Fedtsyrer fra fisk beskytter mod Alzheimers syge

Fiskeolielunger

 

DHA, som er en af de to livsvigtige omega-3-fedtsyrer i fede fisk, har i en ny undersøgelse vist at kunne sænke risikoen for Alzheimers syge med næsten 50 procent. Ifølge forskerne kan DHA potentielt spare samfundet for kolossale summer.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Der er masser af grunde til at spise fisk regelmæssigt, især de fede fisk som sild, makrel og laks, der har det højeste indhold af livsvigtige omega-3-fedtsyrer, EPA og DHA. Hjernen har især godt af DHA (doxo-hexaensyre), viser en ny undersøgelse, hvor forskere tilknyttet Fatty Acid Research Institute (FARI) fandt en 49 procent lavere forekomst af Alzheimers syge hos de personer, som havde det højeste indtag af DHA sammenlignet med de personer, som havde det laveste indtag af denne fedtsyre.

Kan spare samfundet for enorme beløb

Forskerne siger endvidere, at DHA ser ud til at have en beskyttende effekt på de mennesker, som er bærere af APOE-4-genet, der normalt fordobler risikoen for at udvikle Alzheimers syge. Ifølge Aleix Sala-Vila, ph.d., som stod i spidsen for forsøget, vil man ved at øge folks indtag af DHA effektivt kunne forebygge Alzheimers syge og derved spare enorme summer på sundhedsbudgettet. DHA, der også kan tages som kosttilskud, er en billig og sikker metode til at sikre et tilpas højt indhold af DHA i blodet.

Undersøgelse med næsten 1.500 personer

Undersøgelsen omfatter i alt 1.490 demensfrie forsøgspersoner i alderen 65 år og ældre. Deltagerne er en del af den såkaldte Framingham Offspring Cohort, som er en stor og meget omfattende befolkningsundersøgelse, som har rødder helt tilbage til 1948 og efterfølgende har medtaget børn af de oprindelige deltagere. De medvirkende i den aktuelle undersøgelse er udvalgt ud fra nogle nøje fastsatte kriterier, som gør dem egnede til netop dette forsøg.

Ekstra effektivt ved særlig genvariant

Forskerne inddelte deltagerne i fem grupper, alt efter hvor meget DHA de havde i deres røde blodlegemer. I den gruppe, hvor DHA-indholdet i de røde blodlegemer var højest, blev der observeret en 49 procent lavere forekomst af Alzheimers syge i forhold til den gruppe, som havde lavest DHA-indhold i de røde blodlegemer. Forskerne vurderer, at bærere af det særlige APOE4-gen om muligt vil opnå en endnu højere beskyttelse mod Alzheimers syge end ikke-bærere ved at have et højt DHA-indhold i blodet. Særligt interessant er det, at man allerede for 15 år siden observerede en lignende sammenhæng hos forældrene til de nuværende forsøgspersoner. I den undersøgelse, som hed Framingham Heart Study, fandt man, at de forsøgspersoner med højest DHA-indhold i blodet var 47 procent mindre tilbøjelige til at udvikle demens i det hele taget (demens er en generel betegnelse, hvorimod Alzheimers er en specifik sygdom).

Kapsler lige så effektivt som frisk fisk

Både EPA og DHA er vigtige for kroppen, men virker på forskellig måde. Det kan være en udfordring for folk, som ikke kan lide fisk, eller som bare ikke spiser fisk ofte nok, at få en tilpas mængde af de to fedtsyrer, men forskning viser, at et fiskeolietilskud af god kvalitet og med dokumenteret optagelighed er et godt alternativ. En finsk undersøgelse fra Universitetet i Kuopio har for eksempel vist, at præparatet Bio-Marin fra Pharma Nord sænkede blodets indhold af triglycerider akkurat så effektivt, som hvis man spiser fisk fem af ugens dage.

Kilde: Nutrients, juni 2022