Equisetum arvense

padderok2

 

Dansk navn: Agerpadderok
Engelsk navn: Horsetail
Tysk navn: Ackerschachtelhalm

 

Familie: Equisetaceae
Droge: Overjordiske dele

 

Beskrivelse
Primitiv karsporeplante, op til 60 cm høj. Leddelt, hul stængel med brune, og grønne sideskud. Kransstillede, sporebærende sideskud.

 

Aktive indholdsstoffer
Saponiner (equisetonin), ca. 15% siliciumsyre (kiselsyre) tilsvarende 2-3% silicium (af hvilket 10-80% er vandopløslig), flavonoider (bl.a. quercetin glykosider), fenolsyrer, alkaloider (urten har kun et meget lille indhold af nikotin og palustrin), mineraler. (1, 2) Equisetum arvenses helbredende egenskaber skyldes muligvis indholdet af kiselsyre. Men da mineralet ikke forekommer i en letoptagelig form, er det sandsynligt, at urten indeholder andre aktive stoffer. Saponinerne og flavonoiderne virker vanddrivende. Planten bør koges i op til 3 timer (med lidt sukker) for fuldt at udnytte indholdet af silicium. Succus (saft) lavet af den friske plante er også effektiv. (1)

 

Egenskaber
Sammentrækkende, blodstillende (specielt på urinvejenes slimhinder), vanddrivende, helbredende (lungevæv), fremmer leucocytose (hæver antallet af hvide blodlegemer), afgiftende. (1)

 

Indikationer

  • Urinvejene: Urininkontinens, sengevædning hos børn, prostatitis, forstørret prostata, blærebetændelse med blødning, urinrørsbetændelse3, urinvejssten. (1)
  • Blyforgiftning: Equisetum arvense kan muligvis fjerne bly fra kroppen. (1)
  • Blødninger: Indvortes eller udvortes blødninger, specielt fra lungerne, også mod TB; anvendes mod blødninger fra kroniske sår, mundhulen, næsen, tarmkanalen og skeden. (1)
  • Ødemer: Ødemer generelt, men specielt i forbindelse med klimakteriet og reumatiske sygdomme. Drogen virker generelt afgiftende og anvendes også i behandlingen af hudsygdomme.
  • Bindevæv: Heler bindevæv. (1)
  • Mavetarmkanalen: Diarré, dysenteri. (1)
  • Andre: Frostknuder, øjenbetændelse1, hjælper mod eksem, styrker hår og negle4, hvide pletter på neglene, blodmangel, svaghed, hæmmer fedtaflejring i arterierne. (5)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering. E. palustre ligner E. arvense og er giftig (indeholder større mængder palustrin). Nøje identifikation er absolut nødvendigt.

 

Dosering
Tørret droge: 1-4 g tre gange daglig. (3) Succus (1:1) i 25% alkohol: 20-80 ml ugentlig. (3) Ekstrakt (1:2) i 25%: 15-40 ml ugentlig.

 

Kombinationsforslag
Indtages ofte alene. Kan blandes med andre urter med virkning på slimhinder og bindevæv.

 

Referencer 1. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993), s. 467 2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 92 3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA, (1983),  s. 83-84 4. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 288 5. Mabey, R. Politikens Bog om Helbredende Urter, København Politikens Forlag (1991), s. 57