Får du jern nok?

jern

 

Sandsynligvis ikke. Undersøgelser tyder på, at ni ud af ti kvinder får for lidt af det ellers velkendte mineral. Føler du dig træt og er bleg om næbbet og lidt for lys i de ellers røde blodkar ved underkanten af øjet, har du måske jernmangel. Og det kan hverken rouge på kinderne eller timer i solariet rette op på. Hvad kan være tegn på underskud af jern? Hvordan kan det afhjælpes? Og hvorfor er det især kvinder, der oplever problemet?

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – vinter 2012

 

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktioner, kan man også bedre forstå, hvorfor det er så vigtigt, at være velforsynet med jern. Ud over den kendte betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten har jern betydning for vores evne til at tænke, huske og lære – de såkaldt kognitive evner. Jern er vigtig for immunsystemets virkning og for at producere energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove.

 

Jern er et essentielt stof
Vi har brug for jern. Vi får det meste fra vores kost, men alligevel er mangel på jernudbredt over hele verden – af forskellige grunde. I vores del af verden er det især unge i voksealderen og kvinder i den fødedygtigealder – ca. 15-50 år – der får for lidt.

De unge skal producere mange nye celler, som har brug for jern, men kvinder mister jern ved menstruationen. Undersøgelser* har desuden vist, at op til 9 ud af 10 kvinder ikke får nok jern gennem kosten, og derfor har de fleste brug for et tilskud.

 

De røde blodlegemer er livsvigtige

De transporterer ilt fra lungerne ud i kroppen og optager på tilbagevejen den kuldioxid, der skal udåndes. Det er hårdt arbejde, så levetiden er ca. fire måneder, så tager nye røde blodlegemer over. Hvis de skal dannes, kræves der jern – og jern nok – ellers falder antallet af nye, røde blodlegemer, og så bliver vi trætte.

 

Hvordan udnytter vi bedst jern i kosten og som tilskud?

Kød og fisk er de bedste kilder til jern, mens meget af det jern, der er i andre fødevarer, ikke optages så godt. C-vitamin, juice og andre svagt syrlige fødevarer fremmer optagelsen af jern. Hvis man tager tilskud, kan det anbefales at tage et flydende jerntilskud og at indtage det mellem måltiderne. Her kan optageligheden være op til 50 % bedre end ved indtagelse sammen med mad.

Forklaringen er, at nogle dele af føden, fx mælk, kan binde sig til jern og danne uopløselige stoffer, der ikke optages.

* I henhold til Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004

 

Undgå jernunderskud

  • Spis C-vitaminrige frugter og grøntsager:
    Rosenkål, kål, kartofler, paprika og appelsinjuice
  • Kød, fisk og fjerkræ fremmer optagelsen af jern
  •  Chokolade, rødvin og valnødder hæmmer optagelsen af jern
  •  Tag et letoptageligt jerntilskud fx Floradix Krauterblut
  •  Undgå kaffe, te og mælkeprodukter 30 minutter før eller efter indtagelse af jerntilskud eller jernholdige måltider.

 

Tæt på naturen

Producenten – Salus Haus – har siden 1916 specialiseret sig i at indsamle og forarbejde urter så tæt på naturen som muligt. For at skåne de vildtlevende planter er der etableret dyrkning af en lang række planter bl.a. i Chile i Sydamerika.

Under fremstillingen af produkterne bruges kun hjælpestoffer af naturlig oprindelse, og produkterne indeholder ikke alkohol eller konserveringsmidler – de er pasteuriserede – ingen kunstig farve, nødder eller laktose, som nogle ikke tåler. Produkterne er egnet til vegetarer.

 

Mangler du jern? Test dig selv

Jo flere du svarer ja til, desto større risiko for jernunderskud.

  • Er du kvinde mellem 15 og 50 år?
  • Er du bleg (mere end normalt)?
  • Bliver du let forpustet?
  • Dyrker du intensiv sport?
  • Er du ofte svimmel?
  • Er du vegetar (eller næsten)?
  • Har du svært ved at koncentrere dig?
  • Er du ofte træt og mat?
  • Er du ofte på slankekur?

 

Obs: Vedvarende eller forværrede symptomer kan være tegn på sygdom. Denne test kan ikke erstatte lægekontakt.

 

Et unikt jerntilskud

Floradix Kräuterblut er en urtejern-eliksir, som gennem årtier har været blandt de mest anvendte jerntilskud i Danmark – både for kvinder i almindelighed – men især gravide.

Årsagen skal findes i den unikke sammensætning med frugtjuicer, der fremmer optagelsen, urter der virker mildt på maven og indholdet af organisk bundet jern i letoptagelig flydende form. Den søde, behagelige smag kommer udelukkende fra den naturlige sødme i ingredienserne – bl.a. blomsterfrugter og bær.