Farlig tarmbakterie lammer cellernes energifabrikker

 

 

Men forskning har vist, at det vitaminlignende stof coenzym Q10 kan hjælpe på nogle af de symptomer, der følger i kølvandet på de defekte celler.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

Alle kender det kaos, der opstår, når der er strømafbrydelse. Akkurat på samme måde er det, når den potentielt farlige tarmbakterie Helicobacter pylori (eller bare H. pylori) går til angreb på menneskets fordøjelsessystem. Bakterien, som er kendt for at kunne forårsage inflammation i maveslimhinden samt føre til mavesår og i værste fald mavekræft, kæmper effektivt mod kroppens immunforsvar ved på snedig vis at slukke for energiproduktionen i de celler i maveslimhinden, som under normale omstændigheder danner en slags beskyttende barriere mod infektion.

 

”Slukker motoren”

Når cellerne ikke kan fungere, som de er designet til, har bakterien frit spil. Den nye opdagelse af H. pyloris evne til at ”slukke for motoren” i disse celler er netop offentliggjort i tidsskriftet Cell Microbe & Host og giver videnskaben et vigtigt indblik i, hvordan bakterien virker.

 

Coenzym Q10 danner energi

Alle cellers energiomsætning foregår i nogle bittesmå legemer, som hedder mitokondrier. Ved hjælp af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 omdanner disse mikroskopiske kraftværker fedt, kulhydrat og protein til ATP (adenosintrifosfat). ATP er et molekyle, der lagrer energi til fremtidig brug.

 

Kan anvendes som behandling

Det ville derfor være logisk at antage, at coenzym Q10 har en mulig rolle i forbindelse med H. pylori-angreb, og det viser sig faktisk også at være tilfældet. Allerede i 2015 offentliggjorde forskere en undersøgelse, hvor de havde delt en gruppe patienter med H. pylori-infektion i to grupper: en interventionsgruppe og en placebogruppe. Placebogruppen fik standardbehandling med medicin, mens interventionsgruppen fik samme medicinske behandling kombineret med coenzym Q10.

 

Mindre inflammation og oxidativ stress

I gruppen, der fik kapsler med coenzym Q10, observerede forskerne markant mindre inflammation og oxidativ stress i maveslimhinden, hvilket viser, at stoffet har haft en gunstig indvirkning. Ud over at være et nøglestof i cellernes energiproduktion er coenzym Q10 også en kraftig antioxidant, som netop kan bekæmpe de skadelige frie radikaler, der forårsager oxidativ stress.

 

Hvad er coenzym Q10?

Stoffet coenzym Q10, som vi mennesker er afhængige af for at kunne overleve, har været genstand for stor videnskabelig interesse. Det findes i små mængder i føden, men hovedparten danner vi selv i kroppen. Den evne aftager med alderen og som følge af sygdom. Der er lavet spændende forskning med coenzym Q10. Et forsøg fra 2014 viste, at stoffet kunne reducere dødeligheden med 43 % hos patienter med kronisk hjertesvigt. Et andet forsøg fra 2013 viste, at coenzym Q10 givet i kombination med selen sænkede risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 54 % blandt raske, ældre mennesker. I begge forsøg anvendte forskerne det danske præparat Bio-Qinon Q10 fra Pharma Nord.