Fem nemme tips til sund og smuk hud

 

 

Sukkerholdige fødevarer, alkohol, fedt, luftforurening og meget andet angriber huden både udefra og indefra og giver dig rynker, uren, tør og trist hud. Behandler du huden indefra, kan du gøre meget for at holde den strålende og rynkefri.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

  1. Drik vand

Halvanden til to liter om dagen. Vand fugter huden indefra og renser affaldsstoffer væk. Drikker du meget alkohol, kaffe eller te, så drik ekstra vand, da alkohol udtørrer huden indefra, fordi det hiver vand og fedtstoffer ud af huden. Kaffe og te er vanddrivende og skyller mineraler ud, så lidt ekstra vand, hvis du er glad for andre våde varer.

 

  1. Zzzzzzz

Søvn er vigtigt, hvis fugemassen skal forblive på badeværelseshylden. Men prøv at aktivere huden, inden du skal sove. Huden regenererer nemlig om natten. Massér huden med en god olie, fx havtorneolie, som er spækket med C-vitaminer. Du øger blodcirkulationen, så cellerne bliver iltet. Sov gerne i otte sammenhængende timer.

 

  1. Husk dine fedtsyrer

Cremerne, som du smører på, kan slet ikke nå ned til de dybe lag, som hvis du indtager olie. Du arbejder nemlig på celleniveau, når du spiser olie. Hørfrøolie indeholder mange gode næringsstoffer, som blandt andet hjælper til at genopbygge cellemembraner og virker derfor sundhedsfremmende for både hud og hår. New Nordics nye Skin Care Beauty Oil indeholder blandt andet hørfrøolie, men også arganolie, som i kroppen omdannes til A-vitamin, så du boostes med et stærkt antioxidant. Kæmpenatlysolie og chiaolie har også fundet vej til den nye skønhedsolie, som arbejder på hudens cellestruktur og plejer huden indefra.

 

  1. Find årsagen til din stress

Ansigtet er sjælens spejl. Mange rynker kan derfor spores tilbage til dit følelsesliv. 11-tallet imellem dine øjne er typisk stressrelateret, men stress kan jo være mange ting. Ofte taler vi arbejdsrelateret stress, men er du personligt stresset, afspejles det også i dit ansigt. Så mærk efter, er der særlige situationer, hvor du får spændinger i ansigt og nakke/skulder?

 

  1. Spis sundt

Generelt skal du jo spise groft, grønt og varieret, men det ved du jo … Madvarer, som er rigtig gode for din hud, er:

  • Nødder har en stabiliserende effekt på dit blodsukker og er rige på omegafedtsyrer, som er super gode for din hud
  • Chili, ingefær og hvidløg virker opbyggende og er med til at sikre en smuk hud. De tre stærke er antiinflammatoriske og står klar, når grimme ting som sukker og alkohol angriber din krop
  • Bær har høje koncentrationer af antioxidanter, som sidder i skallen på bærrene, men også i frugt. Antioxidanter er jo gode til at bekæmpe de frie radikaler, som kommer fra fx cigaretrøg, smog og andet stads, som flyver rundt i luften
  • Gulerødder indeholder betacaroten, som har en beskyttende effekt på huden.

 

Måske er det ikke så svært at gøre de 50 år til de nye 40.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *