Forskere vil ”kickstarte” hjertet hos patienter med kronisk hjertesvigt

Hjerte

Japanske forskere har udviklet en teknik, hvor de på forhånd aktiverer hjertemuskelcellers mitokondrier (energifabrikker), inden cellerne bliver transplanteret ind i svækket hjertemuskelvæv. Det giver ekstra pumpekraft.

Af Bjørn Falck Madsen

Hjertesvigt er en af de førende dødsårsager på verdensplan. Derfor arbejder videnskaben på højtryk for at finde nye terapier, som kan give svækkede hjerter fornyet pumpekraft. Som noget nyt har et hold forskere fra Hokkaido Universitetet i Sapporo i Japan med held formået at transplantere hjertemuskelceller, hvis energiproducerende mitokondrier på forhånd var blevet aktiveret.

Helt konkret gjorde de det, at de ved hjælp af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 aktiverede mitokondrierne i hjertemuskelceller taget fra et menneske. Efterfølgende blev de ”kickstartede” hjertemuskelceller transplanteret ind i svækket hjertemuskelvæv med det resultat, at hjertefunktionen blev markant forbedret.

Hjertet er storforbruger af Q10

Hjertemusklen behøver kolossale mængder af energi for at kunne pumpe døgnet rundt hele livet. Netop derfor er coenzym Q10 et så centralt stof for hjertet, eftersom det er med til at danne energi i mitokondrierne. Den japanske forskning er interessant på mange områder, men det er langt fra nyt, at coenzym Q10 har et stort potentiale inden for netop hjertesvigt.

Allerede i 2014 offentliggjorde forskere den banebrydende undersøgelse Q-Symbio i Journal of the American College of Cardiology (JACC), Heart Failure. Her var der ikke tale om transplanterede hjertemuskelceller men derimod direkte anvendelse af coenzym Q10 som terapi til hjertesvigtpatienter. I alt 420 patienter medvirkede i undersøgelsen. Patienterne blev tilfældigt inddelt i to grupper. Alle patienter modtog fortsat deres konventionelle medicinske hjertebehandling, men halvdelen af patienterne fik ud over dette 3×100 mg coenzym Q10 i kapselform, og den anden halvdel fik snydekapsler.

43 procent færre dødsfald i Q10-gruppen

Forskerne valgte præparatet Bio-Qinon Q10, fordi det har dokumenteret kvalitet og optagelighed. Efter to år sammenlignede de grupperne og kunne se en markant forskel. I gruppen, der havde fået Q10-kapslerne, var hjertedødeligheden reduceret med 43 procent sammenlignet med kontrolgruppen. Ud over det var der blandt de Q10-behandlede patienter en signifikant reduktion i antallet af alvorlige hjerterelaterede problemer. Der var tale om en reduktion på over 40 procent i forhold til gruppen, der fik snydekapsler.

Markant bedre livskvalitet

Q-Symbio er en milepæl inden for hjerteforskningen. De resultater, som forskerne opnåede ved at integrere coenzym Q10 i behandlingen, overgår alt, hvad man har kunnet opnå med traditionel hjertemedicin. Q10-tilskuddet hjælper bogstaveligt talt den svækkede hjertemuskel med selv at danne nok energi til at udføre sit arbejde. Afhængig af hvor alvorlig en grad af hjertesvigt der er tale om, kan anvendelsen af coenzym Q10 i mange tilfælde føre til markante forbedringer af patienternes livskvalitet.

Man inddeler hjertesvigtpatienter i fire såkaldte NYHA-klasser (New York Heart Association), hvor klasse 1-patienter ofte er helt symptomfri, og klasse 4-patienter i mange tilfælde er så medtaget, at de knap nok kan holde sig oprejst. I Q-Symbio-undersøgelsen deltog patienter i forskellige NYHA-klassifikationer, men der var talrige eksempler på, at patienterne efter Q10-behandling endte i en NYHA-klasse med langt færre symptomer – altså opnåede en mærkbar forbedring.

Kilde: Journal of Controlled Release, februar 2024