Velkommen til en dybdegående artikel om stofskiftet.
Obs! Du finder symptomer på for højt og for lavt stofskifte i bunden af artiklen.
Skjoldbruskkirtlen eller thyreoidea på latin, er en lille endokrin kirtel placeret forrest på halsen. Kirtlen har form som en sommerfugl og vejer mellem 20 og 30 gram.
Skjoldbruskkirtlen spiller en afgørende rolle i reguleringen af kroppens stofskifte ved at producere de livsvigtige stofskiftehormoner thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3).
Af Anja Lehmann Rød
Biopat/naturopath ibm med speciale i stofskiftesygdomme
Er skjoldbruskkirtlen enten underaktiv eller overaktiv, kan det have betydelige konsekvenser for kroppens sundhed og kræver ofte medicinsk behandling og god støtte fra de rette næringsstoffer.
Hvert år diagnosticeres ca. 2.500 nye tilfælde med for lavt stofskifte og ca. 5.000 nye tilfælde med for højt stofskifte i Danmark, ifølge Sundhedsstyrelsen, og der er fem gange så mange kvinder som mænd, der diagnosticeres med en stofskiftesygdom.
De hyppigste årsager til for lavt stofskifte er den kroniske, autoimmune Hashimotos Thyreoiditis, tidligere thyreoidea-kirurgi eller tidligere behandling med radioaktivt jod ved for højt stofskifte og struma.
For lavt stofskifte kan også opstå efter en graviditet, være forbigående, eller det kan opstå efter behandling med Amiodaron ved hjerterytmeforstyrrelser og Lithium ved manisk/depressiv lidelse.
For lavt stofskifte opstår hyppigst hos ældre, men rammer også yngre mennesker og er i sjældne tilfælde medfødt.
Når vi taler om for højt stofskifte, skyldes 55 pct. knudestruma, 40 pct. den kroniske, autoimmune Graves’ sygdom og fem pct. subakut thyreoiditis, som skyldes en betændelse, ofte en virusinfektion, i skjoldbruskkirtlen.
Den autoimmune Graves´ sygdom ses hyppigst hos unge, mens knudestruma ses med stigende forekomst efter 50-årsalderen.
Det komplekse samspil mellem hjernen og skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen spiller en central rolle i reguleringen af kroppens stofskifte gennem produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3).
Processen involverer flere interaktioner og er tæt reguleret af hypothalamus og hypofysen i hjernen.
Processen begynder således i hypothalamus, en del af hjernen, der fungerer som kroppens overordnede regulator. Når hypothalamus registrerer et behov for mere eller mindre skjoldbruskkirtelhormon, producerer den et hormon kaldet thyrotropin-releasing hormone (TRH) og sender signal til hypofysen om en øget eller en reduceret hormonproduktion.
Hypofysen er en hormonproducerende kirtel på størrelse med en ært, som sidder inde bag øjnene på undersiden af hjernen, lige under hypothalamus. Hypofysen reagerer på TRH ved at producere og frigive thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) i blodbanen.
TSH rejser nu gennem blodbanen og når frem til skjoldbruskkirtlen og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne.
På overfladen af skjoldbruskkirtelcellerne binder TSH sig til receptorer og aktiverer processen, der fører til produktionen af de to hovedtyper af skjoldbruskkirtelhormoner, thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3).
Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon falder, forsøger hypofysen at stimulere skjoldbruskkirtlen ved at øge dannelsen af TSH og omvendt, når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon stiger, sænker hypofysen dannelsen af TSH.
Hypofysen styrer således hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen og fungerer som en regulator for kirtlens livsvigtige funktioner.
Et stofskifte i balance er afhængigt af en række vigtige næringsstoffer
En god støtte med de rette næringsstoffer, er essentielt for at sikre skjoldbruskkirtlens rette funktion, hormonproduktion og regulering af stofskiftet.
Jod
Det vigtige jod
Jod er en essentiel bestanddel i dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonerne T3 og T4. Da kroppen ikke selv kan producere jod, skal det tilføres gennem kosten eller tages som kosttilskud.
Jod findes hovedsageligt i jodberiget bordsalt, men findes også i mindre mængder i vores drikkevand og i forskellige fødevarer som fisk, skaldyr, tang, mejeriprodukter og nogle typer af frugt og grøntsager.
I Danmark har vi generel jodmangel i drikkevandet, og dette gælder særligt i Midtylland og på Bornholm. [AR1]
Derfor blev det fra sundhedsmyndighedernes side i 1998 gjort obligatorisk at berige bordsalt og industrielt salt med jod.
Når jod er tilgængeligt i blodbanen, optages det aktivt af skjoldbruskkirtelcellerne, og for at kunne optage jod fra blodet anvender skjoldbruskkirtlen et specialiseret transportprotein kaldet NIS (natrium-iodid symporter). Dette protein tillader skjoldbruskkirtelcellerne at indfange jodmolekyler fra blodet og transportere dem ind i cellerne.
Jod og tyrosin – et vigtigt makkerpar
Samtidig producerer skjoldbruskkirtlen et glykoprotein kaldet thyroglobulin, som frigives i et kolloid, en gellignende substans inden i kirtlen.
Jod bindes til thyroglobulin, og gennem en iodiseringsproces omdannes dette kompleks til de endelige hormoner, T3 og T4.
Thyroglobulin indeholder aminosyren tyrosin, som, kombineret med jod, danner de aktive hormoner, der virker på celleniveau. Tilsammen er jod og tyrosin således vigtige komponenter i produktionen af stofskiftehormoner.
De nydannede T3- og T4-hormoner ligger lagret i kolloidet, klar til at blive frigivet i blodbanen, når kroppen har brug for dem.
Denne frigivelse sker i respons til yderligere stimulering fra TSH, og det er denne komplekse proces, som er nøglen til skjoldbruskkirtlens evne til at producere og regulere niveauerne af de vitale skjoldbruskkirtelhormoner, der påvirker så mange områder af kroppens funktioner.
Ubalancer i denne proces kan føre til behandlingskrævende skjoldbruskkirtelsygdomme.
Selen
Selen er nødvendigt for en effektiv omdannelse af T4 til aktiv T3
Selen er et helt afgørende næringsstof for omdannelsen af det mindre aktive hormon T4 til det mere biologisk aktive T3, som skal ud i kroppen og fungere på celleniveau og sikre, at kroppens mange processer fungerer.
Omdannelsen, som sker i væv som lever, tarm, nyrer og muskler, sker ved hjælp af deiodinase-enzymet, hvor selen fungerer som en helt nødvendig og afgørende co-faktor.
Selen beskytter mod oxidativt stress
Selen er ligeledes en afgørende komponent i glutathionperoxidase (GPx)-enzymer.
GPx-enzymer er antioxidantenzymer, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativt stress, som opstår på baggrund af skadelige frie radikaler, der dannes som et biprodukt af produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner i skjoldbruskkirtlen.
Mangel på selen kan således føre til nedsat aktivitet af deiodinase-enzymet, hvilket resulterer i en mindre effektiv omdannelse af T4 til T3, samt føre til manglende evne til at beskytte skjoldbruskkirtlen mod oxidativt stress.
Dette kan have afgørende indvirkning på kroppens evne til at regulere stofskiftet, og selenmangel er blevet forbundet med øget risiko for skjoldbruskkirtelsygdomme.
En tilstrækkelig mængde selen i kosten eller et supplement med selengær er derfor vigtigt for at opretholde en sund skjoldbruskkirtelfunktion og for at sikre, at kroppen har adgang til tilstrækkelige mængder af det aktive skjoldbruskkirtelhormon T3.
Gode kilder til selen er fisk, æg, skaldyr, indmad, kornprodukter, mælkeprodukter og paranødder.
Flere essentielle næringsstoffer spiller en afgørende rolle i reguleringen af stofskiftet og understøtter skjoldbruskkirtlens funktion
Ud over jod og selen er der endnu en række vigtige næringsstoffer, som spiller en afgørende rolle for en velfungerende skjoldbruskkirtelfunktion og et stofskifte i balance, og mangler af disse næringsstoffer er associeret med stofskiftesygdom og øget risiko for fejlfunktion af skjoldbruskkirtlen.
Zink
Zink er nødvendig for cellereceptorerne og immunforsvaret
Zink spiller en vigtig rolle i reguleringen af skjoldbruskkirtelhormonerne og fungerer som co-factor for de forskellige enzymer, der er involveret i omdannelsen af T4 til den mere aktive T3.
Zink har direkte interaktion med receptorerne på skjoldbruskkirtlen og dermed de proteiner, der er ansvarlige for at binde og reagere på skjoldbruskkirtelhormonerne T4 og T3.
Zink spiller også en afgørende rolle i immunsystemets funktion, og autoimmune stofskiftesygdomme kan nedbryde skjoldbruskkirtlen og dermed dens funktion. Zink kan dermed indirekte påvirke skjoldbruskkirtlens funktion gennem sin rolle i immunsystemet.
Gode kilder til zink i kosten er kød, fisk, skaldyr, hvedekim og mejeriprodukter.
D-vitamin
D-vitamin er involveret i reguleringen af immunsystemet og har også vist sig at påvirke skjoldbruskkirtlens funktion
D-vitaminreceptorer findes i forskellige væv i kroppen, herunder i skjoldbruskkirtlen.
D-vitamin har vist sig at påvirke skjoldbruskkirtlens funktion ved at interagere med receptorerne i skjoldbruskkirtelcellerne. Dette antyder, at D-vitamin kan have en direkte effekt på skjoldbruskkirtlens regulering og produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner.
D-vitamin er desuden væsentligt for at opretholde en sund og afbalanceret immunfunktion.
D-vitaminmangel er blevet associeret med autoimmune sygdomme, herunder de autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme som Hashimotos thyreoiditis og Graves’ sygdom.
Opretholdelse af en tilstrækkelig D-vitaminbalance er derfor vigtig for at støtte både immunsystemet og skjoldbruskkirtlens sundhed.
D-vitamin kan fås gennem kosten, herunder fødevarer som fede fisk og mejeriprodukter, samt gennem eksponering for sollys, hvilket stimulerer kroppens egen produktion af D-vitamin i huden.
B-vitaminer
B-vitaminer, især B6 og B12, er involveret i forskellige metaboliske processer, som har en påvirkning på stofskiftet
B6-vitaminet er involveret i et hav af processer i kroppen, som har en direkte og indirekte påvirkning på stofskiftet, herunder hæmoglobinproduktion, aminosyreomdannelse og -metabolisme, glukosemetabolisme, neurotransmitterproduktion og hormonregulering.
B12-vitaminet spiller en vigtig rolle i flere aspekter af kroppens stofskifte, herunder energiomsætning, metabolisme af kulhydrater, hæmoglobinproduktion, DNA-syntese og celledeling og nervesystemets funktion.
Kilder til B6 inkluderer kød, fisk, kylling, kartofler, bananer, nødder og bælgfrugter, og kilder til B12 fra kosten kommer primært fra animalske kilder som kød, fisk, mejeriprodukter og æg.
Jern
Jern fungerer som en vigtig komponent i flere enzymer i kroppen, herunder dem, der er involveret i stofskiftet og energiproduktionen
Jern er ikke direkte involveret i skjoldbruskkirtlens syntese af hormoner, men jern er nødvendigt for en optimal enzymaktivitet i cellerne, herunder dem i skjoldbruskkirtlen.
En tilstrækkelig mængde jern er afgørende for at opretholde en passende energiforsyning i cellerne, inklusive skjoldbruskkirtlens celler. Enzymernes rolle i energimetabolismen er vigtig, for at skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt. Hvis der er jernmangel, kan enzymaktiviteten i cellerne, herunder skjoldbruskkirtlens celler, blive påvirket, hvilket kan have indirekte konsekvenser for hormonproduktionen.
Det er vigtigt at bemærke, at jern ikke arbejder isoleret. Det interagerer med andre næringsstoffer og mineraler i kroppen, herunder selen og zink, som tilsammen er vigtige for skjoldbruskkirtlens sundhed og hormonproduktion.
Fødevarer, der er rige på jern, omfatter kød, fisk, bælgfrugter, nødder og kornprodukter.
A-vitamin
A-vitamin spiller en rolle i reguleringen af skjoldbruskkirtlens funktion og produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner
A-vitamin påvirker skjoldbruskkirtlen på cellulært niveau og er kendt for at have en direkte effekt på skjoldbruskkirtlens celler og deres evne til at producere og frigive skjoldbruskkirtelhormoner, som er afgørende for opretholdelse af en sund skjoldbruskkirtelfunktion.
A-vitamin kan også spille en rolle i reguleringen af det thyroidea-stimulerende hormon (TSH), som produceres af hypofysen i hjernen og styrer aktiviteten i skjoldbruskkirtlen.
Gode kilder til A-vitamin i kosten er lever, søde kartofler, gulerødder og mørkegrønne bladgrøntsager.
Omega-3
Omega-3-fedtsyrer, især fra fiskeolie, har vist sig at have gavnlig indflydelse på skjoldbruskkirtelfunktionen
Omega-3-fedtsyrer, såsom EPA og DHA, er essentielle for optimal skjoldbruskkirtelfunktion.
Omega-3-fedtsyrer er involveret i opretholdelsen af cellemembranerne og kan påvirke cellereceptorenes følsomhed over for skjoldbruskkirtelhormoner og dermed bidrage til en mere effektiv regulering af stofskiftet.
Omega-3-fedtsyrer har også vist sig at påvirke immunsystemet positivt ved at regulere immunresponsen og mindske produktionen af inflammatoriske forbindelser. Dette kan være særlig relevant for personer med autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
Fiskeolie, især fra fed fisk som laks, makrel og sardiner, er gode kilder til omega-3-fedtsyrer.
Andre kilder inkluderer hørfrø og chiafrø.
Det er vigtigt at opretholde en balance mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer i kosten. Mens omega-3-fedtsyrer har antiinflammatoriske egenskaber, kan overdreven indtagelse af omega-6-fedtsyrer, der findes i nogle vegetabilske olier, have proinflammatoriske virkninger. En afbalanceret kost er derfor afgørende.
Stofskiftehormonerne påvirker mange processer i kroppen
Dysfunktioner i skjoldbruskkirtlen, der fører til for høje eller for lave niveauer af stofskiftehormoner, kan have betydelige konsekvenser for alle disse processer og resultere i en række sundhedsproblemer.
Basalstofskiftet
Stofskiftehormoner regulerer basalstofskiftet, BMR, hvilket er den energi, kroppen forbrænder i hvile for at opretholde grundlæggende fysiologiske funktioner som vejrtrækning, fordøjelse og opretholdelse af kropstemperaturen.
En øget produktion af stofskiftehormoner kan øge stofskiftehastigheden, hvilket betyder, at kroppen forbrænder flere kalorier selv i hvile, hvilket har indflydelse på vægtregulering og energiforbrug.
Nedbrydningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater
Stofskiftehormoner påvirker omsætningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater i kroppen og kan påvirke nedbrydning af disse makronæringsstoffer og regulere frigivelsen af energi.
Proteiner er afgørende for opbygning og reparation af væv, og stofskiftehormonerne kan regulere hastigheden, hvormed celler syntetiserer og nedbryder proteiner. Dette påvirker også muskelmasse, vævssundhed og andre vitale funktioner.
Stofskiftehormoner har ligeledes en betydelig indflydelse på nedbrydningen af fedtstoffer i kroppen. De øger hastigheden, hvormed fedtsyrer frigives fra fedtvæv og transporteres til celler, hvor de kan bruges som energikilde. Dette bidrager til reguleringen af kroppens fedtstofskifte og kan påvirke vægtkontrol.
Stofskiftehormoner regulerer også omsætningen af kulhydrater ved at påvirke glukosemetabolismen. De stimulerer optagelsen af glukose fra blodet til cellerne og øger samtidig nedbrydningen af glykogen (lagret glukose) for at frigive energi. Denne proces er afgørende for at opretholde blodsukkerniveauer og levere brændstof til cellerne.
Ved at påvirke nedbrydningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater spiller stofskiftehormoner en central rolle i reguleringen af energifrigivelse i kroppen. Den frigjorte energi bruges til at opretholde basale metaboliske funktioner, fysisk aktivitet og andre processer, der kræver energi.
Vækst og udvikling
Stofskiftehormoner spiller en afgørende rolle i reguleringen af cellevækst.
Under vækstperioder, såsom barndommen og teenageårene, er der behov for øget cellevækst for at understøtte udviklingen af organer, væv og knogler. Stofskiftehormoner stimulerer denne cellevækst og er dermed vitale for en sund vækst og udvikling.
Stofskiftehormoner påvirker også knoglevækst, hvilket er kritisk for opbygningen af et stærkt skelet. De stimulerer knoglecelleaktivitet, herunder osteoblasternes funktion, som er ansvarlige for at danne nyt knoglevæv. Dette bidrager til at sikre, at knogler vokser korrekt og opretholder tilstrækkelig styrke.
Stofskiftehormoner spiller en nøglerolle i udviklingen af nervesystemet. De påvirker dannelsen af nerveceller og understøtter opbygningen af neurale forbindelser. Dette er afgørende for udviklingen af hjernen og nervesystemet som helhed. Stofskiftehormoner er især vigtige under graviditet, hvor de støtter udviklingen af fosterets nervesystem.
Mens stofskiftehormoner er kritiske for vækst og udvikling i barndommen, fortsætter deres betydning gennem hele livet. De er involveret i opretholdelsen af væv og organer og spiller en rolle i reguleringen af stofskiftet og energimetabolismen igennem hele voksenlivet.
Kredsløbssystemet
Stofskiftehormoner, især triiodothyronin (T3), har en direkte virkning på hjertemuskulaturen. De øger hjertefrekvensen, hvilket refererer til antallet af hjerteslag pr. minut. Denne øgede hjertefrekvens bidrager til en mere effektiv cirkulation af blod gennem kroppen.
En passende hjertefrekvens er afgørende for at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til organer og væv.
Ud over at påvirke hjertefrekvensen har stofskiftehormoner også en effekt på hjertets kontraktionsstyrke. De øger styrken af hjertets sammentrækninger, hvilket resulterer i en mere effektiv pumpefunktion. Dette er vigtigt for at sikre, at tilstrækkelige mængder blod pumpes ud i kredsløbssystemet under hvert hjerteslag.
Stofskiftehormonernes påvirkning af hjertefrekvensen og kontraktionsstyrken har betydelig indflydelse på kredsløbssystemet. Den øgede hjertefrekvens og styrkede hjertekontraktioner resulterer i en mere effektiv blodcirkulation. Dette sikrer, at ilt og næringsstoffer transporteres effektivt til celler i hele kroppen, og affaldsprodukter fjernes.
Øget hjertefrekvens og styrket hjerteaktivitet har en direkte indflydelse på blodtrykket. En stigning i hjertefrekvens og kontraktionsstyrke fører ofte til en stigning i blodtrykket. Dette er normalt og nødvendigt for at sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning i kroppen.
Temperaturregulering
Hypothalamus i hjernen spiller en central rolle i reguleringen af kropstemperaturen. Stofskiftehormoner påvirker hypothalamus og kan indirekte påvirke kroppens temperaturregulerende mekanismer.
Nervesystemet
Stofskiftehormoner spiller en afgørende rolle i reguleringen af nerveaktivitet, da de er involveret i processer, der påvirker dannelse, vækst og funktion af nerveceller i det centrale nervesystem samt effektiviteten af nerveimpulsledning.
Stofskiftehormoner påvirker syntesen af neurotransmittere, kemiske stoffer, der transmitterer signaler mellem neuroner. En af disse neurotransmittere er serotonin, der er kendt for at have indflydelse på humør og følelsesmæssig stabilitet. Ændringer i stofskiftehormonernes niveau kan påvirke neurotransmitterbalancen og dermed have indvirkning på humør og mentalt velvære.
Mental skarphed og kognition
Stofskiftehormoner spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af mental skarphed og kognitive funktioner. Dette inkluderer evner som koncentration, hukommelse og problemløsning. En ubalance i stofskiftehormoner kan resultere i kognitive udfordringer, såsom hukommelsesproblemer eller nedsat koncentrationsevne.
Hormonsystemet
Stofskiftehormoner er en del af den komplekse regulering af hypothalamus-hypofyse-aksen, som er afgørende for hormonbalancen i kroppen. Denne akse er også involveret i reguleringen af stressrespons og kan påvirke hjernens reaktion på stress.
Stofskiftehormoner har en indflydelse på den hormonelle regulering af kvindens menstruationscyklus. Hormonelle forandringer i løbet af menstruationscyklussen styres af en kompleks interaktion mellem forskellige hormoner, herunder skjoldbruskkirtelhormoner. Enhver ubalance i skjoldbruskkirtelhormonerne kan påvirke regelmæssigheden og funktionen af menstruationscyklussen.
Stofskiftehormoner påvirker også æggestokkenes funktion og modningen af ægceller. Kvindens evne til at producere sunde æg og gennemgå en regelmæssig ægløsning er afgørende for reproduktiv sundhed. Skjoldbruskkirtelhormoner spiller en rolle i denne proces ved at påvirke ægcellemodning og frigivelsen af et modent æg under ægløsning.
