En ny stjerne i familien

 

 

Baobabtræets muligheder er faktisk en gammel nyhed. Først de seneste år har vi i Europa fået øjnene op for, hvordan vi kan bruge træets råvarer til hudpleje.

Vi kender alle aloe vera og dens bredtfavnende anvendelsesmuligheder – nu har aloe vera fået en baobabolie-lillesøster, som aspirerer til samme stjernestatus som storesøster.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Du kender det! Klistrede fingre, efter du har smurt dem ind i olie – det eneste, du kan gøre, er at sidde pænt og vente, til det siver ind i din hud. Først da kan du komme videre med dit arbejde. Hvis du er glad for olie, men ikke gider at vente i 20 minutter på, at den tørrer ind, så vil du elske baobabolien fra Avivir. Det er nemlig en såkaldt tørolie, så du slipper for et fedtet computer- og mobiltastatur, da olien absorberes super hurtigt. Du efterlades kun med en dejlig blød fornemmelse uden fedteri.

Olien har dokumenterede egenskaber, og det er den specielle sammensætning af mættede fedtsyrer, E-vitamin og phytosteroler, som gør den non-comedogen (den tilstopper ikke porerne), den trænger hurtigt ind, reducerer rødme og giver endda kollagenproduktionen et spark bagi.

Endelig en olie, som trænger hurtigt ind i huden!

 

Problemløsningstræet fyldt med lækker olie

Baobabtræet, som anvendes, vokser i det sydlige Afrika. I årtier er det ekstensivt brugt til mad, fibre, medicin og hudpleje. Træet har fået tilnavnet ”arbre a palabre”, som betyder mødestedet, hvor landsbyens ældre sad og diskuterede problemløsning. Træets problemløsende egenskaber har da også givet det tilnavnet ”det lille apotek” eller ”kemikertræet” – magien skal vi finde i frøene i træets frugter. Alverdens hudproblemer, som psoriasis, eksem, ar og andre former for ødelagt hud, kan få en væsentlig støtte fra olien, presset fra kernerne. Træets egenskaber har altså været kendt i århundreder, men den er forholdsvis ny for os europæere. Så værsgo, en gammel nyhed på nye flasker.

 

Skønhed og støtteterapi

Phytosteroler er værd at kigge lidt ekstra på, når det kommer til hudpleje. Phytosteroler er et plantestof, der minder om kolesterol og er mest kendt for sin evne til at tage pladsen fra kolesterol i mave-/tarmsystemet, så mængden af optaget kolesterol reduceres. Men phytosteroler er faktisk også en potent antioxidant, som kan medvirke til at bremse aldringen af huden ved at fremme kollagenproduktionen, øge celledelingen og hindre tab af fugt. Baobabolien fra Avivir har et højt indhold af phytosteroler, og deres gavnlige, hudplejende egenskaber underbygges af flere videnskabelige undersøgelser. Undersøgelserne viser, at netop baobaboliens høje indhold af phytosteroler forsinker hudens tab af kollagen, samtidig tilskyndes produktionen af nyt kollagen. Kollagen, som vi ved betyder fasthed og elasticitet i huden.

Baobabolien indeholder desuden mono- og polyumættede fedtsyrer, herunder linolsyre, palmitinsyre og linolensyre. Vitaminerne A, D, E og K er også at finde i olien. Vitamin A og K sammen med polyumættede fedtsyrer har en direkte virkning på fornyelsen af cellemembraner. E-vitamin og linolsyre bevarer hudens elasticitet ved at genskabe hudens fugtbalance, så rynker og fine linjer vil være mindre tydelige.

Baobaboliens høje indhold af phytosteroler forsinker hudens tab af kollagen, samtidig tilskyndes produktionen af nyt kollagen. Kollagen, som vi ved betyder fasthed og elasticitet i huden.

 

Smør dig ind i ren samvittighed

Når kvinderne går på arbejde på fabrikken, hvor virgin baobabolien produceres, er det på samme vilkår som mændene. Social ansvarlighed vægtes højt på fabrikken i Senegal, hvor olien produceres. Oftest er det mændene, som går på arbejde og forsørger familien. En konstellation, som gør kvinderne afhængige af deres mænd. På fabrikken, hvor Avivirs baobabolie produceres, er forholdene helt anderledes – her er der nemlig en overvægt af kvinder ansat. De aflønnes på samme vilkår som mændene, og pengene udbetales forud, hvilket også hører til sjældenhederne.

Tip! Brug Organic Baobab Virgin Oil som serum. Anvend derefter Avivirs natcreme med Aloe Vera, inden du går i seng, og du vågner op med en babyblød ansigtshud.

 

Kaktuskongen og baobabdronningen

Mon ikke din røde babynumse blev smurt ind i Aloe Vera fra Avivir, da du som lille lå på puslebordet … Mange af os er vokset op med Aloe Vera fra Avivir på hylden i badeværelset som en del af vores forældres nødhjælpskit, når små fingre brændte sig, eller solen var lidt for ond.

Kongen af Aloe vera, Jesper Hummelur, har sammen med hustru Susan nu døbt baobabdronningen, adopteret Baobab Virgin Olie til Avivir-familien.

Aloe vera plantens omfangsrige gavnlige effekter har vi beskrevet utallige gange i sund-forskning. En plante, hvis ry er svært at leve op til. Derfor skulle der gå 30 år, før Avivir fandt yderligere en ingrediens, som levede op til deres krav om en øjeblikkelig og vedvarende positiv oplevelse og virkning. Heller ikke fair over for baobab, at den skal være den nyankomne i en familie, som er vant til at arbejde med aloe vera. Høje forventninger!

Det nye familiemedlem synes dog at vokse med opgaven og er blevet en af tidens trendsættende ingredienser i skønhedspleje og faktisk også inden for fødevarer. Det er dog ikke en hvilken som helst baobab, men Virgin Olien, som er lukket ind i familien. Virgin olien (jomfruolien) er en koldpresset olie, og ved at anvende jomfruolie i produkterne sikres oliens gode egenskaber, og det høje indhold af E-vitamin og phytosteroler findes dermed også i slutproduktet.

Vi byder Baobab Virgin Olien velkommen med åbne arme – hvem ved, måske opnår den samme plads på badeværelseshylden som storesøsteren Aloe vera.

Tip! Olie danner jo bundfald, hvis det står for koldt, så det gør Avivir baobab også. Stil den et tørt og varmt sted. Den perfekte temperatur finder du på badeværelset – flaskerne pynter også så fint derude.

 

Som storesøster så lillesøster

Baobabolien fra Avivir er ligesom Aloe vera god til mange forskellige formål, men især din daglige hudpleje bliver lidt lækrere. Du kan bruge olien over hele kroppen. Tre forskellige produkter findes i Avivirs baobabolie-serie – en ren olie og to tilsat mandelolie, hvoraf den ene indeholder australsk citron myrtel. Den dufter himmelsk, sådan lidt citrusagtigt og er en del af den australske flora.

Er du serumtypen, kan du faktisk bruge den rene baobabolie som serum. Da huden absorberer olien hurtigt, kan du bruge din daglige hudcreme ovenpå, ligesom du plejer.

Olier fra baobabserien kan reducere strækmærker, og du kan faktisk også anvende den til håret, som styling eller som kur.

Svæver der en glorie over Avivirs baobabolier? – Det er lige før. Alle olierne er også økologiske, veganske, uden silikone, petrolatum, paraffinum, liquidum eller andre petrokemiske olier.