Fiskeolie til børn med høj optagelighed

 

 

Ingen tvivl om, at fiskeolie er sundt og kan fordre børns sundhed, indlæring og behov for omega-3- fedtsyrer generelt. En ny fiskeolie er kommet på markedet, som understøtter optagelsen og dermed udnyttelsen af olien. Tyggekapslerne adskiller sig fra traditionelle softgelkapsler ved at indeholde en geleret emulsion af olien, som har vist sig at have en langt højere optagelighed end fiskeolien i sin rene form.

 

Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017

 

En af de store fordele, vi kan høste af den moderne forskning, er det fokus, der for tiden er på at udnytte fødevare-ressourcerne bedst muligt for dels at spare på dem, hvilket fordrer en bedre miljøbalance, men også for at sikre en større biotilgængelighed hos os, der indtager dem. I forhold til fiskeolie har det store fordele for alle parametrene, og for forbrugeren sikrer det et mere budgetvenligt produkt, fordi man kan nøjes med en mindre dosering.

 

Hvad kan en geleret emulsion?

Det er ikke alle mennesker, der er glade for fiskeolie i dens rene form. Hverken flydende eller som kapsler. Nogle bryder sig ikke om fiskesmagen, og andre oplever bøvseri eller små opstød med fiskesmag, der heller ikke er så rare. Fiskeolie har en lavere densitet end mavesyren, og derfor kan fiskeolien sommetider lægge sig øverst i mavesækken oven på mavesyren og dermed resultere i tilbageløb eller bøvseri.

Gelerede emulsioner er en rimelig ny patenteret teknologi, hvor olier og vandige opløsninger blandes og dermed giver nye muligheder. I fiskeoliekapslerne eskimo-3 kids chewable har den nye teknologi gjort det muligt at tilsætte smagsstoffer til fiskeolien for at komme uden om fiskesmagen og fiskebøvsen ved tilbageløb. Det gør det lettere for mange børn at indtage produktet.

 

Biotilgængeligheden øges

I den videnskabelige artikel “Bioavailability of EPA and DHA delivered by gelled emulsions and soft gel capsules” redegør forskerne for forskellen på optageligheden af fiskeolie i almindelige bløde gelkapsler og fiskeolie som geleret emulsion i bløde gelkapsler. Det var samme fiskeolie, som blev brugt som udgangspunkt for begge typer kapsler.

En gruppe sunde studerende fra Nord-Trøndelag University College, Namsos, i Norge blev udvalgt til forsøget. De fik alle en enkelt dosis fiskeolie fra hver af de to testformler på i alt fem gram fiskeolie. Deltagernes blodplasma blev derefter testet, og man kunne se, at den gruppe, der fik fiskeolie som geleret emulsion, havde en væsentlig højere optagelighed end dem, der fik almindelige gelkapsler. Man målte EPA og EPA + DHA niveauerne i blodet, og de gelerede emulsioner viste en øget tilgængelighed på 44,9 % og 43,3 % sammenlignet med de almindelige kapsler. Den største stigning af koncentrationen af disse værdier kom op på hele 100,4 % og 105,6 %.

Den mængde fiskeolie, deltagerne fik, var højere end den almindelige daglige dosis, som normalt anbefales. Resultatet er dog så sigende, at der ingen tvivl var om den øgede biotilgængelighed i den gelerede emulsion frem for almindelig fiskeolie. Forskerne er enige om, at måden, fiskeolien indgives på, tydeligvis er afgørende for, hvordan vi optager den.

 

Fordøjelse af fedtstoffer

Det er først i tarmen, at fedtstofferne fordøjes. Korte fedtsyrekæder optages direkte gennem tarmvæggen, mens de længere fedtsyrekæder først skal gennemgå en proces med galdesafterne, som omdanner dem til emulsioner, der er en opløsning af fedt i vand. Derefter kan fedtstofferne også optages gennem tarmvæggen og føres med blodet rundt til de relevante steder i kroppen. De fedtsyrer, som indtages som gelerede emulsioner, har altså allerede gennemgået en nedbrydningsproces og er derfor meget lette for kroppen at optage.

 

Bæredygtig fiskeolie

Eskimo-3 kids chewable fra Anjo indeholder 340 mg omega-3-fedtsyrer. Der er 254 mg DHA og 54 mg EPA pr. tablet og dagsdosis er en gelkapsel.

Fiskeolien kommer fra bæredygtigt fiskeri og er certificeret hos Friends of the Sea, der er en uafhængig organisation, som sikrer, at hele processen fra fangst til færdigt produkt overholder alle miljømæssige krav og regler. Det er med til at beskytte havmiljøet og gavner også forbrugeren.

 

Børn har brug for mere DHA

Gravide og ammende anbefales fiskeolietilskud med højere mængde DHA end EPA, fordi barnet i særlig høj grad skal bruge DHA til at udvikle hjernen. Et nyfødt barns hjerne er allerede 70 % af den endelige størrelse. Mens barnet vokser, og hjernen færdigudvikles, skal der også bruges ekstra DHA i forhold til EPA. Begge fedtsyrer er dog vigtige for, at op-tagelsen og udnyttelsen af fedtsyrerne kan foregå optimalt.

 

Stop fedtforskrækkelsen

Vi skal ikke være bange for, at fiskeolietilskud giver livsstilssygdomme og dermed holde igen på dem. Det er de usunde transfedtsyrer, som har ansvaret for udviklingen af sygdomme, og ikke de sunde, stabile fedtsyretilskud som fiskeolie. Kroppen har brug for de sunde fedtsyrer, og vi skal derfor indtage vores fedtstoffer med omtanke og spise klogt. Så sikrer vi både hjerne, hjertekredsløb og en høj kostmæssig livskvalitet.