Under graviditet er det også vigtigt at opretholde en passende balance af skjoldbruskkirtelhormoner. Disse hormoner er afgørende for fosterets vækst og udvikling. En ubalance i skjoldbruskkirtelhormoner under graviditet kan påvirke fosterets sundhed og udvikling.
Hos mænd spiller stofskiftehormoner også en rolle i reproduktionssystemet. De påvirker produktionen af sædceller og hormoner, der er involveret i den reproduktive funktion. En ubalance i skjoldbruskkirtelhormoner kan påvirke sædkvalitet og fertilitet hos mænd.
Symptomer på for højt og for lavt stofskifte
Når skjoldbruskkirtlen producerer for få eller for mange stofskiftehormoner, kan det vise sig som en bred vifte af symptomer, hvor sværhedsgraden varierer fra person til person.
Læs her om nogle af de mest almindelige symptomer.
For lavt stofskifte
- Træthed: En følelse af konstant træthed, selv efter en god nats søvn, er et hyppigt symptom.
- Vægtøgning: Nedsat stofskifte kan resultere i øget vægt, selvom der ikke er ændringer i kost eller aktivitetsniveau.
- Kuldegysninger: Personer med lavt stofskifte kan føle sig kolde, især på hænder og fødder, selv i varmt vejr.
- Tør hud og hår: Hud og hår kan blive tørt og sprødt, og der kan være hårtab.
- Forstoppelse: Nedsat stofskifte kan påvirke tarmperistaltikken og føre til forstoppelse.
- Muskel- og ledsmerter: Personer med lavt stofskifte kan opleve muskel- og ledsmerter, som kan være ledsaget af stivhed.
- Nedsat hjertefrekvens: Lavt stofskifte kan føre til en langsommere hjertefrekvens, kaldet bradykardi.
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer: Nedsat koncentrationsevne, hukommelsesproblemer og nedsat mentalt fokus kan være symptomer på lavt stofskifte.
- Ødemer: Ansigt, hænder, fødder og ankler kan hæve på grund af væskeophobning.
- Menstruationsforstyrrelser: Kvinder kan opleve uregelmæssige menstruationscyklusser eller kraftigere blødning.
- Depression: Nedsat stofskifte kan påvirke humøret og føre til symptomer på depression.
- Hæshed: For lavt stofskifte kan også påvirke stemmebåndene og føre til hæshed.
For højt stofskifte
- Vægttab: Trods en øget appetit kan personer med for højt stofskifte opleve uforklarligt vægttab.
- Øget appetit: Nogle mennesker med for højt stofskifte kan have en øget appetit og føle, at det er svært at stille sulten.
- Øget hjertefrekvens: En hyppig og/eller uregelmæssig hjertefrekvens (hjertebanken) er et almindeligt symptom på for højt stofskifte.
- Nervøsitet og angst: Hyperaktivitet af skjoldbruskkirtlen kan føre til en øget følelse af nervøsitet og angst.
- Svedeture og varmefølelse: Øget stofskifte kan føre til en stigning i kropsvarme og svedtendens.
- Uro og rastløshed: En følelse af rastløshed og uro, både fysisk og mentalt er almindelige symptomer på for højt stofskifte.
- Træthed: For højt stofskifte kan også forårsage træthed, da alle kroppens processer er på overarbejde.
- Søvnproblemer: Svært ved at falde i søvn eller dårlig søvnkvalitet kan være symptomer.
- Hæshed og øget talehastighed: Øget aktivitet af skjoldbruskkirtlen kan påvirke stemmebåndene og føre til hæshed og hurtigere tale.
- Øget afføring og diarré: Hyppigere afføring og diarré kan forekomme på grund af øget tarmperistaltik.
- Øjenproblemer: Personer med den autoimmune Graves’ sygdom kan opleve øjenproblemer som udstående øjne og øjenirritation.
- Muskelsvaghed: For højt stofskifte kan resultere i muskelsvaghed og tab af muskelmasse.
Firmaet Porsano har valgt at specialisere sig i stofskiftets udfordringer, og der kan du tage et kig på deres produkt, Hormon Balance, som har et afstemt indhold af de vigtige næringsstoffer og dermed bidrager til et stofskifte i balance. Kig på www.porsano.dk
