Når Fødevarestyrelsen mener, at 40 mikrogram er nok af et givent stof, og man alligevel kan købe fx biotin med 6000 mcg, hvordan hænger det så sammen?
Af Marianne Palm
Lad os få nogle begreber på plads for alle os, der gerne vil leve så sundt som muligt.
Når fødevarestyrelsen fastsætter, hvad de anbefaler af dagligt indtag af vitaminer og mineraler, gør de det på baggrund af udvalgte forskningsartikler, som bl.a. er vurderet af NNR, hvor en flok fageksperter fra Norden og Baltikum siden 1980 har vurderet mængden af vitaminer og mineraler i vores fødevarer, kigget på, hvad vi spiser i de respektive lande, og derudfra kan de enkelte lande formulere nogle kostråd. Det er også her, samt på Fødevarestyrelsens egen hjemmeside, at man kan se de officielle anbefalinger. De har i 2023 udsendt den seneste rapport, hvor man også har set på bæredygtighed og sammenhængen mellem det, vi spiser, og hvordan vi også kan bevare planeten så grøn som muligt.
De officielle anbefalinger kan du læse mere om på deres hjemmesider og hånden på hjertet: Langt de fleste sunde mennesker ville forblive sunde gennem livet, hvis de rent faktisk:
- Overholder kostrådene og især undgår det, vi godt ved er skadeligt, fx alkohol, sukker og visse typer af skadeligt fedt (transfedtsyrer og branket mad fra grill og pander)
- Ikke kommer ud for særlige hændelser som fx genetisk betingede sygdomme, ulykker, stress eller belastninger fra det omgivende miljø, bl.a. forurening, familiekriser, økonomiske belastninger osv.
Findes der et menneske, som kan komme uden om samtlige af disse faktorer?
Nej, siger vi som komplementære behandlere og her på redaktionen.
Det er ikke kun børn, gravide og ældre, der har brug for ekstra fokus på næringsstofferne, som der mest af alt tages hensyn til i anbefalingerne.
Det er alle, der lever et liv!
Det tager man ikke nødvendigvis højde for i Fødevarestyrelsens anbefalinger, som ofte er nødt til at skrive i mere generelle termer, og derfor har vi som behandlere arbejdet med følgende begreber i utallige år for at tilgodese de reelle behov.
Forebyggende, optimal, vedligeholdende og terapeutisk tilgang
Forebyggende – vores mad indeholder ikke altid nok eller de rette næringsstoffer, derfor skal der mere til. Det anerkender Fødevarestyrelsen for udsatte grupper, og også for fx D-vitamin, men ellers er vi alle i kategorien “forebyggende”, da man ikke bruger kosttilskud til at behandle eller i terapeutisk øjemed.
Kosttilskud er som princip skabt til at vedligeholde en ellers sund krop eller delkomponenter af kroppen. De er derfor nødvendigvis ikke skabt til at fylde et tomt bæger op.
Optimalt – et sundere sted for sunde folk at opholde sig
Langt de fleste mennesker bør vende blikket mod de mange studier, ikke kun dem, man finder i de nordiske anbefalinger, men også forskning fra især Europa. Forskningen vidner om, at der er opstået mangel på næringsstoffer “all over the place”, i takt med at vi udpiner jorden. Men ligesom med D-vitamin, som er svært at få nok af i Danmark, er der fx heller ikke selen nok i vores jord. Det kan gå ud over immunforsvar og fx skjoldbruskkirtlen – for blot at nævne to problemstillinger.
Alle os, der er sunde, burde sørge for et optimalt tilskud af næringsstoffer i vores hverdag, og det er allerede her, at vi er nødt til at kigge hen mod nogle gode og indimellem stærkere kosttilskud for at få nok til at danne en basis for kroppens udfordringer gennem livet.
Men vores behov ændrer sig også, i takt med at vi vokser op, bliver udfordret gennem et voksenliv og et behov for at blive 107 år uden for mange skavanker. At leve optimalt er ikke at gøre det samme hele livet, det er at vide, hvad der kan være eller blive behov for. Nogle af de faktorer anerkender Fødevarestyrelsen fx ved at anbefale calcium og D-vitamin til mennesker over 70 år, mens behandlere gerne vil have et bredere fokus på alle vitaminer og mineraler.
Vedligeholdelse
At vedligeholde en sund krop kræver altså et kig på behovet gennem livet, og det er saftsuseme meget individuelt, da det jo er meget forskelligt, hvad vi bliver udsat for, eller vi lader os udsætte for, gennem tiden. Nogle sidder for meget ned, og får ikke opbygget et godt forhold til sit knoglesystem og muskler. Andre moser rundt i miljøgifte som asfaltarbejder, og de to yderpunkter kræver særlig fokus på optimal levevis, og at vi vedligeholder vores organer så godt som muligt, så de på bedst mulige måde bliver beskyttet mod ekstra hårde belastninger.
Det kræver indimellem terapeutiske tiltag.
Terapeutiske doseringer
Nu når vi ned til fx de 6000 mcg biotin. Biotin er brugt her som et eksempel på en terapeutisk dosering, det kunne være rigtig mange andre næringsstoffer.
For i perioder i vores liv er der simpelthen brug for, at vi går helt op ad næringsstigen og plukker viden fra den forskning, der fortæller, at et givent næringsstof sagtens kan anvendes i to – tre – fem måneder – eller måske i et år i en højere dosis end en forebyggende dosis, så man igen kan få styr på sine celler, organer, organsystemer og hele samarbejdet mellem krop og sind. Det gælder fx for biotin, som terapeutisk virker både på at få skabt stærkere hårstrå, men også på at bidrage til nervesystemets funktion.
Derfor kan man, og især når det gælder gruppen af B-vitaminer, tage en noget højere dosis, end vi ellers får at vide af Fødevarestyrelsen – og det er helt i orden, siger både ministerier, forskningen og erfaringerne. For B-vitaminerne er vandopløselige, og et overskud vil lande i toiletter, når vi lader vandet.
- Biotin bidrager til et normalt energistofskifte
- Biotin bidrager til nervesystemets normale funktion
- Biotin bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
- Biotin bidrager til en normal psykologisk funktion
- Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår
- Biotin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
- Biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud
Som forbruger bør du ikke selv jonglere med terapeutiske doseringer af vitaminer og mineraler; du bør opsøge nogle sundhedsfaglige personer, fx biopater, naturopather og ernæringsterapeuter. Din læge vil også kunne måle visse næringsstoffer i blodet, men hvad der cirkulerer i blodet, er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad der findes ude i de celler, der har brug for et givent næringsstof.
Tilbage til biotin: Det er helt tilladt – og nødvendigt – at bruge fx DFI’s veganske biotin på 6000 mcg, hvis du gennem uger og måneder måske fx på dit hår eller slimhinder kan se, at der er brug for ekstra støtte til at vedligeholde en eller flere områder, som biotin forskningsmæssigt har betydning for.
