Snorken og søvn er nært forbundne fænomener, der i høj grad har betydning for din livskvalitet og dit helbred.
Af Marianne Palm
Snorken opstår, når luftvejene delvist blokeres under søvn, hvilket resulterer i vibrationer af blødt væv i svælget, som producerer lyde. Det kan variere fra let harmløs snorken til alvorlig snorken, det kan være et symptom på søvnapnø, en tilstand, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper og starter.
Snorken i almindelighed kan føre til dårlig søvnkvalitet og er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kognitive problemer. Behandlingsmuligheder for snorken inkluderer livsstilsændringer, brug af kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP)-maskiner, næsesprays, diverse klemmer og kirurgiske indgreb. For at forbedre søvnkvaliteten og reducere sundhedsrisici forbundet med snorken er det vigtigt at forstå de underliggende årsager og søge passende behandling, for der kan sagtens være anatomiske årsager til, at man snorker, eller fx kan have irriterede og blokerede luftveje.
En næsespray med planteekstrakter
Det danske firma Nyx-Medico Aps har udviklet en næsespray, Paxinox, som er baseret på planteekstrakter. Ekstrakterne er Centella asciatica, ingefær, chili og hyalyronsyre, som i høj grad kan støtte slimhinder og det underliggende bindevæv. Sprayen lindrer de symptomer, man får på grund af snorken, ved at stramme vævet i den bløde gane op, samtidig med at der sker en dæmpning af inflammationer i vævet. Inflammationen opstår, fordi vævet i næseregionen konstant bliver belastet ved den forkerte vejrtrækning (også kaldet snorken).
Kliniske studier udført af Nyx-Medico Aps har vist, at 60 procent af tilfældigt udvalgte snorkere havde god effekt af Paxinox-sprayen. Effekten viste sig i form af reduceret snorken, mindre produktion af sekret og øget vejrtrækning gennem næsen. Det ser ud til at være banebrydende resultater, da der tilsyneladende ikke findes produkter på det danske marked med samme effekt.
Produktet er opfundet og udviklet af en gruppe danske forskere og udviklere. Anders Permin og Jaap Boes har i mange år arbejdet med sikkerhedsvurderinger af planteekstrakter, og i samarbejde med Tom Hornshøj-Møller, som er kemiingeniør, har de opfundet og udviklet Paxinox. Paxinox kan købes på hjemmesiden www.paxinox.com.