Forkølelse og bihulebetændelse

timian

 

Findes der noget mere irriterende? Sikkert. Men hvorfor lade træthed, tunghed i hoved og krop, slim i bihuler og øm hals styre dit efterår, når der findes en stribe af muligheder… Endog rigtig mange muligheder. Vi forsøger at skille dem ad, og fremvise de bedste. Når du mærker det allerførste tegn på, at kroppen er angrebet af en lille irriterende forkølelesesvirus, skal du sætte ind med det samme for en virus, der først har fået lov til at invadere kroppen kan tage timer og dage at slippe af med igen. Kroppen er fantastisk og kan håndtere en store stribe af alverdens vira, så du behøver ikke ligefrem at panikke, men hvorfor ikke få støtteterapi gennem kosttilskud og hurtige køkkentips, så du både får færre symptomer og afkorter sygeperioden. Som den absolutte førstehjælp finder vi Immuforte, Kan Jang, Echinacea produkter og Engystol.

 

Engystol kan med sin homøopatiske virkning stoppe et angreb ved bl.a. at fremme T-lymfocytterne, Kan Jang indeholder særdeles effektive urter og Immuforte gør vores immunkomponenter i tarme og dermed resten af kroppen parat til at afværge de fremmede indtrængere. Om du skal vælge et eller flere produkter er et temperamentsspørgsmål. Og måske et spørgsmål om pengepung. Men i de fleste familier, er der faktisk brug for lidt af hvert gennem et par år, og det er lige netop holdbarheden på de fleste kosttilskud og naturlægemidler.

 

Urter i køkkenskabet er et must sammen med førstehjælpsprodukterne

Vælger du et produkt, hvor flere urter er samlet i et produkt, træffer du et godt valg. For en forkølelse handler ikke kun om at afværge eller bekæmpe en virus. Det handler også om sunde stærke slimhinder, om at få blodet til at rulle lidt raskere, om at få immunkomponenter til at vågne, om at sætte lidt speed på hele processen. Desinficerende aktive stoffer skal der også til, de virker dejligt skarpe på slimhinderne og bekæmper de små bæster, inden de skaber for meget ravage. For al for meget ravage skaber ikke kun er en irriterende fem dages forkølelse, men kan sagtens være begyndelsen til en langvarig bihulebetændelse. InSinus fra Bidro tager hensyn til hele molevitten idet den indeholder 6 urter der synergetisk virker immunstimulerende mens den hæmmer infektioner, hoste og slim. InSinus indeholder: Echinacea purpurea, Euphrasia offinalis, Propolis, Sambucus nigra, Solidago virgaurea, Thymus vulgaris, og Zingiber officinale. Du skal altid gå til lægen, hvis du er i tvivl om diagnosen. En tilsyneladende banal halsinfektion kan udvikle sig til et angreb på hjerteklapper eller nyrer, hvis du ikke bliver behandlet med antibiotika

 

En anden stærk mulighed er tørekstrakterne fra Engholmgruppen, hvor en måleske af hver urt giver den højeste mulige terapeutiske dosering. Dit husapotek må meget gerne indeholde:

 

Fordelen ved NDS drogerne er, at du selv kan sammensætte en unik kur. I systemet findes 29 forskellige ekstrakter, som du kan sammensætte på kryds og tværs. Med blot en måleske af hver urt får du den dosering, som internationale monografier og studier anbefaler. Har du andre problemer end forkølelse og bihulebetændelse, kan du læse om de mange urter her. Se de enkelte monografier, så ved du hvorfor…

 

Om at undgå en bihulebetændelse

Eller om at komme hurtigere gennem de små huler i kæber og pande Det er som regel meget smertefuldt at have infektion i de små bihuler i kæber eller pande. Men du kan såmænd også have bihulebetændelse uden at vide det. Er du kronisk tæt i næsen,  kronisk træt og tungere i hovedet end du plejer, kan det meget vel være en bihulebetændelse, hvor infektionen ligger gemt i enten kæber eller pande. Tag lægen med på råd. Ofte kan en hals-øre-næselæge blot ved at oplyse bihulerne konstatere, om der gemmer sig en gammel eller ny infektion bag dine symptomer. Naturen råder over en række urter og metoder, som selvom de er skånsomme rent faktisk virker. Prøv for eksempel med InSinus urtedrik sammen med InSinus stiften. Stiften ligner en læbepomade, men smøres på pander og kæber. Kombiner gerne med et ingefæromslag, som er nemt, billigt og ganske virksomt.

 

Ingefæromslag

Ingefæromslag på bihulerne kan lindre og stoppe udviklingen af sygdommen med ganske få behandlinger: Skær en lille ingefær Ingefæromslag rod i skiver. En liter vand bringes i kog og fjernes fra blusset. Bomuldsklude – f.eks. et gammelt viskestykke – revet i små stykker som passer til pande og kæber. Kludene lægges i vandet sammen med ingefærskiverne i minimum tyve minutter eller indtil vandet er tilpas afkølet, så du kan vride kludene og lægge dem på pande og kæber. Læg et stykke plastik over, og lad det ligge, indtil omslaget er koldt, og nye bomuldsstykker lægges på. Gentag i minimum en halv time. Materien skulle gerne løbe ud med det samme eller i løbet af de næste par timer. Kan gentages morgen og aften eller hver dag i en uges tid. Pas på øjnene, for de aktive stoffer i ingefær er stærke. Huden kan blive lidt rød og irriteret, men kan smøres med en creme efter behandlingen. (Kilde: Sundhedshåndbogen, af Pernille Lund og Marianne Palm, Borgen forlag) Varm kroppen op med gode urteteer eller hyldebærsaft. Sambucol, et specielt udviklet hyldebærprodukt mod virus, er ganske fint, når infektionen brager, men ellers kan du forebygge vinterens infektioner med stærk økologisk hyldebærsaft flere gange om ugen til hele familien. Spis gerne stærke krydderier, og det er ikke så vigtigt, hvilke du vælger, da alle varmer kroppen op, og får vækket selv de mindste blodkar i bihulerne, som skal sørge for transport af næringsstoffer til de sarte slimhinder. Vil du gerne forebygge infektioner, og nøjes med en enkelt infektion om året, så vask hænder mange gange om dagen. Den ene infektion kan til gengæld være et sundhedstegn og er en udmærket metode til at få renset slimhinder, ryddet op i bihulerne og få aktiveret immunsystemet. Hvis du vel at mærke hjælper kroppen på vej frem for at undertrykke den med smertestillende medicin eller ved at gå på arbejde, selvom kroppen skriger på en seng. Brug i øvrigt sengen som svedekasse. Tag halstørklæde og sokker på, find bomuldstøjet frem og læg masser af dyner og tæpper over dig – hvis du er stærk nok til at kaste dem af, hvis du pludseligt får det for varmt. Drik inden da en skarp luftvejscocktail med skiver af løg, hvidløg og ingefær, drik dine urter, tag de øvrige kosttilskud og stå op næste dag med luft i næsen. God bedring!