Forskere overvejer at femdoble anbefalingerne for D-vitamin

Forskerne overvejer at femdoble

 

Det lyder voldsomt, og der er også tale om en temmelig stor opjustering af den anbefalede dosis, men det er alt andet end tilfældigt, at et internationalt forskerhold foreslår det.

Af Bjørn Falck Madsen

I de senere år har der været rigtig meget fokus på D-vitamin, og anbefalingerne er skam også blevet revideret. Tidligere var det kun spædbørn, myndighederne anbefalede D-vitamintilskud (dråber) til, men nu er det hele befolkningen, som rådes til at tage D-vitamin i vinterhalvåret. Særligt udsatte grupper skal dog tage det året rundt. Anbefalingerne for voksne op til 70 år lyder på 10 mikrogram dagligt (for dem over 70 år er det 20 mikrogram), men det er alt for lidt, mener et hold forskere, som slår på tromme for en femdobling af den anbefalede dosis.

Baserer anbefaling på grundig analyse

Helt konkret foreslår forskerne, som repræsenterer fem vestlige lande (USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland), at sætte den anbefalede dosis op til 50 mikrogram pr. dag, og det er på ingen måde tilfældigt, at de netop anbefaler den dosis. I tidsskriftet Nutrients redegør de for, hvorfor det vil være en god ide at anbefale fem gange så meget D-vitamin til voksne. Forskerne har lavet en såkaldt meta-analyse, hvor de har gennemtrawlet den videnskabelige litteratur for at analysere fordele og ulemper ved forskellige doser.

Op til 50 mikrogram dagligt

Med afsæt i store, randomiserede undersøgelser af D-vitamin argumenterer forskerne, at der ikke er nogen problemer forbundet med at tage doser på op til 50 mikrogram dagligt igennem flere år, og det gælder tilmed folk, som i forvejen har nok D-vitamin i blodet. Men nu handler det ikke blot om at spænde buen så hårdt som muligt, så længe der ikke er bivirkninger. Hvad der er endnu mere interessant, og som forskerne i den grad peger på, er de sundhedsfordele, som kan følge i kølvandet på et så højt D-vitaminindtag.

Sigter efter at forebygge kroniske sygdomme

De nuværende anbefalinger sigter primært efter at sikre folk et D-vitaminindhold i blodet, som kan vedligeholde sunde og stærke knogler. Men ved at øge doseringen er der chancer for også at kunne forebygge en række kroniske sygdomme, herunder infektionssygdomme, autoimmune sygdomme, diabetes og måske endda kræft, skriver forskerne.

Vigtigt, at det er D3-vitamin

De understreger i den forbindelse, at det skal være D3-vitamin, som er den biologisk aktive form af vitaminet, eftersom det giver et bedre resultat. Forskning med D3-vitamin har vist, at denne form optages og udnyttes godt i kroppen. For eksempel offentliggjorde norske forskere for en række år siden resultaterne af en undersøgelse, hvor en gruppe skoleelever tilfældigt havde fået enten præparatet D-Pearls fra Pharma Nord eller identiske snydekapsler uden aktivt indhold. Undersøgelsen afslørede, at tilskuddet af D-vitamin hjalp eleverne til lettere at kunne løse mentalt krævende opgaver. Samtidig observerede forskerne, at de elever, som fik det aktive D-vitaminpræparat, havde markant mindre tendens til at udvise asocial adfærd.

D-Pearls er også blevet testet i en dobbelt-blind- og placebo-kontrolleret amerikansk undersøgelse, hvor det viste sig, at de forsøgspersoner, som tog D-vitaminkapslerne, langt lettere kunne løse krævende opgaver under stressende vilkår end de forsøgspersoner, som fik snydekapsler.

”One-size-fits-all”-anbefalinger duer ikke

Med hensyn til dosering er det også relevant at nævne, at den normale ”one-size-fits-all”-politik, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler samme dosis til alle, i virkeligheden ikke er så gennemtænkt. Det er nemlig sådan, at folk optager og omsætter D-vitamin vidt forskelligt. Den bedste måde at finde ud af, om man får nok D-vitamin, er at få taget en blodtest. Forskerne bag Nutrients-artiklen forklarer, at undersøgelser viser, at en dosis på 50 mikrogram dagligt vil øge og vedligeholde et blodindhold af D-vitamin på 50-75 nmol/L hos størsteparten af mennesker. Det er, hvad mange førende eksperter i dag anser som et passende niveau.

Kilde: Nutrients, januar 2024