Fitness for hjernen

 

 

Den ligger inde i et knogleområde, der er på størrelse med en bowlingkugle og udgør blot to procent af din samlede kropsvægt. Afligevel er den det vigtigste organ og styrer alle dine kropsfunktioner, dine tanker, dine beslutninger og dine handlinger – ja, dit liv. Din hjerne.

 

Af Torben Bremann
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017

 

Kort om hjernen

  • Hjernen vejer ca. 1,4 kg
  • Hjernen udgør ca. 2 % af den samlede kropsvægt
  • Hjernen bruger 20 % af al organismens ilttilførsel
  • Nervecellernes kommunikation sker via kemiske ”budbringere” – neurotransmittere
  • Et voksent menneske har ca. 100 milliarder hjerneceller
  • Mænd har lidt større hjerner end kvinder – det siger dog ikke noget om evner eller funktion

 

Hjernens opbygning og funktion

Et voksent menneske har 100 milliarder hjerneceller.

Den venstre hjernehalvdel fungerer som den verbale, sproglige og analytiske – mens den højre går for at være den kreative hjernehalvdel, der er visuel, opfatter rumlige relationer og håndterer følelser. De motoriske nervebaner krydser, sådan at venstre hjernehalvdel styrer højre side af kroppen, og den højre hjernehalvdel styrer venstre side.

I disse år undersøges og kortlægges hjernens mange funktioner som aldrig før. Og alt tyder på, at de fleste af hjernens funktioner kan trænes og udvikles hele livet igennem. Når du beslutter dig for fx at skabe forandringer i dit liv – det kunne være optimering af livsstil, skift af job, bolig e.l. – så bruger du naturligvis din hjerne til det. Du træffer en bevidst beslutning om at tage handling og har formentlig en strategi, du følger, og tager de skridt, der er nødvendige. Og det er alt sammen godt! Men … De fleste af os tror, vi har styr på vores hjerne. Desværre er det sådan, at vores liv i store træk formes af de 5 %, der udgør vores bevidste tanker – de resterende 95 % styres af vores underbevidsthed!

Jeg har i mange tidligere artikler gennem årene slået et slag for at integrere en eller anden form for meditativ praksis i din hverdag, og denne gang er ingen undtagelse. I særlig grad vil jeg fremhæve en meditativ praksis, hvor du ikke har noget specielt fokus – blot være til stede med det, der er – observerende og accepterende. Du kan vælge at foretage meditationen stående, siddende eller liggende (en del falder i søvn, når de ligger ned, fordi de er i søvnunderskud. Hvis det er tilfældet for dig, så fokuser på at rette op på dit søvnunderskud, og vælg en siddende eller stående praksis).

Ved at integrere en ikke-fokuseret meditationspraksis i din hverdag, får du adgang til din underbevidsthed, som gradvist vil hjælpe dig til at træffe beslutninger i dit liv, som harmonerer med det, du dybt og inderst inde virkelig gerne vil. Der skabes derved mulighed for, at følelser, handlinger og beslutninger foregår som en symbiose, hvilket naturligvis har sine klare fordele. Din evne til at arbejde kreativt får ligeledes et boost, da en meditativ praksis styrker din højre hjernehalvdel.

 

Hjernen, søvn og dyb hvile

Alle organer i kroppen har to opgaver, de skal løse for at holde sig i live.

  • Den ene er at skaffe næring til dens celler.
  • Den anden er at komme af med affaldsstofferne igen.

 

De fleste organer løser denne opgave ved hjælp af det lymfatiske system. Det lymfatiske system er et netværk af blodårer, der sender affalds-stofferne fra organerne og ud i blodårerne, så de kan komme ud af kroppen.

Men det lymfatiske system er ikke forbundet med vores hjerner.

 

Hjernen ligger gemt i et hårdt kranie

Hjernen ligger nemlig gemt væk i et hårdt kranie, hvor der ikke er plads nok til et ekstra sæt blodårer, hvilket det lymfatiske system er.

 

Søvn og dyb hvile fjerner skadelige affaldsstoffer fra hjernen

I stedet er hjernen pakket ind i en væske – også kaldet cerebrospinalvæske – som kan glide ind i hjernen langs vores blodårer og suge affalds-stofferne ud af hjernecellerne for derefter at transportere dem ud i vores blodbaner. Ligesom det lymfatiske system.

Men der er én meget væsentlig forskel. Det sker kun, når vi sover og/eller befinder os i en meditativ tilstand uden fokus!

Vores hjerneceller skrumper en lille smule, når vi sover/er i dyb hvile, og derfor bliver der plads til, at væsken kan trænge ind langs blodårerne. På den måde opbygger hjernen affaldsstoffer i løbet af dagen og fjerner dem om natten eller ved hvile. Så endnu en gang er det tydeligt, at en meditativ praksis har en afgørende positiv betydning for dig og dit helbred!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *