Få styr på dit collagen, hvis du har slidgigt
December 4, 2018

 

 

Slidgigt er noget, der rammer næsten alle mennesker, der har en dåbsattest, som er ved at gulne i kanterne. Collagen kan heldigvis tilføres. Læs om forskningen lige her.

 

Af Torunn Laksafoss
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

 

Selve gigten er kendetegnet ved, at brusken begynder at blive tynd og nogle steder helt fraværende. Den tynde eller manglende brusk vil irritere leddet og med tiden også den ledkapsel, der omgiver leddet. Selve leddet kan som resultat blive fortykket, og der kan blive dannet mere væske inden i ledhulen. Hos nogle giver udviklingen svære gener, hos andre kan det knap nok mærkes.

For gruppen, hvor det kan mærkes, vil det ud over leddet også dreje sig om de ledbånd og sener, som er med til at stabilisere leddet. Disse kan ligesom leddet svækkes med alderen, men svækkelsen kan forstærkes af, at slidgigten er smertefuld. Smerter i fx et knæ vil alt andet end lige medføre, at man vil beskytte knæet. Beskyttelsen er som regel mere ro, hvilket i sidste ende betyder, at knæet bliver brugt mindre – dette svækker med tiden både muskler og ledbånd, hvorefter irritation bliver endnu værre.

 

Du kan sænke udviklingen af slitagen

For mange er det en konsekvens, som accepteres, fordi man nu er kommet ”op i den alder”, men faktisk er det muligt at gøre noget aktivt for at modvirke selve udviklingen. Brusken, som slides af, sener samt vedhæftninger er nemlig levende væv, hvor det er muligt at supplere med de næringsstoffer, som er nødvendige for at kunne vedligeholde brusken som aktivt væv. 

Forklaringen på, hvorfor vi ser dette aldersrelaterede henfald, skyldes nedsat dannelse af collagen. Det protein, som vi har mest af i kroppen. Det indgår i vores knogler, brusk, sener, ledbånd, hud og ikke mindst vores bindevæv. Vi har brug for collagenet, da det er en stor del af det mellemrum, som cellerne opbygger, og som giver vævet dets struktur, men allerede fra vi er 25 år gamle, begynder vi at danne mindre, og vores væv bliver ustabilt. Især er det tydeligt, når vi ser os i spejlet og får øje på de første rynker. Rynker, der er et udtryk for, at huden har mistet sin spændstighed, da mængden af collagen er aftagende. 

Denne negative udvikling kan godt forhindres og til dels også vendes. Fordelen ved at gå aktivt ind i en løsning kunne også være, at mange af de ledsmerter, som kan opleves, vil forsvinde med tiden, og ledmobiliteten øges. Øget ledmobilitet giver mulighed for øgede bevægelser, der igen stimulerer chondrocytterne til at indbygge mere collagen i brusken. 

Det ser ud til, at ved at bruge hydrolyseret collagen er det muligt at spise sig til råstofferne, samt at disse bliver effektivt optaget inden i kroppen og er med til at genopbygge de lange solide collagenfibre, der skal bruges i både brusk, ledbånd og sener. 

 

Forsøg på mennesker med slidgigt i knæet

I en undersøgelse af, om hydrolyseret collagen rent faktisk kan hjælpe i praksis, blev der udført et forsøg med 250 mennesker, der alle havde knæsmerter som følge af slidgigt. Deltagerne blev delt ind i to grupper, hvor de enten fik placebo eller 10 gram hydrolyseret collagen dagligt i seks måneder.

Der blev taget hensyn til, at en kost med meget animalsk protein har indflydelse på det samlede indtag af collagen ved at dele de to grupper op igen efter, hvorvidt de ugentligt indtog mere eller mindre end godt 1,5 kilo af animalsk protein. Efter inddeling af grupperne blev deltageren bedt om at tage hjem og ikke ændre på andet, end at de nu skulle supplere deres daglige kost med de 10 gram hydrolyseret collagen de næste seks måneder.

