Fiskeolie øger ikke blødningsrisikoen

 

 

Breaking News

Det har i mange år været en almindelig opfattelse blandt læger, at patienter skulle undlade at tage fiskeolie i dagene op til et kirurgisk indgreb. Men ny forskning sender den teori i skammekrogen.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2019

 

Det er korrekt, at fiskeolie er godt for kredsløbet. Det er også korrekt, at fiskeolie modvirker sammenklumpningen af blodplader og ud fra den betragtning tyder på at være anti-koagulerende. Men det er tilsyneladende ikke korrekt, at folk, som skal igennem et kirurgisk indgreb – især hvis det er en hjerteoperation – løber en risiko ved at tage fiskeolie. Man har hidtil ment, at det gav en øget risiko for blødning, men en helt ny undersøgelse viser, at dette ikke er tilfældet.

 

Testet på hjertepatienter

Undersøgelsen hedder OPERA og blev ledet af Dr. William S. Harris fra Sanford School of Medicine, University of Sout Dakato i USA. 1.516 patienter, som alle var på ventelisten til hjerte-kirurgiske indgreb, blev inddelt i to grupper. En gruppe fik en høj akut dosis af EPA og DHA (6,5 – 8 gram) to til fem dage inden selve indgrebet, hvorefter de fik 1,7 gram omega-3 om morgenen lige efter operationen. Denne dosis skulle de så fortsætte med at tage, indtil de blev udskrevet. Den anden gruppe fik tilsvarende placebo.

 

Påvirkede ikke blødningen

Undersøgelsens egentlige formål var at se, om den høje dosis af fiskeolie mindskede noget, der kaldes for post-operativ fibrillation og er en potentielt farlig og meget ubehagelig eftervirkning af indgrebet. Der blev ikke fundet nogen virkning. Det viste sig til gengæld, at fiskeolie-behandlingen heller ikke havde nogen indvirkning på blødningstendensen, og det er en ret afgørende observation.

 

Maner enhver tvivl i jorden

Dr. Harris forklarer, at man i lang tid har baseret sin bekymring om omega-3-fedtsyren, EPA, og blødning på forskning foretaget på indfødte grønlændere. Der var anekdoter om, at grønlænderne fik næseblod og blødte til døde, men det har – siger Harris – vist sig at være såkaldte urban myths, som så har spredt sig til lægekredse og skabt frygt. I virkeligheden er der slet ingen videnskabeligt belæg for, at EPA kan medføre en signifikant øget blødning, og med den nye undersøgelse er enhver tvivl manet i jorden, mener han.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x