helsekostforhandler.