Er du på vej ud af sindet ?

 

 

Demens betyder ’ude af sindet’, en frygtet sygdom, men er demens en lidelse, som kan forebygges med en sund livsstil med et tilskud af B12-vitaminet?

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019

 

Dine kostvaner er afgørende for alle perioder i livet, og her er din alderdom ingen undtagelse. At være rask er fundamentet for, at du oplever livskvalitet, og du har selv en afgørende indflydelse på, hvorvidt du oplever vitalitet hele livet.

 

Er appetitten nedadgående?

Jo ældre du bliver, jo mindre spiser du, sådan er det som oftest. Det kan der være flere årsager til, herunder at der sker ændringer i hormon- og nervesystemet, hvor appetitten reguleres. Mindre mad betyder også et lavere indtag af vitaminer og mineraler, hvilket er paradoksalt, da behovet ofte øges med alderen.

Med alderen ændres fordøjelsen ligeledes, og mangel på mavesyre, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og ændret tarmflora giver tilsammen en nedsat evne til at fordøje og optage maden. Manglen på B12-vitaminet er forekommende blandt omkring 15 % af den ældre befolkning. Undersøgelser blandt plejehjemsbeboere viser, at B12-vitaminmangel kan give symptomer på demens, som ofte kaldes falsk senil demens.

At mavesyren er din ven, skal du huske hele livet, men måske især, når du bliver ældre, da den er vigtig, når kroppen skal optage mineraler. Nedsat appetit er ofte et tegn på zinkmangel, men jo mindre du spiser, jo mindre zink ryger der indenbords. Er du småtspisende, kan du overveje et tilskud med zink og B-vitamin fra fx dfi, som er en kombination af alle otte B-vitaminer fremstillet med depoteffekt. Hermed kan både appetitten øges, og optagelsen af mineraler forbedres.

 

Mere end bare genetik

Alzheimers er den demenssygdom, som vi oftest hører om i medierne. Her rammes hukommelsen, sans for tid og sted og humøret, koncentrations- og kommunikationsevnen påvirkes. Genetikken for sygdommen er fokuspunktet hos de fleste forskere, men det viser sig gennem en række undersøgelser, at udvikling af tilstanden kan have ernæringsmæssig baggrund. Mange personer med Alzheimers har nemlig udbredte mangler på næringsstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Antioxidanter, som fx zink, ser ud til at kunne beskytte mod sygdommens ændringer i hjernen. Der er desuden fundet forhøjede mængder giftstoffer i obducerede Alzheimers-patienter.

Du kan altså sandsynligvis forebygge Alzheimers, hvis du sørger for at afgifte din krop. Hvilket du gør ved at spise sundt og supplere med kosttilskud som B-vitaminer, C- og E-vitaminer.

 

Har du Alzheimers i familien skal du være ekstra opmærksom på din kost.

 

B12 vitaminet fra DFIi er fri for gær, laktose og sukker.

 

For lidt mavesyre? Spis surt tilbehør til din mad som fx syltede agurker og rødbeder. Snup en bitter før måltidet, eller put citron i dit vand. Det fremmer mavesyren og dermed fordøjelsen.

 

Belastes din krop for meget?

Lever, tarm og nyrer er dine vigtigste organer, når affalds- og giftstoffer skal udskilles. Kan kroppen ikke følge med, hvis du fx indtager belastende genstande som medicin, tobak og alkohol, så sker der med tiden en ophobning i kroppen. Det er jo ikke nyt, at du skal prøve at mindske dit indtag af overstående ting. Samtidig skal du være yderst opmærksom på, at du vedligeholder din tarm og levers evne til at udskille stoffer. Undgå derfor forstoppelse, og sørg for, at din lever har de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for, at der sker en løbende afgiftning af kroppen.

 

Spis fiberrigt, grøntsager, gerne fra kålfamilien. Spis bær, nødder og kerner, og snup et tilskud med C- og E-vitamin.

 

Spis mindre, men næringsrigt

Spis mindre portioner, og spis mad af god kvalitet og med en høj næringsværdi. Du behøver ikke holde dig totalt fra giftstoffer som fx alkohol (som det jo desværre er), men udvis mådehold. Det gælder selvsagt i alle aldre. Men det skal også være sjovt at leve, og for mange vil totalt afholdenhed være forbundet med ringere livskvalitet.

Vil du sikre en skøn alderdom med vitalitet og åndsfriskhed, så find den tallerkenmodel, som passer til din krop og aktivitetsniveau. Mærk efter, om du føler sult, inden du tager anden portion.

Motionér alt, hvad du kan holde til, og gør det gerne sammen med andre. Hold hinanden op på, at I skal mødes og være aktive sammen.

 

Alkoholikere og leversyge har især ekstra brug for B12-tilskud, da vitaminet modvirker alkoholskader i leveren og aktiverer galdesyredannelsen. For at optagelsen af B12 fra tyndtarmen skal være optimal, kræves det, at tarmfloraen er i balance. Balancen forstyrres blandt andet af sukker, kaffe, alkohol og antibiotika. Tobaksrygning øger behovet for B12.

 

Vil du sikre en skøn alderdom med vitalitet og åndsfriskhed, så find den tallerkenmodel, som passer til din krop og aktivitetsniveau. Mærk efter, om du føler sult, inden du tager anden portion.

 

Plej dit sociale netværk. Meld dig fx til aftenhold eller andre tilbud til ældre.