En pille mod parodontose ?

 

 

Risikoen for blødende tandkød og løse tænder kan mindskes, hvis du tager et tilskud af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i sund-forskning og //mig// – efterår 2014

 

Hvis dit tandkød bløder, når du børster tænder eller anvender tandtråd, skal du være på vagt. Det kan være begyndende tegn på gingivitis – eller tandkødsbetændelse – som med tiden kan udvikle sig til parodontose (de løse tænders sygdom). Grundig mundhygiejne er klart det vigtigste at sætte ind med, men der er faktisk også noget andet, du kan gøre, som har vist at have forbavsende god effekt.

 

Pille mod blødende tandkød

Tilskud af stoffet coenzym Q10, som er et naturligt stof, alle celler behøver for at fungere normalt, kan faktisk mindske blødningen og i nogle til-fælde få løse tænder til at finde rodfæste igen. Kliniske forsøg har vist, hvordan man ved at give Q10 til personer med begyndende tandkøds-betændelse kan få blødningen til at standse, og tandkødet får sin sunde lyserøde farve igen.

 

Tandlæger interesserer sig

Foreløbig er der kun få og ikke særlig omfattende undersøgelser, som dokumenterer, at Q10-behandling kan forebygge tandkødsbetændelse. Det er dog en behandlingsmulighed, som flere og flere tandlæger får øjnene op for og i en vis udstrækning anbefaler til deres patienter. Langt den største del af forskningen i Q10 er udført på hjertepatienter, da man i mange år har vidst, at stoffet har en særdeles stor effekt på kronisk hjertesvigt. Netop på dette område har den danske virksomhed Pharma Nord været i front med sit præparat Bio-Qinon Q10, der har vist sig at kunne styrke hjertefunktionen i to større undersøgelser, nemlig KiSel-10 (med Q10 og selen) samt Q-Symbio, som er udført på patienter med kronisk hjertesvigt.

 

Sammenhæng imellem tandkød og hjerte

Der er dog ikke langt fra tandkød til hjerte i klinisk forstand. Det viser sig nemlig, at de bakterier, som optræder i mundhulen i forbindelse med tandkødsbetændelse, kan vandre med blodet til hjertet og skade der også. Forskere har ligeledes påvist en betydeligt højere risiko for blodprop i hjertet hos personer, som har parodontose i forvejen.