Ved forsøgets afslutning viste resultaterne en tydelig forskel på grupperne. Placebogruppen havde en god forbedring svarende til, hvad der kunne findes i mange lignende forsøg, men det endnu mere positive var, at den undergruppe, som ikke indtog så meget protein til daglig, havde en signifikant forbedring af smerter i knæet, og at leddet var blevet mere mobilt. Ved nærmere undersøgelse af gruppen var det klart de personer med de mest omfattende gener, som havde haft størst gavn af tilskuddet. 

 

Også til den unge sportsudøver

I andre undersøgelser har man set nærmere på en tilsvarende dosis hydrolyseret collagen, men denne gang til yngre elitesportsudøvere. Her viste resultaterne ved skanning af bruskvævet i skulderbladene og knæleddene, at brusken var blevet fortykket med 14 % hos gruppen, som fik de 10 gram hydrolyseret collagen i seks måneder sammenlignet med placebogruppen.

Dvs. at man ikke behøver at være ældre for at få gavn af hydrolyseret collagen, svære ledbelastninger kan også forebygges hos de yngre.

 

Hvad er hydrolyseret collagen?

Collagen er et forholdsvis stort protein og vil derfor blive nedbrudt af vores fordøjelse, inden vi kan optage det over tarmmembranen. For at hjælpe processen godt på vej, og ikke mindst optimere selve optagelsen, bliver det animalske collagen spaltet af enzymer, hvilket kaldes en hydrolysering. Efter enzymspaltningen er collagenet nedbrudt til små stumper som vores fordøjelse med lethed kan færdignedbryde og optage ind i kroppen.

Hydrolysen har desuden den fordel, at efter optag i kroppen kan collagenet indgå i dannelsen af flere typer collagen, alt efter hvilket behov kroppen har på det givne tidspunkt. Faktisk har et studie af liggesår hos ældre vist, at sårhelingen blev næsten fordoblet, når der hen over otte uger blev givet den samme dosis collagen som ved de øvrige forsøg, nemlig 10 gram i seks måneder. Resultatet indikerer således, at hydrolyseret collagen bliver brugt der, hvor der er størst behov. 

 

Krav om optagelighed samt biotilgængelighed

For at være helt sikker på, at produktet både kan optages og give den ønskede effekt, blev det undersøgt, om de hydrolyserede aminosyrer kan passere tarmmembranen og derefter genfindes inden i kroppen. Til forsøget blev der fremstillet radioaktivtmærket collagen, som efterfølgende blev hydrolyseret (HC*).

Som kontrol blev valgt aminosyren prolin, der kun findes i collagenproteinet. Dvs. det vil ikke være en aminosyre, der findes frit i blodbanen, og et eventuelt fund i blodbanen vil være et udtryk for optagelsen over tarmmembranen. Den frie prolin blev radioaktivtmærket og blandet med HC (prolin*+HC). På den måde er det muligt at måle, om det er HC, der optages og bruges i kroppen, eller om det alene er prolin, som finder vejen helt ind til brusken.

De to produkter blev givet hver især til grupper af mus, og efterfølgende blev der undersøgt for mængden i blodet og i brusken.

Resultaterne var gode og viste, at både prolin*+HC og HC* havde en høj optagelighed. De to grupper havde ens mængde af collagen i blodet og blev fjernet igen lige hurtigt. Rigtig interessant blev det ved måling af ændringen i brusken. Her viste resultatet fra gruppen fodret med HC* en mere end dobbelt så høj mængde end ved de mus, som havde fået prolin*+HC. For begge grupper viste resultaterne, at indbygningen i brusken var blivende og ikke bare forsvandt efter nogle timer.

 

Faktaboks

Ønsker du at bruge det produkt, som ovenstående forskning er baseret på, vil jeg anbefale Colpropur. Optageligheden er helt oppe på 95 %, hvilket giver et godt grundlag for det forebyggende arbejde.

Colpropur forhandles i Danmark af Maxipharma, Højbjerg.

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: