Obs! Denne artikel er stadig under opbygning men fordi vi allerede nu har samlet så meget viden sammen, så har vi valgt at udgive den.
Hold øje med artiklen, da vi løbende får den opdateret med endnu mere nyttig viden om det fantastiske univers af medicinske svampe.
I disse år kommer der fra dansk hold mere og mere fokus på nogle af jordklodens ældste væsner, som altid har været omgærdet af mystik. Ikke kun på grund af de uendeligt mange arter, men også på grund af deres helt særlige former og farver, nogle faktisk, ja undskyld, lidt afskyelige at se på, andre smukke som var de fra en anden planet.
I dag giver det rigtig meget mening at lære dem at kende, for de rummer tilsyneladende værdifulde planteaktive stoffer, og det er vist på høje tid, at vi får adgang både til de mange former og farver men især også til deres evne til at støtte kroppen, både hvad angår lidt simple problemer med immunforsvaret, men også helt særlige sygdomme som fx kræft.
Som altid, når vi på sund-forskning eller vores søsterlige hjemmesider, videnskabsportal.dk og komplementærsundhed.dk ønsker at fortælle om muligheder indenfor sundhed og sygdom, vil vi understrege, at intet af det vi skriver, er en erstatning for at gå til læge eller andre fagspecialister, som sundhedssystemet tilbyder. Dertil er alt for mange sygdomme for alvorlige. Det hindrer dig ikke i at gøre noget selv samtidig eller tage den gode snak med din læge om, hvad der findes af løsninger. De bedste læger ved jo godt, at der sjældent kun er en årsag til sygdom, og derfor ved de også, at der ikke altid findes en kur, der passer til alle og de fleste ønsker for deres patienter, at man selv tager så meget ansvar som muligt for eget helbred.
Det kan du gøre ved at undersøge, hvilke muligheder du har og hvordan du kan kombinere det bedste fra alle verdener.
Vi tror på, at du forstår betydningen af at få hjælp til fx kræft, og derfor har vi ikke fjernet egenskaben “anti-tumor” fra beskrivelserne, for du ved godt, at en svampeekstraktion ikke alene kan gøre den store forskel. Vi har taget det med her på siden for at anerkende, at der rent faktisk bliver forsket i kræft, men der er en uendelig lang vej endnu og med fare for at gentage: du kan ikke håndtere alvorlige sygdomme med et kosttilskud.
Det er med det in mente, at du skal læse denne lidt større artikel om de eventyrlige og meget mærkværdige men også meget sunde svampe – hvis altså ikke man lige tager fejl af de sundeste og dem man kan dø af.
Nærværende artikel er absolut ikke et botanisk leksikon, du kan derfor ikke plukke svampe i naturen baseret på viden herfra, men du kan plukke nogle af de bedste kosttilskud med svampe ned fra helsehylderne, og give din krop ikke en saltvandsindsprøjtning men et boost fra nogle af jordklodens ældste beboere.
Artikel overblik:
Gennemgang af de forskellige svampe
Herunder kilder med en let gennemgang af studierne
Gennemgang af de aktive stoffer, og hvor de findes
Gennemgang af den kinesiske tankegang bag ved de enkelte svampe.
Gennemgang af danske kosttilskud med svampe
Forskningsreferencer (på engelsk)
De er i en kategori for sig selv
En svamp er en organisme, der tilhører riget Fungi og svampe adskiller sig fra planter, dyr og bakterier med helt unikke egenskaber og livscyklusser.
Svampe er eukaryote organismer, der omfatter en lang række arter, herunder gær, skimmel og storsvampe (såsom champignon). De har karakteristiske cellevægge, der indeholder chitin, og de optager næring ved absorption, hvor de nærmest suger, hvad de har brug for, til sig. Det ser man blandt andet med D-vitamin eller hvis du lægger dem i vand, optager de vandet nemt og enkelt. Det skal man lige vide i tilberedningen, så de ikke bliver kedelige, slatne og måske har du allerede en lille fin børste, der fjerner lidt jord fra svampens overflade, inden du rister dem på en pande?
Egenskaber der er anderledes end planter og dyr
Eukaryote celler: Svampe har komplekse cellestrukturer med cellekerner og organeller.
Cellevægge: Deres cellevægge indeholder chitin, hvilket adskiller dem fra planter, der har cellevægge med cellulose.
Næringsoptagelse: Svampe er heterotrofe og optager næring ved absorption. De nedbryder organisk materiale udenfor deres krop ved at udskille enzymer og derefter absorberer de slutprodukterne, som er næringsstoffer.
Reproduktion: Svampe kan reproducere både seksuelt og aseksuelt gennem sporer. Sporer kan spredes gennem luften, vand eller ved kontakt med andre organismer.
Habitat: De findes i næsten alle miljøer, fra jord og vand til planter og dyr. Mange svampe er saprofytter (lever af dødt organisk materiale), men nogle er parasitter (lever af levende organismer) eller symbionter (lever i tæt, gensidigt gavnligt forhold med andre organismer).Sidstnævnte ser vi blandt andet i vores mikrobiom, både når der er symbiose, altså i et gunstigt forhold og når der er dysbiose, hvor der fx kan opstå overvækst af svamp, fordi vi som vært eller i samspillet med bakterier etc ikke fungerer.
Typer af Svampe
Gær (Saccharomyces cerevisiae): Enkeltcellede svampe,der bruges i fermenteringsprocesser for at producere brød, øl og vin.
Skimmel (Aspergillus, Penicillium): Multicellulære svampe, der danner filamentøse strukturer og er kendt for deres rolle i nedbrydning af organisk materiale samt produktion af antibiotika som penicillin.
Storsvampe: Omfatter mange arter af spiselige og giftige svampe, såsom champignon (Agaricus bisporus), kantarel (Cantharellus cibarius) og fluesvamp (Amanita muscaria).
Dele af denne artikel er tilegnet storsvampenes evne til at skabe gunstige forhold for cellerne i vores kroppe
Svampe spiller en væsentlig rolle i økosystemerne ved at nedbryde dødt organisk materiale, hvilket bidrager til næringsstofcyklussen. De kan også danne symbiotiske forhold med planter (mykorrhiza), hvor de hjælper planter med at optage vand og næringsstoffer.
Svampenes støtte til homo sapiens
Mad: Mange svampearter er spiselige og bruges i madlavning.
Medicin: Svampe har givet os vigtige medicinske forbindelser som antibiotika (penicillin) og immunundertrykkende midler (cyclosporin).
Industri: Gær bruges i fødevareindustrien, og enzymer fra svampe anvendes i forskellige bioteknologiske processer.
Svampe er en utrolig mangfoldig og vigtig gruppe af organismer, der har betydelig økologisk, økonomisk og medicinsk betydning.
Storsvampenes støtte
Spiselige svampe er en mangfoldig gruppe af svampearter, der er sikre og næringsrige at indtage. De anvendes verden over i en række kulinariske traditioner på grund af deres unikke smag og ernæringsmæssige fordele. Her er en oversigt over nogle af de mest populære spiselige svampe og deres egenskaber og læg lige mærke til, at enkelte af dem slet ikke indgår i madlavningen, men kun som teer, pulvere eller kosttilskud i den asiatiske verden.
Populære spiselige svampe til en kulinarisk oplevelse
Indledning
Der findes tusindvis af spiselige svampe, så her er kun en liste over de svampe, du enten kan møde som mad eller kosttilskud i Danmark. Møder du en svamp, der ikke er med på listen, som sælges af et dansk firma, må du gerne give redaktionen besked. Vi har ikke mulighed for at evaluere firmaer på internettet, der ikke har dansk tilknytning, da vi har brug for at vide, at der er en eller anden form for dansk egenkontrol, der er med til at styre udviklingen hen mod de sundeste og de mest sikre svampe.
Champignon (Agaricus bisporus)
Varianter: Hvid champignon, brun champignon (cremini), og portobello (som er en fuldt moden brun champignon).
Smag: Mild og lidt nøddeagtig.
Anvendelse: Kan spises rå i salater, grilles, steges eller bruges i saucer og supper.
Shiitake (Lentinula edodes)
Oprindelse: Østasien.
Smag: Rig, umami-smag.
Anvendelse: Anvendes ofte i asiatiske retter, supper og stir-fries. Kan også tørres og rehydreres.
Østershat (Pleurotus ostreatus)
Udseende: Muslingformet hat, ofte lys grå eller brun.
Smag: Mild og delikat, med en let sødme.
Anvendelse. Kan steges, grilles eller bruges i fyldte retter.
Kantarel (Cantharellus cibarius)
Udseende: Gylden-gul farve og trompetformet.
Smag: Frugtig og peberagtig.
Anvendelse: Perfekt til sautering, i risotto eller som tilbehør til kødretter.
Karl Johan (Boletus edulis)
Også kendt som: Porcini eller cep.
Smag: Nøddeagtig og rig.
Anvendelse: Kan tørres og bruges i saucer og supper eller nydes frisk i risotto og pastaretter.
Enoki (Flammulina velutipes)
Udseende: Lange, tynde stængler med små, hvide hætter.
Smag:: Mild og let sprød.
Anvendelse: Ofte brugt i asiatiske retter, især i supper og salater.
Reishi (Ganoderma lucidum)
Anvendelse: Mest brugt pga sine medicinske egenskaber snarere end sin smag. Anvendes i te, ekstrakter og kosttilskud.
Fordel: Kendt for at styrke immunforsvaret og forbedre helbredet.
Ernæringsmæssige Fordele
Vitaminer og mineraler: Svampe er en god kilde til B-vitaminer, vitamin D, selen, kalium og kobber.
Proteiner: Selvom svampe ikke er så proteinrige som kød, indeholder de essentielle aminosyrer. Måske spiser du heller ikke så store mængder, at svampe kan stå alene som proteinkilde. Er du vegetar eller veganer, skal du spise masser af bønner og linser, evt æg.
Antioxidanter: Svampe indeholder antioxidanter som ergothionein og glutathion, som kan beskytte mod cellulære skader.
Fiber: Svampe indeholder kostfibre, som fremmer en sund fordøjelse.
Sundhedsmæssige Fordele
Immunstyrkende:
Nogle svampe, som shiitake og maitake, har immunstyrkende egenskaber.
Kardiovaskulær sundhed: Svampe som reishi er kendt for at understøtte hjerte-kar-sundheden.
Antiinflammatoriske egenskaber: Flere spiselige svampe har antiinflammatoriske egenskaber.
Se mange flere studier og viden fra studier længere nede i artiklen.
Anvendelse i madlavning
Rå eller tilberedt: Mange svampe kan spises rå, men tilberedning kan fremhæve deres smag og gøre dem lettere at fordøje.
Mange tilberedningsmetoder: Svampe kan steges, grilles, bages, koges, og endda tørres og rehydreres.
Spiselige svampe er måske ikke så kendt for danskerne endnu, men måske vi i fremtiden kan få flere typer af svampe ind i vores dagligdag og blive beriget med deres næringsstoffer og sundhedsfremmende egenskaber.
Svampe overvejende som kosttilskud
Da vi jo som danskere måske mest kender champignons og først i de senere år har kigget mod KIna og Frankrig efter nye og anderledes svampe, er vi sikkert gået glip af et væld af sundhedsfremmende og velsmagende muligheder.
Lige nu, her i 2024, bugner det med nye kosttilskud især på verdensplan, for der er sat ekstra meget fokus på netop de egenskaber, svampe har tilfælles.
Når en fødevare eller et kosttilskud bliver til en trend, eller en ny måde at se en fødevare på, vil der uvilkårligt også komme mindre lødige produkter på markedet.
Sørg for, at du kan stole på producenten eller leverandøren af kosttilskuddet og vi håber med nærværende artikel og især, hvis du skal bruge svampe ekstrakter som et terapeutisk redskab, at du spørger ind til fremstillingsmetoder og ikke mindst får sikret dig, at der rent faktisk er den mængde af aktive indholdsstoffer, som du bør kunne forlange af et kosttilskud.
