Forkølelser

Echinacea

 

Echinacea purpurea (rød solhat), Echinacea pallida (bleg purpursolhat) og Echinacea angustifolia (smalbladet purpursolhat).

Studier viser, at der kan være rigtig gode grunde til at købe produkter i Danmark frem for på nettet.
På verdensplan findes der over 800 produkter med echinacea, men det er langt fra alle, der virker på forkølelse.

Der er mange gode grunde til at kende det firma, som man køber sine urteprodukter fra, for du aner ikke, hvad du stopper i munden af aktive stoffer – eller mangel på samme …

Af Marianne Palm

Der er, om jeg så må sige, himmelråbende forskelle på kvaliteter, når man køber kosttilskud i cyberspace. Og sagt på pæredansk: Der er forskel på bananer og bananer, og det gælder såmænd også de mange produkter med rød solhat.

Derfor er der nu lavet en meget stor metaanalyse, hvor man som udgangspunkt fandt alle studier frem fra hele verden og sammenlignede indholdet af de aktive stoffer, vel at mærke i tre forskellige typer af solhat: Echinacea purpurea, hvor navnet antyder, at det er den røde. Det er Echinacea angustifolia, som er meget dyr at producere, og hvor det mest er de små rødder, man anvender til forskel for den røde, hvor både overjordiske dele og rødder anvendes, og så er der den bleghvide Echinacea pallida, som også har aktive stoffer at prale med.

Om man så kan være storskrydende eller kun komme med et lille host, det handler om, hvor planterne er dyrket og ikke mindst, hvordan de efterfølgende er blevet lavet til friske juicer, tinkturer, ekstrakter eller tørekstrakter.

Det lyder alt sammen indviklet, og forskerne, der ville lave disse sammenlignelige studier på alverdens echinacea-planter, måtte da også konstatere, at de havde 665 studier, de fandt interessante, da de gik i gang, men landede på kun 14, som de direkte kunne sammenligne. Årsagerne var netop de forskellige produktionsmetoder, og hvordan man fra forskellige firmaer havde valgt at blande de forskellige echinacea-arter.

Det hele handler om en forkølelse, hvor længe og hvor mange

Der er mange studier på denne immun-regulerende plante, men forskerne i dette projekt valgte kun at fokusere på forkølelser, hvor ikke mindre end 200 typer af virus kan være årsag til forkølelserne! Problemet i forskningsarbejdet er og var, at hvor man fx ikke så nogen effekt af Echinacea angustifolia i et tysk studie fra 2005, så fastholder Verdenssundhedsorganisationen WHO, at den dosis, man anvendte i studiet, var for lille. Og derfor lider al forskning på noget så levende som planter også under en vis form for problemer med troværdigheden. Det huer ikke læger og forskere, at man skal så langt ned i detaljen for at sikre sig det rette produkt.

Det er så igen en af vor tids svære udfordringer: Vi skal altså ikke kun kende plantematerialet og produktionsmetoderne, vi skal også kende den rette dosis for at reducere antallet af sygedage pr. forkølelse og desuden minimere antallet af forkølelser pr. år.

I USA viser undersøgelser, at der er en milliard forkølelser pr år. Voksne har mellem to og fire forkølelser, mens børn har mellem seks og 10 forkølelser pr. år. Det er svimlende mange sygedage og virkelig dyrt for samfundet. Og meget ubehageligt for den enkelte.

Blot en mindre reduktion af antallet af forkølelser og nogle færre sygedage pr. forkølelse vil være et scoop for både samfund og borgere.

Undersøgelsen sorterer for os, der gerne vil have kvalitet

Forskerne gennemgik ikke mindre end 800 studier på verdensplan. 665 af dem røg ud i første sortering, fordi det var uklart, hvordan forsøgene var opsat. 73 var tilbage, hvoraf 50 røg ud i anden omgang, fordi de handlede om andre problemer end forkølelse. Efter en 3. sortering var der 14 studier, hvor man kunne sammenligne på tværs af produkterne, og en af konklusionerne var, at hvor Echinacea purpurea giver én type aktive stoffer, som man ved virker på forkølelser, så får man nogle andre fra Echinacea angustifolia og nogle tredje fra Echinacea pallida.

Måske er det rigtig langhåret og svært at finde rundt i, medmindre man både er vild med forskning, urter, aktive stoffer og forskellige ekstraktionsmetoder, men også derfor har fx Biosym valgt at blande to af slagsen – den røde og den smalbladede og skabe en tørekstrakt, hvor man sikrer, at de aktive indholdsstoffer er til stede. Der er fokuseret på de aktive stoffer, man kender fra de nordamerikanske steppeplanter: cikoriesyre, echinacosider og alkylamider. Svære ord for os almindelige mennesker, men man ved i dag, at denne cocktail af aktive stoffer kan gøre en forskel for vores immunforsvar.

Kombiner gerne med Astragalus Forte, der med kinesisk viden også støtter vores immunforsvar, især hvor der er træthed og kroniske udfordringer.

Et af de studier, som røg gennem forskernes nåleøje, viste, at du med stor fordel kan kombinere Biosyms EchinaGold med propolis og C-vitaminer for en sjovere vinter uden alverdens snue og dertil hørende komplikationer i dine sarte luftveje.

Gå på www.sund-forskning.dk, og skriv ”Luftvejscocktail”. Drik den uanset smagen.

Kilder:

Evaluation of echinacea for the prevention and treatment of the common cold: a meta-analysis

Sachin A Shah, PharmD, Stephen Sander, PharmD, C Michael White, PharmD, Mike Rinaldi, PharmD, Dr Craig I Coleman, PharmD

Published: July, 2007 DOI: https://doi.org/10.1016/S1473-3099(07)70160-3

One thought on “Forkølelser

  • I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *