Af Katrine Sejersen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – julen 2011
Stress er en følelse og samtidig en fysisk reaktion. Ved stress øges hormonerne i vores krop, og vi føler os hektiske, vi glemmer ting, og vi har svært ved at koncentrere os. Samtidig kan vi blandt andet opleve at få hovedpine, vi kan få hjertebanken, og vi kan opleve søvnløshed. Reaktionerne er individuelle. Stress sætter sig altså i individet. Men stress opstår ikke i individet. Det opstår i en kontekst, hvor der eksisterer relationer, normer, rammer og værdier. Mange af os er en del af en organisatorisk kontekst, når vi går på arbejde. Når stress opstår her, er der mange steder tradition for, at det er det individ, der rammes af stress, der skal behandles. Men meget ofte er individet blot symptombærer, og vi får ved denne tilgang således behandlet symptomet, men ikke problemet. Samtidig er der en risiko for, at vi gør et organisatorisk eller ledelsesmæssigt problem til noget, der skal løses på individ-niveau. Det er både urimeligt og i mange tilfælde urealistisk.
Derfor er det relevant at operere på flere niveauer, når stress skal forebygges og behandles:
Organisations-niveauet
Rammer, mål, værdier, balance, trivsel, støtter lederen
Leder-niveauet
Egen stress, klarhed, planlægning, prioritering, sparring, støtte
Afdelings/team-niveauet
Støtte, dele erfaringer, opmærksomme, blander sig, fokus på opgaven
Individ-niveauet
Egen sundhed, stol på symptomet, mål, værdier og ressourcer
Hvis du eksempelvis oplever at være i et arbejdsmiljø, hvor der mangler klare rammer, og hvor der mangler støtte, er det udfordringer, der eksisterer på det organisatoriske og det teambaserede niveau. Hvis du føler dig presset og stresset over dette, og du derfor tager disse problemstillinger på dig og forsøger at løse dem selv, forsøger du at løse udfordringer, der ikke eksisterer på det individuelle niveau. Det er en urimelig opgave, og mange gange også en urealistisk opgave, fordi konteksten, hvori problemerne opstår, ikke inddrages. Det er derfor vigtigt, at du skelner mellem niveauerne og ikke tager alle udfordringer på dine skuldre. Hvis du oplever udfordringer på andre niveauer end det individuelle, er det vigtigt, at du går til din leder, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant.
Som leder kan man med fordel vælge at samle sine medarbejdere til en workshop, hvor der bliver skabt dialog om, hvordan stress konkret kan forebygges på de forskellige niveauer. Vi er alle forskellige. Eksempelvis er det forskelligt, hvad der skal til, før vi oplever at få støtte. Dialog er afgørende for at forebygge stress, fordi dialog er kilden til, at vi forstår hinanden, og forståelse er kilden til, at vi skaber et miljø, hvor alle trives.
Selvom stress opstår i en kontekst, kan du som individ gøre meget for at sikre din egen robusthed.
Vi oplever ofte, at stress opstår, når vi ikke lever vores værdier. Vi har alle vores værdier for, hvad et godt liv er, og hvis vi ikke kan leve disse, føler vi os mast. Hvis vi er i denne følelse i længere tid, kan det udvikle sig til stress. Du kan derfor med fordel overveje sammenhængen mellem disse elementer i livet, for at gøre dig selv mere robust og mindre udsat for at føle dig mast:
Er der balance? Er der sammenhæng? Er en af boblerne meget større end de andre? Hvad er jeg i virkeligheden styret af – andres forventninger? Mine egne ønsker?
Dernæst kan du med fordel reflektere mere konkret over balancen i dit liv – balancen mellem arbejdslivet, familielivet og privatlivet:
Har boblerne de rette størrelser i relation til dine værdier og forestillinger om “det gode liv”? Eller har en af boblerne taget overhånd, uden du egentlig har lagt mærke til det? Har arbejdslivet eksempelvis tager over, så du ikke oplever at have tid nok til dit private liv? Hvis det er tilfældet, er du i en situation, hvor du ikke lever dine værdier, hvorfor der må ske en omprioritering, før du kan komme i balance.
Tegn gerne boblerne i den størrelse de har i dit liv i dag, ud fra hvor meget energi du bruger på dem. Det er ikke kun tid, men også tanker, overvejelser, bekymringer m.m.
Tegn dernæst boblerne i den størrelse, de skal have, hvis du skal leve det liv, der er optimalt for dig.
Er der lighedstegn mellem de to tegninger? Eller er der uoverensstemmelser? I så fald ved du nu, hvor du skal prioritere anderledes.