Derfor vil redaktionen også råde dig til at købe gennem danske firmaer, så du har en direkte linje til deres kvalitetssikringsafdeling.
I dag bliver mange svampe produceret industrielt, hvor man gennem årtier har kunne udvikle produktionshaller og metoder, der efterligner naturen, – så vidt det er muligt. Analyser sikrer, at de har de rette indholdsstoffer, at der ikke har sneget sig fremmede svampe ind i produktionen og i det hele taget har industrien formået at skabe nogle produktionsforhold, der gør det sikkert for os som forbrugere.
Men et er sikkerhed et andet er virkning, og taler vi om svampe som tilskud til din daglige madlavning eller som kosttilskud, skal du kunne føle dig tryg og sikker, og vide, at det er et kvalitetsprodukt, du har købt. Det kan du ikke vide med tilfældige udenlandske sider.
Svampe der sælges i Danmark som kosttilskud
Som nævnt ovenfor kan der sagtens være mange flere svampe til salg i Danmark og giv redaktionen besked, hvis det er tilfældet. Og ikke mindst hjælp os med at finde viden, som er valid og sikker.
Her er foreløbig syv svampe i alfabetisk rækkefølge
Cordyceps med sit særlige navn snyltekølle…
Cordyceps er en slægt af svampe, der er kendt for deres usædvanlige livscyklus og medicinske egenskaber. De er parasitære svampe, der typisk inficerer insekter og andre leddyr. En af de mest kendte arter er Cordyceps sinensis, der vokser på larver af spøgelsesnatsværmere i Himalaya-regionen.
Når en Cordyceps sinensis spore lander på et passende værtsinsekt, spirer den og trænger ind i værten, hvor den langsomt erstatter værtens væv med sit eget. Til sidst dræber svampen værten og spirer en stilk ud af insektets krop, som frigiver nye sporer, der kan inficere andre værter.
Cordyceps har været brugt i traditionel kinesisk medicin i århundreder, hvor de menes at have forskellige sundhedsmæssige fordele, herunder forbedring af energi og udholdenhed, styrkelse af immunsystemet, og potentielle antiinflammatoriske og antitumor-egenskaber. Videnskabelig forskning fortsætter med at undersøge disse påstande for at forstå de præcise mekanismer og effektiviteten af Cordyceps.
Svampene er også blevet populære som kosttilskud og findes i mange former, herunder kapsler, pulver og ekstrakter. Der er dog brug for mere forskning for fuldt ud at bekræfte og forstå deres sundhedsmæssige virkninger.
Forskning på Cordyceps sinensis
Svampen er kendt for sine immunmodulerende egenskaber, og har vist lovende resultater inden for flere medicinske områder.
Muskelregenerering efter træning
En undersøgelse har vist, at tilskud af Cordyceps sinensis før træning kan fremskynde rekrutteringen af stamceller til skeletmuskulatur. Det bidrager til hurtigere reparation af muskelvæv efter højintensiv intervaltræning og reduceret muskelnekrose, som observeres efter træning
(kilde: https://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/2024/fo/d3fo03770c).
Behandling af diabetesrelateret nyresygdom
Cordyceps sinensis har vist sig at have beskyttende effekter mod diabetisk nyresygdom ved at fremme celleproliferation og hæmme apoptose af nyretubulære celler. Fermenterede former af svampen har vist sig effektive i denne henseende, med bioaktive komponenter, der kan reducere inflammation, oxidativt stress og nyrefibrose.
(https://bmccomplementmedtherapies.biomedcentral.com/
articles/10.1186/s12906-023-03901-4)
Ulcerøs colitis
Polysakkarider fra Cordyceps sinensis har vist sig at lindre symptomerne på ulcerøs colitis hos mus ved at regulere immunsystemet, reducere inflammation og forbedre tarmens mikrobiota. Det inkluderer øget produktion af kortkædede fedtsyrer, som er gavnlige for tarmens sundhed.
(https://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/2023/fo/d2fo02555h)
Obs! Vær opmærksom på, at der ikke altid i studierne er beskrevet dosering og hvor længe man skal tage et givent produkt. Tag derfor kontakt med behandlere, der kan guide dig.
Til dig, der vil vide lidt mere:
Gammel og ny forskning antyder mange egenskaber hos slægten Cordyceps på grund af den høje mængde af forskellige aktive indholdsstoffer og metabolitter.
Slægten Cordyceps har omkring 750 identificerede arter, som er fordelt i mange regioner i verden, men hovedsageligt findes i Sydasien, Europa og Nordamerika. Arterne i slægten er højt værdsat og anvendes bredt som føde og medicin til behandling af forskellige lidelser. Femogtredive Cordyceps-arter er rapporteret i litteraturen for at have medicinske egenskaber eller rapporter, hvor man har isoleret de bioaktive forbindelser, men også både forskning invo (forsøg på mennesker) og in vitro (fx reagensglasforsøg)
Den høje fytokemiske diversitet i slægten blev demonstreret med over 200 metabolitter, herunder nukleosider, steroler, cykliske peptider, flavonoider, dihydrobenzofuraner, bioxanthracener, polyketider, terpenoider, alkaloider og fenoler isoleret fra forskellige Cordyceps-arter.
Cordyceps sinensis blev identificeret som det hyppigst anvendte og mest udforskede medlem af Cordyceps-slægten. Cyclops-peptider, nukleosider og polysaccharider blev identificeret som de mest studerede klasser, og de udviser immunmodulerende, antioxidante, antitumor, cytotoksiske, antiinflammatoriske, antiallergiske, antidiabetiske, smertestillende, anti-HIV, antibakterielle, antimalariale og svampedræbende aktiviteter.
(Kilde: The genus Cordyceps: An extensive review of its traditional uses, phytochemistry and pharmacology, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29775778/)
Viden om Cordyceps sinensis set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Lige her handler det om, at netop svampenes virkning har været en del af hele den kinesiske tankegang, også lang tid før, at man fik den europæiske eller vestlige måde at anskue sundhed og sygdom på.
Med andre ord kunne man læse om både svampe og den kinesiske tankegang i nogle af de allerførste skrifter i verden. Denne tankegang er fulgt med op i nutiden, og nu krydret med forskning og erfaringer, som det vestlige moderne menneske bedre kan forholde sig til. Men det gør ikke den gamle viden forkert eller fejlagtig. Den er blot en anden måde at anskue svampenes virkning på.
Cordyceps sinensis
Temperatur: neutral med svag varme, så uanset om du føler dig kold eller varm i hverdagen, kan du anvende Cordyceps.
Fem smage: Sød
Kinesisk medicin:
Genskaber nyre-yin (Jing) og stabiliserer nyre-essens, genskaber nyre-yang (livsilden Ming huo), (vand-element).
Styrker og tilføjer fugtighed til lungerne (metal-element).
Transformerer og udrenser slim ( jord-element).
Forårsager ikke for meget varme eller fugtighed, da den genskaber balancen mellem yin- og yang-aspekter.
Fysiske indikationer: Udmattelse på grund af manglende fugtighed (indtørring), tonic efter langvarig sygdom, underenergi i nyrer og lungefunktioner, som bl.a. viser sig ved tendens til hæmoroider, nattesved, svækket immunsystem, lumbago, smerter og svaghed i benene, ufrugtbarhed, impotens, ufrivillig sædafgang, for tidlige aldringssymptomer (glemsomhed, hårtab, udtørret hud, muskelsvækkelse), åndedrætsinfektioner, allergier, svampeinfektioner, bakterieinfektioner, anæmi.
Psykiske indikationer: Søvnløshed, glemsomhed, nervøsitet, frygt (se vand- og ild-element)
Ekstra: Cordyceps er en liv- givende tonic, som forebygger for tidlig aldring ved at stimulere kroppens evne til regenerering. Kan bruges som en daglig tonic ved kronisk eller langvarig udmattelse eller som en daglig tonic for at bevare optimal sundhed. Kan bruges ved både yin og yang underenergi, uden at der skabes for megen varme eller fugtighed.
Chagasvampen (Inonotus obliquus)
Inonotus obliquus også kendt som Chaga
og, på dansk som Birke-spejlporesvamp er en svamp, der vokser på birketræer i kolde klimaer fx Sibirien, Nord-Europa, Canada og Alaska.
Beskrivelse
Chaga-svampen har et uregelmæssigt udseende og ligner mere en forbrændt klump af trækul end en traditionel svamp. Den har en hård, sort ydre skorpe og en orange-brun indre kerne. Svampen vokser som en parasit på birketræer, hvor den trækker næringsstoffer fra træet og danner store, knudrede vækster.
Habitat
Chaga findes primært på birketræer i kolde, nordlige skove. Den trives i barske klimaer og kan overleve i ekstremt kolde temperaturer. Svampen er mest almindelig i Rusland, Skandinavien, Nordamerika og dele af Asien.
Kultur og anvendelse
Chaga er ikke spiselig i sin rå form på grund af sin hårde konsistens, men den bruges ofte i pulverform, te, tinkturer og ekstrakter. Chaga te fremstilles ved at brygge små stykker af svampen i varmt vand, hvilket resulterer i en rig, jordagtig drik.
Medicinske egenskaber
Chaga er kendt for sine imponerende sundhedsmæssige fordele, som er blevet understøttet af moderne forskning. Den indeholder en høj koncentration af antioxidanter, især melanin, som er årsag til dens mørke farve. Chaga menes at have immunmodulerende, antiinflammatoriske, antivirale og antitumor egenskaber. Forskning tyder på, at chaga kan hjælpe med at bekæmpe kræftceller, reducere inflammation, styrke immunsystemet og forbedre generel sundhed.
OBS! Husk at læse indledningen til denne store artikel om at forstå din svamp. Du kan ikke behandle kræft med Chaga svampen, den kan højst indgå i et behandlingsprogram.
Det er en svamp, der har indgået i forskellige ceremonier, men i dag er den også kendt for sin virkning på vidt forskellige områder: den er en vigtig antioxidant, inflammationshæmmende, kan modvirke visse vira, og kan være en vigtig ingrediens i bl.a. produkter til huden.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38116085/
Antioxidantegenskaber: Chaga er en af de mest antioxidantrige svampe og indeholder mere end ti gange så mange antioxidanter som blåbær. (Problemet er med sådan en påstand, at det afhænger af, hvor blåbærrene har vokset, vi ved fx at der er mange flere antioxidanter i de vilde blåbær i Skandinavien end i de fremdyrkede amerikanske bær. I butikkerne vil det være de mindre blåbær, kaldet “vilde blåbær”, du skal gå efter)
Antioxidanterne i Chaga, som inkluderer betulinsyre og polysakkarider, hjælper med at bekæmpe oxidativt stress og beskytte celler mod skader.
(kilde: https://www.frontiersin.org/journals/pharmacology/articles/10.3389/fphar.2023.1273786/full)
Antiinflammatoriske egenskaber: Forskning har vist, at Chaga kan reducere inflammation ved at hæmme produktionen af inflammatoriske cytokiner. Det gør den potentielt nyttig til behandling af inflammatoriske sygdomme som leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme.
(Kilde: https://www.frontiersin.org/journals/pharmacology/articles/10.3389/fphar.2023.1273786/full)
Anticancer potentiale: Chaga indeholder betulinsyre, som har vist sig at være effektiv mod kræftceller i laboratorieforsøg. Dog er betulinsyre vanskeligt opløseligt i vand, hvilket begrænser biotilgængeligheden i traditionelle vandbaserede ekstrakter. Andre forbindelser i Chaga, som 3β-hydroxy-lanasta-8,24-dien-21-al, har også vist immunmodulerende egenskaber, der kan være nyttige i fremtidige kræftbehandlinger. Læg mærke til, at du ikke blot kan spise svampe som behandling af kræft.
(Kilde: Norsk universitet https://partner.sciencenorway.no/biochemistry-cancer-fungi/chaga-myth-enshrouded-fungus-may-become-possible-future-cancer-treatment/1776633)
Diabetes: Dyreforsøg har vist, at Chaga kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauer og forbedre insulinresistens, hvilket kan være gavnligt for diabetikere. Der mangler dog mere forskning på mennesker for at bekræfte disse effekter.
Kilde: (https://www.mabra.com/nyttig-mat/chaga-sprangticka/7453913)
Obs! Når en fødevare eller et kosttilskud viser sig at have indflydelse på insulinresistens, er det værd at studere både metabolisk syndrom, de forskellige diabetesformer og andre hormonelle udfordringer som fx PCO og PCOS.
Chaga har været brugt i traditionel medicin i århundreder, især i Rusland og andre dele af Nordøstasien. Den anvendes ofte som te eller pulver og siges at styrke immunsystemet, forbedre fordøjelsen og lindre forskellige sygdomme.
Moderne anvendelser:
Udover dens medicinske anvendelser bruges Chaga også i kosmetikindustrien på grund af dens antioxidante egenskaber, der siges at have en foryngende effekt på huden. Der forskes også i at bruge Chaga i landbruget som en naturlig gødning, der kan forbedre jordens kvalitet og plantevækst.
(Kilde: https://partner.sciencenorway.no/biochemistry-cancer-fungi/chaga-myth-enshrouded-fungus-may-become-possible-future-cancer-treatment/17766339)
Viden om Chaga set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Kinesisk tankegang specifikt for CHAGA (Inonotus obliquus)
Temperatureffekt: Neutral, hvilket betyder, at den hverken varmer dig op eller køler dig ned i dit energisystem.
Fem smage: Sød og let bitter.
Kinesisk medicin:
Balancerer Qi‘s harmoniske bevægelse. Udrenser levervind og opløser hårde og bløde ansamlinger.
Neutraliserer og udrenser toxiner, dæmper smerter, modvirker sure opstød og stimulerer appetitten.
Fysiske indikationer:
Moderne farmakologisk og klinisk forskning viser,
at Chaga kan styrke immunsystemet og modvirke udviklingen af tumorer (bl.a. bryst, hud og endetarm). Husk at konsultere læge og andre med forstand på svampe.
Er i århundreder blevet brugt til at modvirke smerter, til at rense blodet samt til sygdomme relateret til maven, tyktarmen og leveren (bl.a. mavesår, betændelse og indvoldsorm).
Chaga bliver også anvendt ved tuberkulose og har vist lovende resultater i relation til at modvirke influenzavirus.
Psykiske indikationer:
Beroliger sindet og styrker Shen.
Grifolia frondosa også kendt som Maitake, eller på dansk Viklersvamp.
Den er højt værdsat for sin delikate smag.
Beskrivelse
Maitake er kendt for sin unikke, bladrige struktur, der minder om en flok fjer eller en dansende sommerfugl, hvilket også har givet den det japanske navn “maitake,” som betyder “dansende svamp.” Den kan blive meget stor og findes ofte ved bunden af egetræer.
Habitat
Maitake findes naturligt i tempererede skove i Asien, Europa og Nordamerika. Den vokser typisk ved bunden af løvtræer, især egetræer, hvor den lever som en parasitisk saprofyt.
Kultur og anvendelse
Maitake er populær i det japanske og kinesiske køkken, hvor den anvendes i en række retter som supper, stir-fries og tempura. Den har en rig, jordagtig smag og en kødagtig tekstur, der gør den til en favorit blandt svampeentusiaster.
Medicinske egenskaber
Den indeholder bioaktive forbindelser som beta-glucaner, som har vist sig at have immunmodulerende egenskaber. Forskning tyder på, at maitake kan hjælpe med at regulere blodsukker, sænke blodtryk, styrke immunsystemet og potentielt have antitumor effekter. Den anvendes derfor ofte i kosttilskud og traditionel medicin.
Læs mere om betaclucaner under Aktive stoffer nedenfor
Hericium erinaceus eller Lions Mane,
også kendt som løvehoved, pom pom svamp eller abehoved svamp, er en spiselig og medicinsk svamp, der er kendt for sit karakteristiske udseende og ikke mindst kendt for sine muligheder på vores til tider overanstrengte hjerner.
Udseende
Form: Lions Mane har et helt særligt udseende, der ligner en hvid, kugleformet struktur dækket af lange, hængende rygsøjler, som giver den en frynset eller “manet” udseende.
Farve: Når den er frisk, er svampen hvid til cremefarvet. Når den tørrer, kan farven blive lidt mørkere.
Vækst og Habitat
Levested: Den vokser naturligt på døende eller døde løvtræer, især egetræer, bøg og ahorn. Den findes i skove i Europa, Nordamerika og Asien.
Kultivering: Lions Mane kan dyrkes kommercielt på savsmuldsblokke eller træstammer, og dermed meget mere tilgængelig for alle, der gerne vil spise den, eller anvende den i kosttilskud.
Kulinariske anvendelser
Smag: Lions Mane har en mild, let sød smag, der ofte sammenlignes med smagen af skaldyr, især krabbe eller hummer.
Tilberedning: Den kan sauteres, steges, bages eller grilles og anvendes i mange retter, fra pasta og risotto til suppe og salater.
Medicinske Egenskaber
Lions Mane har været brugt i traditionel medicin, især i kinesisk medicin, for sine sundhedsmæssige fordele. Moderne forskning har begyndt at bekræfte nogle af disse fordele:
Nervevækstfaktor (NGF)
Lions Mane indeholder forbindelser, der kan stimulere produktionen af nervevækstfaktor, et protein der spiller en afgørende rolle i vækst, vedligeholdelse og overlevelse af nerveceller.
Den kan potentielt hjælpe med at beskytte mod neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
Kognitiv Funktion
Undersøgelser har vist, at Lions Mane kan forbedre kognitiv funktion, hukommelse og koncentration.
Lion’s Mane har vist sig at forbedre kognitive funktioner og hukommelse. Forskning har vist, at svampens aktive forbindelser, hericenoner og erinaciner, kan øge produktionen af nervevækstfaktorer (NGF) i hjernen, hvilket fremmer vækst og reparation af neuroner. I kliniske studier med ældre personer med mild kognitiv svækkelse forbedrede deltagere, der tog Lion’s Mane-tilskud, deres hukommelse markant over en periode på 16 uger. Effekten aftog dog, når de stoppede med at tage tilskuddet. .
Antiinflammatoriske og Antioxidante Egenskaber
Svampen har antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan bidrage til at reducere inflammation og oxidativ stress i kroppen.
Immunforsvar
Lions Mane kan styrke immunsystemet ved at øge aktiviteten af immunceller, såsom makrofager.
Fordøjelse:
Svampen kan hjælpe med at forbedre fordøjelsen og lindre gastriske problemer ved at beskytte maveslimhinden og reducere inflammation i tarmene.
Potentielle sundhedsmæssige fordele
Mental klarhed og fokus
Mange brugere rapporterer om forbedret mental klarhed og fokus ved regelmæssig indtagelse af Lions Mane.
I en undersøgelse med kvinder i overgangsalderen viste det sig, at indtagelse af Lion’s Mane reducerede symptomer på depression og angst samt overgangsalder-relaterede symptomer som hjertebanken og humørsvingninger. Dyreforsøg har også vist, at svampen kan reducere angst og depression ved at regulere neurotransmittere som serotonin og dopamin
Nogle undersøgelser tyder på, at Lions Mane kan hjælpe med at reducere symptomer på angst og depression.
(Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31881712/, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20834180/)
Beskyttelse af nervesystemet
Forskning antyder, at Lion’s Mane kan beskytte mod neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Svampens antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber hjælper med at beskytte hjerneceller mod skader forårsaget af oxidativt stress og inflammation. Dette kan hjælpe med at bevare kognitive funktioner og reducere progressionen af neurodegenerative lidelser.
Andre sundhedsmæssige fordele
Ud over kognitive og mentale fordele har Lion’s Mane også antiinflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe med at reducere betændelse og styrke immunsystemet. Svampen er blevet undersøgt for sin potentiale virkning på fordøjelsessystemet og kan hjælpe med at lindre symptomer på mave-tarm lidelser som irritabel tarm-syndrom.
Sikkerhed og Bivirkninger
Generelt anses Lion’s Mane for at være sikkert at bruge med få rapporterede bivirkninger. Dog bør personer med allergier eller astma konsultere deres læge, før de tager tilskud. Almindelige bivirkninger kan inkludere mildt ubehag fra mave-tarm og hududslæt.
Mange potentielle muligheder med Lions Mane svampen
Svampen er rig på beta-glucaner, og derfor har den også betydning for at kunne regulere immunforsvaret, modvirke forhøjet kolesterol og forhøjede triglycerider, er en vigtig antioxidant og især kendt for at beskytte vores nervesystem. Man har også i studier set, at den kan være vigtig i forhold til at fjerne uønskede mikroorganismer, blodsukkerregulerende i forhold til diabetes og sårhelende egenskaber, og derudover støtte blodkar mod kredsløbsproblemer, som blandt andet kan opstå som en følgesygdom til diabetes.
(kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23735479/)
Tilgængelighed
Form: Lions Mane er tilgængelig frisk, tørret eller som ekstrakt i pulver- eller kapselform.
Tilskud: Den findes også i kosttilskud, som ofte bruges for dens nootropiske (hjernestyrkende) og sundhedsfremmende egenskaber.
Viden om Lions Mane set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Lige her handler det om, at netop svampenes virkning har været en del af hele den kinesiske tankegang, også lang tid før, at man fik den europæiske eller vestlige måde at anskue sundhed og sygdom på.
Med andre ord kunne man læse om både svampe og den kinesiske tankegang i nogle af de allerførste skrifter i verden. Denne tankegang er fulgt med op i nutiden, og nu krydret med forskning og erfaringer, som det vestlige moderne menneske bedre kan forholde sig til. Men det gør ikke den gamle viden forkert eller fejlagtig. Den er blot en anden måde at anskue svampenes virkning på.
Lions Mane
I kinesisk tankegang har Lion’s Mane (Hericium erinaceus), kendt som “Houtou” (猴头菇) på kinesisk, været brugt i traditionel medicin i århundreder (TCM). Den er også kendt i store dele af Asien og kaldes for “mountain head mushroom” i Japan.
Lions Mane har traditionelt været brugt til at styrke milten, nære fordøjelsen og skabe gunstige forhold for fem organer: lever, lunger, milt, hjerte og nyrer. Det giver bl.a. en god fordøjelse, generelt velvære og styrke. Den er også kendt for at være brugt til mavesår og sår i 12-fingertarmen.
I den traditionelle kinesiske medicin (TCM) anvendes den også til centralnervesystemet som hjælp til søvnproblemer, svagheder og kraftesløshed, som er nogle af symptomerne på, at der er for lidt Qi i kroppen. På dansk vil man nok oversætte det til den træthed, der ligesom er en følgesvend fra morgen til aften, hvor der mangler energi helt fra storetåen og op i resten af kroppen.
Læs også artiklen om Lions Mane fra juni 2024, sund-forskning: https://sund-forskning.dk/artikler/lovens-manke-bliv-klog-pa-en-svamp/
Filosofisk perspektiv
Fra et filosofisk perspektiv inden for TCM, ses Lion’s Mane som en afbalancerende ingrediens, der harmoniserer kroppens Qi (energi) og forbedrer livskraften. Dette afspejler den holistiske tilgang i kinesisk medicin, hvor kosten spiller en central rolle i at opretholde helbred og velvære.
Pleurotus citrinopileatus, også kendt som gul østershat
eller Golden Oyster Mushroom på engelsk, er en art af spiselige svampe, der tilhører slægten Pleurotus. Den blev først beskrevet af mykologen Rolf Singer.
Beskrivelse
Pleurotus citrinopileatus har karakteristiske gule til citrongule hætter, der ofte vokser i klaser. Hætterne kan være flade eller lidt konvekse og har en glat overflade. Lamellerne under hatten er hvide til lys cremefarvede og decurrente, hvilket betyder, at de løber ned ad stilken. Stilken er kort og hvid og kan være let excentrisk placeret.
Habitat
Svampen er saprofytisk, hvilket betyder, at den lever af dødt eller nedbrydende organisk materiale. Den findes ofte på døde eller døende træer, især løvtræer som elm, bøg og eg. Pleurotus citrinopileatus er oprindeligt fra Asien, men er blevet dyrket og naturaliseret i andre dele af verden på grund af dens kulinariske værdi.
Kultur og anvendelse
Den gule østershat er populær i køkkenet for sin delikate smag og attraktive farve. Den kan dyrkes kommercielt og er kendt for at være relativt nem at kultivere sammenlignet med nogle andre svampearter. Svampen kan bruges i en række retter, herunder stir-fries, supper og saucer.
Ernæringsmæssige Fordele
Protein: En god kilde til protein, hvilket gør den til en værdsat fødevare for vegetarer og veganere.
Fiber: Rig på kostfibre, som fremmer en sund fordøjelse.
Vitaminer og mineraler: Indeholder B-vitaminer, kalium, fosfor og andre vigtige næringsstoffer.
Antioxidanter: Har antioxidante egenskaber, der kan hjælpe med at beskytte kroppen mod oxidativ stress.
Medicinske egenskaber
Ligesom andre medlemmer af Pleurotus-slægten har Pleurotus citrinopileatus også vist sig at have forskellige sundhedsmæssige fordele. Forskning tyder på, at den kan have antioxidant, immunmodulerende og kolesterolsænkende egenskaber.
Immunstyrkende:
Ligesom andre østershatte kan Pleurotus eous bidrage til at styrke immunsystemet.
Kolesterolsænkende:
Der er undersøgelser, der tyder på, at østershatte kan hjælpe med at sænke kolesterolniveauer.
Antiinflammatoriske Egenskaber
Har potentielle antiinflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen.
Miljømæssige Fordele
Bionedbrydning
Pleurotus eous kan hjælpe med at nedbryde organisk materiale, hvilket gør den nyttig i bioremediering og kompostering. Du kan læse mere om bioremediering sidst i artiklen.
Lav Miljøpåvirkning
Dyrkning af østershatte kræver færre ressourcer sammenlignet med mange andre landbrugsafgrøder, hvilket gør det til en miljøvenlig fødevarekilde.
Få gerne inspiration til både at dyrke dine egne østershatte, Lions mane og andre svampe på østershatte.dk, hvor du også finder opskrifter!
Forskning på den gule østershat især hvad hudproblemer angår
Forskningen er unik og meget mere detaljeret, end vi her kan gengive i vores artikel om svampe, men ved den gule østershat skal fremhæves, at dens aktive stoffer indgår i forskellige produkter, der har til formål at skabe en bedre hud både her og nu men især på den lange bane, hvor den bl.a. Har vist sig effektiv til at skabe en sund akkumulation af antioxidanterne, så de i huden kan forebygge de DNA skader, der kan opstå ved for kraftig solpåvirkning (UV skader).
Man mener, at dens virkning på huden især skyldes et højt indhold af ergothionin, som virker som en særlig stærk antioxidant ikke kun på huden, men også på fx lever, nyrer, lunger og andre organer.
Mængden af antioxidanten gluthation er også høj. Gluthation er en vigtig medspiller i vores evne til at afgifte og regulere bl.a. leverfunktionerne.
Ergothionin er en særlig aminosyre, der fungerer som en meget specifik antioxidant, som har betydning for mange organsystemer, og man har opdaget at mennesker med kroniske inflammationer har et lavere indhold af ergothionin i kroppen. Ergothionin anses derfor for at have stærke cellebeskyttende egenskaber.
Indholdet af både ergothionin og gluthation er særligt højt i den gule østershat og i Shitake.
Til at styrke dele af nervesystemet
Svampens indhold af polysakkarider ser også ud til at kunne fremme dannelsen af nye dendritter i vores nervesystem. Dendritter er den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller. Ved at kunne fremme dannelsen skabes der en bedre regulering i overførslen af signalstoffer fra andre nerveceller.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27592080/
Ergothioneine (ERG) is an unusual thio-histidine betaine amino acid that has potent antioxidant activities. It is synthesised by a variety of microbes, especially fungi (including in mushroom fruiting bodies) and actinobacteria, but is not synthesised by plants and animals who acquire it via the soil and their diet, respectively. Animals have evolved a highly selective transporter for it, known as solute carrier family 22, member 4 (SLC22A4) in humans, signifying its importance, and ERG may even have the status of a vitamin. ERG accumulates differentially in various tissues, according to their expression of SLC22A4, favouring those such as erythrocytes that may be subject to oxidative stress. Mushroom or ERG consumption seems to provide significant prevention against oxidative stress in a large variety of systems. ERG seems to have strong cytoprotective status, and its concentration is lowered in a number of chronic inflammatory diseases. It has been passed as safe by regulatory agencies, and may have value as a nutraceutical and antioxidant more generally.
Viden om Gul Østershat set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Lige her handler det om, at netop svampenes virkning har været en del af hele den kinesiske tankegang, også lang tid før, at man fik den europæiske eller vestlige måde at anskue sundhed og sygdom på.
Med andre ord kunne man læse om både svampe og den kinesiske tankegang i nogle af de allerførste skrifter i verden. Denne tankegang er fulgt med op i nutiden, og nu krydret med forskning og erfaringer, som det vestlige moderne menneske bedre kan forholde sig til. Men det gør ikke den gamle viden forkert eller fejlagtig. Den er blot en anden måde at anskue svampenes virkning på.
Den gule østershat
Den gule østershat er kendt i den kinesiske medicin for at være rensende, sød, varm og støtter lever-og nyre meridianerne.
Den fordriver vind og kulde, virker afspændende på sener og knogler, tonifiserer nyrerne og styrker yang.
Indikationer: impotens, fremmende for sædkvalitet, svagheder i talje og knæ, følelsesløshed i lemmerne, smerter i ben og i lænderyggen.
Ganoderma lucidum, mere kendt som Reishi,
og på dansk som Laksvamp, er en berømt medicinsk svamp, der har været brugt i traditionel kinesisk medicin i tusinder af år. Reishi er kendt for sine potentielle sundhedsmæssige fordele og kaldes ofte “svampen af udødelighed.”
Beskrivelse
Reishi-svampe har en karakteristisk blank, lakeret overflade og kan variere i farve fra rød til brun eller sort. De har en nyre- eller vifteformet hat, der kan blive op til 30 cm i diameter. Undersiden af hatten har fine porer i stedet for lameller, og stilken er kort og cylindrisk.
Habitat
Reishi vokser naturligt på døde eller døende træer, især løvtræer som eg og ahorn. Svampen findes i skovområder i Asien, Nordamerika og Europa. Den dyrkes også kommercielt på savsmuld eller træstammer, beriget med næringsstoffer for at fremme væksten.
Kultur og anvendelse
Reishi anvendes hovedsageligt for sine medicinske egenskaber snarere end kulinariske. Svampen har en bitter smag og hård konsistens, der gør den mindre egnet til madlavning. I stedet bruges den ofte i te, ekstrakter, pulver og kosttilskud. Reishi kan også findes i nogle kosmetiske produkter.
Medicinske egenskaber
Reishi er kendt for sine omfattende sundhedsmæssige fordele. Den indeholder bioaktive forbindelser som polysaccharider, triterpener og peptider, som har vist sig at have immunmodulerende, antiinflammatoriske, antitumor og antioxidante egenskaber. Forskning tyder på, at reishi kan hjælpe med at forbedre immunsystemets funktion, reducere træthed, fremme hjertesundhed, bekæmpe infektioner og potentielt forlænge levetiden. Den anvendes ofte til at styrke immunforsvaret, reducere stress, forbedre søvn og støtte generelt velvære.
Viden om Reishi set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Lige her handler det om, at netop svampenes virkning har været en del af hele den kinesiske tankegang, også lang tid før, at man fik den europæiske eller vestlige måde at anskue sundhed og sygdom på.
Med andre ord kunne man læse om både svampe og den kinesiske tankegang i nogle af de allerførste skrifter i verden. Denne tankegang er fulgt med op i nutiden, og nu krydret med forskning og erfaringer, som det vestlige moderne menneske bedre kan forholde sig til. Men det gør ikke den gamle viden forkert eller fejlagtig. Den er blot en anden måde at anskue svampenes virkning på.
Shiitake, på dansk også kendt som Lentinula edodes,
er en populær spiselig svamp, der stammer fra Østasien. Shiitake er kendt for sin rige smag, ernæringsmæssige værdi og medicinske egenskaber.
Beskrivelse
Shiitake-svampe har en mørkebrun til sort hat, der er omkring 5-10 cm i diameter. Hatten er ofte konveks med en let rynket overflade. Lamellerne under hatten er hvide til lysebrune, og stilken er hård og fibrøs, ofte fjernet før madlavning.
Habitat
Shiitake vokser naturligt på dødt eller døende hårdttræ, især egetræer og bøgetræer. Svampen dyrkes også kommercielt på træblokke eller savsmuld beriget med næringsstoffer. Shiitake har været dyrket i over tusind år i Asien, hvor den oprindeligt stammer fra.
Kultur og anvendelse
Shiitake er en vigtig ingrediens i det asiatiske køkken, især i japansk, kinesisk og koreansk madlavning. Den bruges i supper, stir-fries, saucer og som topping til mange retter. Den karakteristiske umami-smag gør den til en favorit blandt kokke verden over.
Medicinske egenskaber
Shiitake er kendt for sine sundhedsmæssige fordele. Den indeholder bioaktive forbindelser som lentinan, som har immunstyrkende og antitumor egenskaber. Shiitake er også rig på vitaminer (især B-vitaminer), mineraler (som zink og kobber) og kostfibre. Forskning tyder på, at shiitake kan bidrage til at sænke kolesterolniveauer, styrke immunsystemet og potentielt have antiinflammatoriske og antivirale egenskaber.
Viden om Shiitake set med kinesiske øjne
Først det generelle om kinesisk medicin
I den kinesiske medicin ser man alting med ganske andre øjne, end vi gør i den vestlige medicin.
De taler om, hvordan de såkaldte energibaner, meridianerne, er med til at styre, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. De har opdelt alt, hvad der sker i kroppen i fem elementer, se skema nedenfor, og de arbejder med, hvordan der kan være over-eller underenergi i meridianer, og hvordan akupunktur samt valg af daglige fødevarer eller kosttilskud kan ændre på en given tilstand. Kommer de tilstande i orden, kan energierne igen flyde frit efter måske at have været blokeret i årevis eller hvis man uforvarent er kommet til at “fodre” den forkerte energi, så man i stedet for at skabe sunde elementer får skabt tilstande, der forværrer situationen. Det kan du også læse om her.
Lige her handler det om, at netop svampenes virkning har været en del af hele den kinesiske tankegang, også lang tid før, at man fik den europæiske eller vestlige måde at anskue sundhed og sygdom på.
Med andre ord kunne man læse om både svampe og den kinesiske tankegang i nogle af de allerførste skrifter i verden. Denne tankegang er fulgt med op i nutiden, og nu krydret med forskning og erfaringer, som det vestlige moderne menneske bedre kan forholde sig til. Men det gør ikke den gamle viden forkert eller fejlagtig. Den er blot en anden måde at anskue svampenes virkning på.
